Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

02/06/2023 - 08:00

De skal spules eller spises: Sådan bekæmper du bladlus

Gå ikke i panik, hvis din have bliver indtaget af kolonier af bladlus, der suger plantesaft, lyder opfordringen fra to haveeksperter.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Alt er spillevende ude i haven, når kalenderen rammer juni. Måske endda lidt for levende. For årets første sommermåned betyder også et gensyn med bladlusene.

Men selv om det kan se voldsomt ud, når de små insekter indtager dine elskede blomster, så er det vigtigt ikke at gå i panik. Det siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

- Angreb af bladlus er sjældent alvorlige. Det er ikke noget, som planterne dør af, understreger hun.

Hvis du alligevel gerne vil holde antallet nede, kan du finde haveslangen frem og spule planterne hver anden eller tredje dag.

- Det vil få mange af bladlusene til at falde af, og så kan de have svært ved at finde tilbage igen. Samtidig nedsætter kuldechokket deres evne til at formere sig. De formerer sig simpelthen langsommere, siger Louise Møller.

En anden måde at holde bladlusene i skak er ved at gøre din have spændende for nyttedyr, som spiser bladlus, fortæller haveeksperten.

- Det kan for eksempel være mariehøns og især deres larver, som er ret glubske. Det samme er guldøjelarver, som faktisk kaldes bladluseløver. Og så er der også en del fugle, der spiser bladlus.

Hele havens cyklus hjælpes godt på vej af de små kryb, lyder det fra Mia Stochholm, som er uddannet økologisk landmand og redaktør på tidsskriftet Praktisk Økologi.

- Bladlusene er en supervigtig del af fødekæden, fordi de er føde for eksempelvis svirrefluelarver, som igen er føde for andre dyr. På den måde er bladlus en forudsætning for, at det hele kører rundt.

Hun opfordrer dig derfor til at tøve, inden du går til kamp mod bladlusene.

- De kommer, inden deres fjender kommer. Men så går der lidt tid, og vupti er de væk, fordi der er nogle larver, der har spist dem.

Nyttedyrene flytter helst ind i en have, hvor der er en stor variation af planter. Tænk i blomstrende krydderurter, skvalderkål og skærmplanter.

Du kan lade dele af haven gro vildt, og dermed sørge for, at for eksempel mariehønsene har steder, hvor de kan overvintre.

- Det handler om sameksistens. Vi mennesker fylder så meget, så vi skal prøve at give plads til naturen og huske, at nogle af de dyr, som vi karakteriserer som skadedyr, er lækkerbiskener for en anden organisme, siger Mia Stochholm.

Har bladlusene indtaget dit drivhus, kan du overveje at købe nyttedyr, der kan bestilles hjem fra nettet og hos nogle planteskoler.

- Så får man små æg fra nyttedyr, som bliver til larver, der begynder at spise bladlusene, siger Louise Møller.

/ritzau fokus/

Lima, 03/07/2025 - 05:00

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

"Las mujeres ya no Lloran" er Shakiras første verdensturné i syv år. Turnéen er fortsat i gang og deler navn med hendes seneste album, der udkom i 2024.

Albummet handler blandt andet Shakiras meget omdiskuterede brud med den spanske fodboldspiller Gerard Piqué i 2022.

Shakiras karriere startede, da hun var 13 år. Her udkom hun med albummet "Magia. I 2001 fik hun sit internationale gennembrud med albummet "Laundry Service".

Siden er det blevet til en række hits for den colombianske sanger, der blandt andet står bag numre som "Hips Don't Lie", "Whenever, Wherever" og "Waka Waka".

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

Lima, 03/07/2025 - 04:34

Lægeklinik får millionbøde for læk af Shakiras lægejournal

Mpi04/Ritzau Scanpix

Mavesygdom førte i februar til, at Shakira måtte aflyse koncert på turné. Popstjernen måtte dengang indlægges.

En lægeklinik i Peru, der behandlede den colombianske popstjerne Shakira for en mavesygdom i februar, er blevet tildelt en bøde.

Det oplyser lokale sundhedsmyndigheder i Peru onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Årsagen er, at popstjernens lægejournal blev lækket efter behandlingen på klinikken.

Den 48-årige popstjerne aflyste i februar en koncert i den peruanske hovedstad, Lima. Koncerten var en del af verdensturnéen "Las mujeres ya no Lloran" (kvinder græder ikke længere, red.).

Årsagen til aflysningen var mavesmerter som følge af en uspecificeret mavesygdom, der måtte behandles på lægeklinikken Dalgado Auna i Lima.

Kort efter Shakiras indlæggelse begyndte hendes lægejournal at dukke op på sociale medier.

Det vakte harme blandt hendes fans, ligesom der blev indledt en undersøgelse af lækket.

Lægeklinikken oplyste på det tidspunkt, at den var i gang med at undersøge, hvad den kaldte en alvorlig etisk overtrædelse af klinikkens adfærdskodeks og regler for behandling af personoplysninger.

Det er de lokale sundhedsmyndigheder i Peru, der har pålagt lægeklinikken en bøde for lækket. Bøden lyder på 190.000 dollar - hvilket svarer til 1,2 millioner danske kroner.

/ritzau/AFP

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

FAKTA: Træn fødderne

* Du kan ikke træne udtalte knyster væk. Men det kan generelt være en god idé at træne fødderne, ligesom man træner resten af kroppen, for at holde dem sunde og raske.

* Lav kortfodsøvelser, hvor du for eksempel samler ting op fra gulvet med fødderne. Gå på hæle og på tæer.

* Gør det eksempelvis til en vane at stå på tæer, mens du børster tænder.

* Prøv også at sprede tæerne.

Kilde: fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/07/2025 - 08:00

Overvej nøje om knysten skal opereres væk

Elisabeth Rahe/Ritzau Scanpix

Op mod en tredjedel af den voksne befolkning har knyster. Det er dog langtfra alle, der vil blive rådet til en operation.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolknings fodtøj gemmer på en eller flere knyster. Oftest ved storetåens grundled.

For nogle kan en knyst være generende hver eneste dag, andre glemmer, at den overhovedet er der. Fælles for dem er dog, at knysten ikke forsvinder af sig selv og ikke kan trænes væk. Overvejer du, om operation kunne være noget for dig, er der en række faktorer, du bør have med i ligningen.

Det fortæller Jens Kurt Johansen, som er overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling ved Amager og Hvidovre Hospital.

- Man skal gøre fordele og ulemper op ved operation. Hvad er funktionstabet, hvad er generne, hvad er smerterne, hvor meget fylder det i dagligdagen, og hvad kan man forvente af en operation, nævner overlægen som eksempler på det, de tager stilling til.

Før man tyer til operation, er anbefalingen at forsøge sig med ikke-operative tiltag. Kan man mindske generne uden operation, er det klart at foretrække.

- Det kan være bredere sko, knystbeskytter eller smertestillende medicin. Det kan også være, man kan ændre sit aktivitetsniveau, så man for eksempel går 10 kilometer om dagen i stedet for 15, siger Jens Kurt Johansen.

Ved alle operationer er der en risiko.

Og ved operation for knyst kan der ifølge fodkirurg ved Aalborg Universitetshospital Mette Sørensen efterfølgende opstå smerter, føleforstyrrelser, følelsesløshed eller mindre bevægelsesfrihed - om ikke andet så i en periode.

- Det drejer sig om at finde ud af, hvad der er rigtigt for lige præcis den patient. Som hovedregel skal det ved operation være en knyst, som giver anledning til så store gener, at man er villig til at acceptere, at der kan være nogle andre gener bagefter, forklarer hun.

- Kirurgi er det, man vælger, når der ikke er andet, der virker. Ingen er lovet, at man kommer igennem uden problemer. Her deler man knoglen og forskyder den, og der er risiko for, at den ikke vokser sammen. Ofte holder vi den med en skrue, som kan komme til at genere.

Ud over risikoen for komplikationer er en operation for knyst heller ikke en garanti for, at problemerne forsvinder for altid, forklarer overlæge Jens Kurt Johansen.

- Cirka 85 procent opnår et godt resultat og vil sige, at de ville gøre det igen.

- De sidste 15 procent kan principielt deles op i en gruppe, hvor forventningerne var for høje, og en anden gruppe, der oplever genkomst af skævhed, genkomst af knyst, smerter med mere, siger han.

Derfor handler en stor del af forarbejdet om at forventningsafstemme med patienten, så man kan tage stilling på et oplyst grundlag og undgå at blive skuffet over resultatet.

I mange tilfælde vil operation slet ikke komme på tale. For knyster er i sig selv ikke problematiske.

- Man må gerne have en stor knyst uden at skulle opereres, siger overlæge Jens Kurt Johansen.

- Så det vigtigste budskab er, at en knyst, der ikke generer, den skal bare have lov at være i fred. Hvis ikke det driller på nogen måde, så er det principielt et kosmetisk problem, og det skal man ikke opereres for.

Selv om knysten ikke i sig selv giver smerter, kan det dog på sigt give problemer, hvis den er meget stor. Det kan blive svært at få fodtøj på, man kan få sår ved knysten, tæerne kan komme til at ligge oven på hinanden, eller der kan være belastning på foden, så det giver smerter andre steder.

Derfor er det altid en konkret vurdering, om operation vil være den bedste løsning.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek