Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 09/04/2024 - 08:00

Sundt makkerpar deler deres vigtigste hverdagsrutiner

Ni timers søvn og en sjat fløde i grøntsagsgryden holder sundheden kørende for henholdsvis læge og kendt kostvejleder.

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Til hverdag hjælper de andre med at ændre livsstil, men hvordan holder Suzy Wengel og Majken Brinkmann, der driver ernæringsvirksomheden SenseMyDiet, sig selv sunde?

Da Suzy Wengel var yngre, led hun af tvangsoverspisning, og det gjorde, at hendes vægt svingede voldsomt meget.

Løsningen for hende blev en fast struktur med tre måltider om dagen. Her ti år senere sørger hun for at spise mindst to fornuftigt sammensatte måltider om dagen.

- Jeg har fundet ud af, at hvis jeg gør det, så går det ret godt med resten af min sundhed, fortæller den nu kendte kostvejleder, kogebogsforfatter og stifter af det populære Sense-koncept.

Et fornuftigt sammensat måltid er, når tallerkenen består af noget grønt, noget protein, en smule stivelse og lidt fedt. Princippet om, at minimum to af dagens måltider opfylder de krav, giver ro i Suzy Wengels hoved.

- Jeg behøver ikke at have en indre diskussion med mig selv om, hvorvidt jeg er sulten eller ej. Min krop kan selv fornemme det. Det er derfor ikke noget, der fylder, fortæller hun.

Ud over den ene faste leveregel stiller hun ingen stramme krav til, hvad hun spiser.

- Princippet om de to måltider virker, fordi det er til at overskue, og fordi barren ikke er sat særlig højt. Jeg kunne ikke drømme om at tænke i superfoods eller den slags. For mig er det helt lavpraktisk, at jeg ved, at grøntsager er sunde for mig, og at jeg har brug for protein, siger Suzy Wengel og uddyber:

- Men det, jeg spiser, må gerne smage godt. Blomkål og porrer smager bare bedre med en sjat fløde i. Jeg er ikke bange for noget mad, og hvis jeg har lyst til at spise et stykke kage, gør jeg det og nyder det i fulde drag. Jeg kunne ikke drømme om at have dårlig samvittighed. Mad er bare mad.

Samme tilgang har hun til motion.

- Jeg har den holdning, at lidt er bedre end ingenting. For mig er motion også at støvsuge og vaske vinduer. Og så spiller jeg golf, fordi jeg kan lide det, fortæller Suzy Wengel.

Men sundhed er meget mere end kost og motion, understreger hun.

At prioritere gode relationer er for eksempel vigtigt for hende. Og det er søvn også.

- Jeg skal have otte timers søvn, ellers går alt andet i skuddermudder for mig, siger Suzy Wengel.

Timerne på hovedpuden ligger også helt i top for hendes kompagnon, Majken Brinkmann, der er uddannet læge.

- Jeg har lært, at jeg helst skal sove ni timer om natten, og det skal være ni timer, hvor jeg sover godt. Alkohol er for eksempel dårligt for min søvn. Og søvn er virkelig nummer et for mig, for at jeg føler mig godt tilpas i mit liv, fortæller hun.

Derudover arbejder Majken Brinkmann aktivt med sit mentale helbred.

- Det kan være i forhold til at nulstille min hjerne efter en travl dag. Selv om travlheden skyldes mange gode ting, kører det hele altid med 120 kilometer i timen oppe i mit hoved, når jeg kommer hjem. Derfor prøver jeg altid at bruge en time til halvanden på at omstille min hjerne.

Omstillingen kan være en løbetur eller en omgang hyggelig streaming på sofaen.

- Det kan også være en samtale med min mand, hvor vi kigger kærligt på hinanden, lyder det fra Majken Brinkmann.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek