Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

08/12/2024 - 10:00

Vand er blevet et tveægget sværd for sommerhuskøbere

Potentielle sommerhuskøbere er blevet mere opmærksomme på vand, landskab og fremtidsperspektiver.

Lars Laursen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

En pause fra hverdagens stress i sommerhuset med en god bog og udsigt over havet. Det bliver næsten ikke mere idyllisk, vel?

Svaret er dog ikke helt så ligetil som tidligere. Klimaet er rykket op på dagsordenen, og selv om vandet stadig lokker, skal det nødig ende i dagligstuen.

- Vi hører fra mæglerne, at sommerhuskøberne begynder at kigge mere på landskabet, siger senior kommunikationskonsulent og talsperson for ejendomsmæglerkæden Home Henrik Hauthorn Jensen, som blandt andet arbejder med at analysere og indsamle data fra ejendomsmæglerne.

- Vand er lige pludselig gået fra kun at være et plus, til at det i dag også er noget, som køberne tænker lidt over. Hvordan ligger huset egentlig i forhold til vandet? Altså vi har stadig en kæmpe lyst til at bo tæt på vandet og kunne se vandet, men vi har fået lidt mere omtanke omkring det, siger han.

Og den udlægning vækker genklang på den anden side af bordet hos firmaet Købersmægler, som rådgiver danskere, der går i købstanker. Vand er stadig attraktivt, men det repræsenterer et nyt dilemma, oplever direktør Lennart Christensen.

- Folk vil egentlig gerne have hus nær vandet på grund af herlighedsværdien, men man risikerer simpelthen at blive stavnsbundet. For det kan godt være, at man kan sælge det lige nu, men vi har en bevægelse klimamæssigt, der betyder, at der bliver flere og flere skader, siger han.

Når de hos Købersmægler taler med potentielle købere, oplever de, at den største frygt er, at bankerne laver deres belåningspolitik om, eller at forsikringsselskaberne laver om på betingelserne på grund af de risikofaktorer, der er forbundet med huset.

- Lad os sige, at man simpelthen ikke kan få sommerhuset realkreditbelånt, som man plejede. Det vil betyde voldsomt meget for prisen. Det samme gælder, hvis du ikke kan få huset forsikret mod stormskader, stormflod og så videre.

- Så vi kan mærke, at der faktisk er folk, der holder sig væk og siger: "Vi kunne godt tænke os det hus, men vi ønsker ikke at risikere at være de nye ejere i en ny tid, der står med et usælgeligt hus", siger Lennart Christensen.

Det er dog ikke vandafstanden, der i sig selv er afgørende. Det er i højere grad beliggenheden i forhold til vandet. Ligger huset på en skrænt eller en bakketop med udsigt over vandet, er sagen pludselig en helt anden.

- De huse bliver mere eksklusive og dermed attraktive, for nu har vi jo endnu færre i nærheden af vandet at vælge mellem. Det kan gøre, at priserne stiger tilsvarende.

- Der hvor det sætter sig negativt i priserne, er de lave områder - for eksempel fjordområder som ved Isefjorden og Roskilde Fjord, dele af Lolland eller i Vestjylland, hvor der bliver tager af kysten, siger direktøren.

Grundvandsstigninger kan også være med til at give panderynker.

- Når vi har så meget regn, som vi nogle gange har, kan det give problemer i sommerhushaverne. Huset kan nærmest ligge i en kæmpe vandpyt, og det er folk også opmærksomme på, siger Lennart Christensen.

Han henviser til hjemmesiden dingeo.dk, som drives af boligsiden Boliga, hvor man samler og præsenterer geodata fra åbne kilder fra det offentlige. Her kan man få overblik over mange faktorer, blandt andet hvor højt grundvandet ligger på en given bolig.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 10:33

Zetland opruster med DR-vært

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 10:30

DR-vært bliver undersøgende journalist på Zetland

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek