Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tokyo, 05/01/2022 - 10:40

Tunfisk sælges for knap en million på nytårsauktion i Japan

En japansk sushirestaurant har onsdag købt en tunfisk på over 200 kilo for knap en million kroner.

Issei Kato/Reuters

Af: /ritzau/AFP

En tunfisk er onsdag blevet solgt for knap en million kroner på den traditionelle nytårsauktion i Japans hovedstad, Tokyo.

Beløbet lød på 16,88 millioner yen - svarende til godt 950.000 kroner.

Tunfisken, der vejer over 200 kilo, blev fanget ved Japans nordlige Aomori-region, der er kendt for tun af særlig høj kvalitet.

Det er sushirestauranten Onodera Group og grossisten Yamayuki, der har købt fisken. Få timer efter auktionen tidligt onsdag morgen er tunen blevet leveret til Onoderas restaurant i den velstående Omotesando-bydel i Tokyo.

Restaurantens chefkok håber, at købet vil bringe glæde i en svær tid.

- Jeg deltog i auktionen med et håb om at få den dyreste tun, der menes at varsle lykke, og servere den til vores kunder for at give dem et lyspunkt på året - selv når verden stadig er præget af pandemien, siger han.

Selv om beløbet kan lyde højt, så er det langt fra rekorden ved den årlige auktion. Rekorden blev sat i 2019, da en tun blev solgt for 333,6 millioner yen - på daværende tidspunkt svarende til 20,3 millioner kroner.

Tunen vil både blive serveret i Onoderas restauranter i Toyko og i dets restauranter i blandt andet Hawaii, New York og Los Angeles.

Flere sushientusiaster har allerede onsdag samlet sig foran Onoderas restaurant i Toyko for at få lov til at smage tunen.

Blandt dem er 78-årige Junko Kawabata.

- Jeg elsker bare tun. Jeg kan ikke vente med at få et stykke, siger hun.

Kawabata har sikret sig en billet, der betyder, at hun vil få serveret det første stykke af den 211 kilo tunge tunfisk.

/ritzau/AFP

New York, 17/09/2024 - 23:35

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Jane Rosenberg/Reuters

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får den 54-årige rapper, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Dommeren afviste Combs anmodning om kaution med begrundelsen, at hun var bekymret for en magtubalance i sagen, hvor folk er "udsat for tvang".

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024

Heri lyder det, at han i årevis skulle have "misbrugt, truet og tvunget kvinder og andre omkring sig til at opfylde sine seksuelle lyster, beskytte sit omdømme og skjule sin adfærd".

Combs står allerede over for flere civile søgsmål, hvor han beskrives som en voldelig sexforbryder, der har brugt alkohol og stoffer til at bedøve sine ofre.

I marts blev hans hjem ransaget som følge af anklagerne.

For mindre end et år siden - midt i november sidste år - blev Combs sagsøgt for voldtægt af sin ekskæreste, sangerinden Cassie.

I søgsmålet hævdedes det, at Combs udsatte Cassie - Casandra Ventura - for tvang ved brug af fysisk magt og euforiserende stoffer i over et årti, da de havde et forhold. Han skulle have voldtaget hende i 2018.

Søgsmålet endte med et forlig, som offentligheden ikke har set.

/ritzau/Reuters

Læs Mere >>

New York, 17/09/2024 - 23:09

Rapperen Diddy skal forblive fængslet efter tiltale for menneskehandel

Sean "Diddy" Combs er blevet tiltalt for menneskehandel og afpresning. Han nægter sig skyldig i anklagerne.

Den amerikanske rapper Sean "Diddy" Combs forbliver varetægtsfængslet, efter at han mandag blev anholdt og tirsdag tiltalt for menneskehandel med henblik på prostitution.

Det har en dommer afgjort ved et retsmøde på Manhattan tirsdag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed får rapperen, der også har været kendt under navnet "Puff Daddy", ikke mulighed for at blive løsladt mod kaution.

Tiltalen om menneskehandel er et ud af tre tiltalepunkter, der tirsdag blev fremlagt ved retsmødet i New York.

Combs har erklæret sig ikke-skyldig i alle tiltalepunkter.

Anklagerne siger, at Combs har brugt sin magt, ressourcer og ansatte til at skabe et kriminelt imperie, hvor han har kunnet misbruge sine ofre.

Han har ifølge tiltalen skabt en "kriminel virksomhed, hvis medlemmer og medarbejdere har været involveret i" en række forbrydelser, skriver BBC, der har indsigt i tiltalen.

Forbrydelserne tæller blandt andet tvungen prostitution, tvangsarbejde, kidnapning, brandstiftelse, bestikkelse og hindring af retsvæsenets arbejde.

De forskellige tiltalepunkter strækker sig over en længere årrække. Det 14 sider lange anklageskrift går tilbage til 2009 og frem til 2024.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Unges alkoholforbrug

* De seneste tal fra 2021 viser, at 27 procent af de 15- til 19-årige drenge svarede, at de drikker alkohol hver uge. Det er et fald fra 2009, hvor andelen var 41 procent.

* Blandt de 15- til 19-årige piger svarede 22 procent i 2021, at de drikker alkohol hver uge. I 2009 var andelen 26 procent.

* Danske unge drikker mere end andre unge i Europa. I 2019 svarede 74 procent af de adspurgte danske 15- til 16-årige, at de havde drukket alkohol inden for den seneste måned. Gennemsnittet i Europa var 47 procent.

Kilder: Alkohol og Samfund og Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) 2019.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 18/09/2024 - 08:00

FAKTA: Det står der i forebyggelsesplanen 2023

* Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at stille flere krav til, hvordan alkohol præsenteres i butikkerne. 

* I dag kan alkohol være placeret alle steder i den enkelte butik og placeres strategisk for at fremme salget.

* Aftalepartierne er enige om, at alkohol ikke skal placeres på en måde, hvor produkterne ses i sammenhæng med produkter, der særligt appellerer til børn og unge.

Kilde: Politisk aftale om ny forebyggelsesplan 2023.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek