Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aalborg, 13/08/2024 - 10:23

Politiet udsender sirenevarsel under svømmehalsbrand i Aalborg

Ingen er i akut fare i forbindelse med svømmehalsbrand i Aalborg, oplyser Nordjyllands Politi.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Nordjyllands Beredskab arbejder tirsdag morgen ved en brand på svømmehallen Østre Allé i Aalborg.

Det skriver beredskabet på den sociale platform X.

Der er en tagbrand i svømmehallen.

Nordjyllands Politi er også til stede ved branden, lyder det på X.

Politiet opfordrer folk i området omkring svømmehallen, der ligger på Samsøgade, til at gå inden døre, lukke vinduer og døre samt slukke ventilationsanlæg.

- Der er voldsom røgudvikling. Vi arbejder i øjeblikket på at skaffe overblik og sikre folk i området, skriver politiet på X.

Røgen vurderes at være skadelig.

Det er borgere, der befinder sig på Bornholmsgade, Fynsgade, Lollandsgade, afgrænset af Samsøgade og Bernstorffsgade, der skal blive inden døre, oplyser politiet.

På grund af røgen har politiet udsendt en beredskabsmeddelelse og et sirenevarsel, oplyses det i en pressemeddelelse.

Sirenevarslet er en meddelelse, der dukker på borgernes telefoner.

- Vi arbejder i øjeblikket på at sikre folk i området, og vi laver afspærringer i området, hvilket blandt andet vil påvirke trafikken på Sønderbro og Østre Allé, oplyser Søren Pejtersen, der er leder af politiets kommandostationer, som leder indsatsen under branden.

Der er ingen personer inde i svømmehallen, og derfor er der ikke nogen, der er i akut fare.

Nordjyllands Beredskab skriver, at det er til stede med indsatsleder, skadesleder og fem indsatskøretøjer.

Beredskabet fra Nibe er tilkaldt som assistance, mens beredskabet i Brønderslev er blevet bedt om at være standby i tilfælde af andre alarmer.

Beredskabet oplyser, at det fik anmeldelse om branden klokken 08.23.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek