Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

08/12/2024 - 10:00

Vand er blevet et tveægget sværd for sommerhuskøbere

Potentielle sommerhuskøbere er blevet mere opmærksomme på vand, landskab og fremtidsperspektiver.

Lars Laursen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

En pause fra hverdagens stress i sommerhuset med en god bog og udsigt over havet. Det bliver næsten ikke mere idyllisk, vel?

Svaret er dog ikke helt så ligetil som tidligere. Klimaet er rykket op på dagsordenen, og selv om vandet stadig lokker, skal det nødig ende i dagligstuen.

- Vi hører fra mæglerne, at sommerhuskøberne begynder at kigge mere på landskabet, siger senior kommunikationskonsulent og talsperson for ejendomsmæglerkæden Home Henrik Hauthorn Jensen, som blandt andet arbejder med at analysere og indsamle data fra ejendomsmæglerne.

- Vand er lige pludselig gået fra kun at være et plus, til at det i dag også er noget, som køberne tænker lidt over. Hvordan ligger huset egentlig i forhold til vandet? Altså vi har stadig en kæmpe lyst til at bo tæt på vandet og kunne se vandet, men vi har fået lidt mere omtanke omkring det, siger han.

Og den udlægning vækker genklang på den anden side af bordet hos firmaet Købersmægler, som rådgiver danskere, der går i købstanker. Vand er stadig attraktivt, men det repræsenterer et nyt dilemma, oplever direktør Lennart Christensen.

- Folk vil egentlig gerne have hus nær vandet på grund af herlighedsværdien, men man risikerer simpelthen at blive stavnsbundet. For det kan godt være, at man kan sælge det lige nu, men vi har en bevægelse klimamæssigt, der betyder, at der bliver flere og flere skader, siger han.

Når de hos Købersmægler taler med potentielle købere, oplever de, at den største frygt er, at bankerne laver deres belåningspolitik om, eller at forsikringsselskaberne laver om på betingelserne på grund af de risikofaktorer, der er forbundet med huset.

- Lad os sige, at man simpelthen ikke kan få sommerhuset realkreditbelånt, som man plejede. Det vil betyde voldsomt meget for prisen. Det samme gælder, hvis du ikke kan få huset forsikret mod stormskader, stormflod og så videre.

- Så vi kan mærke, at der faktisk er folk, der holder sig væk og siger: "Vi kunne godt tænke os det hus, men vi ønsker ikke at risikere at være de nye ejere i en ny tid, der står med et usælgeligt hus", siger Lennart Christensen.

Det er dog ikke vandafstanden, der i sig selv er afgørende. Det er i højere grad beliggenheden i forhold til vandet. Ligger huset på en skrænt eller en bakketop med udsigt over vandet, er sagen pludselig en helt anden.

- De huse bliver mere eksklusive og dermed attraktive, for nu har vi jo endnu færre i nærheden af vandet at vælge mellem. Det kan gøre, at priserne stiger tilsvarende.

- Der hvor det sætter sig negativt i priserne, er de lave områder - for eksempel fjordområder som ved Isefjorden og Roskilde Fjord, dele af Lolland eller i Vestjylland, hvor der bliver tager af kysten, siger direktøren.

Grundvandsstigninger kan også være med til at give panderynker.

- Når vi har så meget regn, som vi nogle gange har, kan det give problemer i sommerhushaverne. Huset kan nærmest ligge i en kæmpe vandpyt, og det er folk også opmærksomme på, siger Lennart Christensen.

Han henviser til hjemmesiden dingeo.dk, som drives af boligsiden Boliga, hvor man samler og præsenterer geodata fra åbne kilder fra det offentlige. Her kan man få overblik over mange faktorer, blandt andet hvor højt grundvandet ligger på en given bolig.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek