Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/04/2024 - 08:00

Sundt makkerpar deler deres vigtigste hverdagsrutiner

Ni timers søvn og en sjat fløde i grøntsagsgryden holder sundheden kørende for henholdsvis læge og kendt kostvejleder.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Til hverdag hjælper de andre med at ændre livsstil, men hvordan holder Suzy Wengel og Majken Brinkmann, der driver ernæringsvirksomheden SenseMyDiet, sig selv sunde?

Da Suzy Wengel var yngre, led hun af tvangsoverspisning, og det gjorde, at hendes vægt svingede voldsomt meget.

Løsningen for hende blev en fast struktur med tre måltider om dagen. Her ti år senere sørger hun for at spise mindst to fornuftigt sammensatte måltider om dagen.

- Jeg har fundet ud af, at hvis jeg gør det, så går det ret godt med resten af min sundhed, fortæller den nu kendte kostvejleder, kogebogsforfatter og stifter af det populære Sense-koncept.

Et fornuftigt sammensat måltid er, når tallerkenen består af noget grønt, noget protein, en smule stivelse og lidt fedt. Princippet om, at minimum to af dagens måltider opfylder de krav, giver ro i Suzy Wengels hoved.

- Jeg behøver ikke at have en indre diskussion med mig selv om, hvorvidt jeg er sulten eller ej. Min krop kan selv fornemme det. Det er derfor ikke noget, der fylder, fortæller hun.

Ud over den ene faste leveregel stiller hun ingen stramme krav til, hvad hun spiser.

- Princippet om de to måltider virker, fordi det er til at overskue, og fordi barren ikke er sat særlig højt. Jeg kunne ikke drømme om at tænke i superfoods eller den slags. For mig er det helt lavpraktisk, at jeg ved, at grøntsager er sunde for mig, og at jeg har brug for protein, siger Suzy Wengel og uddyber:

- Men det, jeg spiser, må gerne smage godt. Blomkål og porrer smager bare bedre med en sjat fløde i. Jeg er ikke bange for noget mad, og hvis jeg har lyst til at spise et stykke kage, gør jeg det og nyder det i fulde drag. Jeg kunne ikke drømme om at have dårlig samvittighed. Mad er bare mad.

Samme tilgang har hun til motion.

- Jeg har den holdning, at lidt er bedre end ingenting. For mig er motion også at støvsuge og vaske vinduer. Og så spiller jeg golf, fordi jeg kan lide det, fortæller Suzy Wengel.

Men sundhed er meget mere end kost og motion, understreger hun.

At prioritere gode relationer er for eksempel vigtigt for hende. Og det er søvn også.

- Jeg skal have otte timers søvn, ellers går alt andet i skuddermudder for mig, siger Suzy Wengel.

Timerne på hovedpuden ligger også helt i top for hendes kompagnon, Majken Brinkmann, der er uddannet læge.

- Jeg har lært, at jeg helst skal sove ni timer om natten, og det skal være ni timer, hvor jeg sover godt. Alkohol er for eksempel dårligt for min søvn. Og søvn er virkelig nummer et for mig, for at jeg føler mig godt tilpas i mit liv, fortæller hun.

Derudover arbejder Majken Brinkmann aktivt med sit mentale helbred.

- Det kan være i forhold til at nulstille min hjerne efter en travl dag. Selv om travlheden skyldes mange gode ting, kører det hele altid med 120 kilometer i timen oppe i mit hoved, når jeg kommer hjem. Derfor prøver jeg altid at bruge en time til halvanden på at omstille min hjerne.

Omstillingen kan være en løbetur eller en omgang hyggelig streaming på sofaen.

- Det kan også være en samtale med min mand, hvor vi kigger kærligt på hinanden, lyder det fra Majken Brinkmann.

/ritzau fokus/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek