Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Sivas, 10/12/2017 - 13:50

Erdogan kalder Israel en børnedræbende terroriststat

Israel er en terroriststat, raser præsident Erdogan efter USA's anerkendelse af Jerusalem som hovedstad.

-/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/AFP

Tyrkiets præsident langer i en tale hårdt ud efter Israel. Han lover at gøre alt for at bekæmpe en anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

- Palæstina er et uskyldigt offer. Hvad Israel angår, så er det en terroriststat, siger Recep Tayyip Erdogan i en tale i byen Sivas.

USA's beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, hvilket præsident Donald Trump meddelte 6. december, har afstedkommet reaktioner - nogle af dem voldsomme - over hele verden.

Meldingen har ført til sammenstød både i de palæstinensiske områder i Gazastriben og på Vestbredden.

Søndag har der desuden været omfattende uroligheder i Libanon og Indonesien, hvor tusinder af mennesker har protesteret ved USA's ambassade.

- Vi vil ikke overlade Jerusalem i hænderne på en stat, som dræber børn, siger Erdogan i sin tale i den tyrkiske by.

Med meldingen om at anerkende Jerusalem som hovedstad fulgte en ventet beslutning om, at USA vil flytte sin ambassade til den hellige by, hvis østlige del er besat og annekteret af Israel, hvilket FN's Sikkerhedsråd har fordømt.

Tyrkiet vil tage "alle midler i brug" for at bekæmpe USA's anerkendelse af Jerusalem som israelsk hovedstad, slår den tyrkiske præsident fast.

Mindst fire palæstinensere er blevet dræbt i sammenstød og israelske luftangreb mod Gazastriben siden udmeldingen onsdag fra Trump i Det Hvide Hus.

/ritzau/AFP

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek