Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/07/2024 - 10:19

Zindy Laursen fejrer mærkedag med genfundet far

For tre år siden fandt Zindy Laursen sin amerikanske far. Selv om Atlanterhavet skiller dem ad, er han med sangeren på job i anledning af uafhængighedsdagen.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Den 4. juli fejrer amerikanerne landets uafhængighedsdag, og i år bliver den også fejret på denne side af Atlanten i Tivoli i København.

Her går den dansk-amerikanske sanger Zindy Laursen på scenen på Plænen og synger hits fra den amerikanske sangskat sammen med Michael Carøe og Annette Heick akkompagneret af Tivolis Salonorkester.

Inden hun går på scenen, har hun aftalt at snakke med sin biologiske far, som hun fandt for tre år siden.

- Det var en meget rørende oplevelse, da jeg havde ledt efter ham hele mit liv. Jeg er halvt amerikaner, så de sidste par år har jeg fejret 4th of July hjemme i Louisiana med min far, bonussøster, bonusmor og 30 af mine nærmeste familiemedlemmer, siger Zindy Laursen i en pressemeddelelse fra Tivoli og fortsætter:

- Jeg skal for første gang holde det i Danmark, og det betyder meget for mig at få lov til at optræde i Tivoli på denne mærkedag som amerikansk-dansk. Jeg har lovet min far at facetime (videoopkald, red.), inden jeg går på, så han kan få et lille glimt af Tivoli og se, hvordan vi hylder vores vigtige Independence Day herovre.

Zindy Laursen fortalte for et par år siden, hvordan det lykkedes hende at finde sin biologiske far efter mange års forgæves forsøg.

Hun vidste, at den mand, hun voksede op med og har kaldt for sin far, ikke var hendes biologiske far, men at hendes biologiske far var en amerikaner, der var udstationeret i Australien, hvor han havde et kort forhold med Zindy Laursens danske mor, der rejste rundt i landet.

Under coronapandemien blev Zindy Laursen podet af en mand, der havde læst om hendes historie, og han tilbød at hjælpe hende, fordi han selv gjorde sig i slægtsforskning.

Zindy Laursen afleverede en DNA-prøve, og et par måneder efter fandt manden, der hjalp hende, et match, fortalte sangeren til Alt for damerne i 2022.

Manden havde fundet frem til Zindy Laursens amerikanske fætter, og ad den vej havde han fundet frem til sangerens biologiske far.

- Det viste sig, at han (faren, red.) var pensioneret politidirektør, og han var dybt skeptisk over vores henvendelse og helt sikker på, at vi prøvede at fuppe ham og franarre ham en masse penge. Det slog mig helt ud. Men jeg skrev et meget personligt brev, hvor jeg fortalte min historie, sagde Zindy Laursen til magasinet.

Hendes far læste brevet, og de aftalte at tales ved over computeren, fortalte Zindy Laursen i et interview med Kristeligt Dagblad.

- Jeg kunne hurtigt se ligheder mellem os. Vi snakkede som vandfald begge to - og grinede meget begge to. Det næste stykke tid snakkede vi rigtig meget sammen, og ikke på noget tidspunkt føltes det mærkeligt. Tværtimod, sagde hun dengang til avisen.

Zindy Laursen slog igennem i det danske melodigrandprix tilbage i 1992, hvor hun sammen med Jan Parber sang sig til en andenplads med nummeret "Sket igen".

Året efter blev hun en del af den populære popgruppe Cut'N'Move, der har hittet med "Give It Up", "Get Serious" og "I'm Alive".

Zindy Laursen har også udgivet musik i eget navn, og så har hun medvirket i flere musicals.

Hun er også kendt som en del af tv-bandet Zindy Kuku Boogaloo, der var husorkester i underholdningsprogrammet "Venner for livet" i begyndelsen af 00'erne.

/ritzau/


København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek