Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2023 - 08:00

Mick Øgendahl fylder 50: Jeg er blevet mindre bekymret

Den selvudråbte bad boy fra Falster fylder 50 år og lancerer et nyt onemanshow. Komikerens lange karriere har både budt på op- og nedture i på scenen og privat.

Af: /ritzau/

Den komiske drengerøv fra Falster, Mick Øgendahl, er trods sine 169 centimeter en af de helt store komikere i Danmark.

Han har været i branchen i godt og vel 30 år, lavet seks standupshows, medvirket i 19 spillefilm og haft et hav af tv-optrædener.

Nu runder standupkomikeren 50 år den 7. april, hvilket ifølge hovedpersonen selv føles "ret ligegyldigt".

- Det er bare et tal for mig. Det var 40 ikke. Der ramte jeg sgu lige muren, fortæller Mick Øgendahl.

Mick Øgendahl startede helt tilbage i 90'erne på den danske standupscene og meget har ændret sig siden.

- Det afspejler sig i de emner, jeg synes er interessante at behandle gennem komikken, men også i måden, jeg ser på mig selv, siger han.

Her er han blevet noget mindre bekymret for, hvad andre tænker om ham. Sådan har det ikke altid været.

- Det kunne gøre ondt, når folk satte lighedstegn mellem den karikerede og naive "bad boy" fra Falster på scenen, og ham jeg er uden for.

- I dag er jeg ligeglad og har nok givet lidt op på at gå i flinkeskole. Folk må tænke om mig, hvad de vil, og jeg har det rigtig godt med at være ham, der tør stille de dumme spørgsmål.

Ifølge Mick Øgendahl er det både på godt og ondt.

- Det giver mig et kunstnerisk spillerum og muligheden for at være nysgerrig, skeptisk og vende de etablerede sandheder på hovedet, siger han.

- Men man kan selvfølgelig også komme til at træde nogen over tæerne, og det skal jeg nok lære at navigere lidt i.

- For jeg gider jo ikke per definition at gøre nogen sure uden grund, men samtidig har jeg også bare lyst til at sige, hvad jeg synes.

Mick Øgendahl er født i Silkeborg, men voksede op i et lille samfund på Falster.

Som folkeskoleelev var han i praktik på Falck-stationen i Nykøbing, hvilket han syntes, var helt fantastisk og spændende.

Men for at kunne få et job sådan et sted, fik den unge Mick Øgendahl at vide, at han skulle have en faglig uddannelse.

- Min helt forkromede plan var derfor at blive en eller anden form for automekaniker eller maskinarbejder, for at jeg på et tidspunkt kunne søge ind til Falck igen, siger han.

Den vej skulle Mick Øgendahl ikke. Han endte i en "vidunderlig, fantastisk skævert", som han selv udtrykker det, med at skabe en karriere i underholdningsbranchen.

Det var på Restaurant Dins i København, at han for første gang optrådte med standup foran et rigtigt publikum.

- Da jeg startede med at optræde, var jeg bare en superglad dreng, der synes, det var helt fantastisk at få folk til at grine.

- Men at jeg skulle leve af det, havde jeg slet ikke turde tænke på.

Her gik der ikke lang tid, før han havde markeret sig selv som en sjov mand, og i 2002 udkom hans første onemanshow "Micktrix".

Senere i karrieren fulgte standupshows som "Tåfræser", "Undskyld!", "Progaganda", "Spas" og "Fest".

Selv kan han ikke pege på et favoritmoment i sin karriere, men der er dog ét øjeblik, han husker bedre end andre.

Og det var at optræde med det fælles standupshow "Den ægte vare" i 2002 med andre komikere som Anders Matthesen, Rune Klan, Jacob Tingleff og Carsten Eskelund.

- Jeg kan huske følelsen af at stå i Cirkusbygningen i København med mine venner og kolleger på scenen, og at der var udsolgt.

- Der tænkte jeg bare: "vi er her".

Et andet tidspunkt, der står indprentet i Mick Øgendahls hukommelse, var en optræden på Aarhus Universitet i komikerens unge dage. Her gik det knap så godt.

- Jeg blev uvenner med publikum, fordi jeg var decideret usympatisk på scenen, fortæller han.

- Jeg havde optrådt i flere dage i streg, og jeg var bagstiv.

På scenen havde han bevæget sig ud i at tale om overvægt, og ifølge ham selv var han for smart og dum at høre på.

- Jeg kan ikke huske, hvad jeg helt præcist sagde, men jeg kan bare huske, at det var en skrækkelig oplevelse, og publikum vendte sig imod mig.

- Rent karrieremæssigt var det nok den største læring, jeg fik, og jeg blev klar over, at jeg også skulle have en form for ydmyghed over for det, jeg lavede.

I løbet af sin lange karriere har Mick Øgendahl ikke kun været på standupscenen.

Han har også medvirket i flere film og tv-programmer som "Blå mænd", "Alle for én", "Tak for i aften" og "Tomgang".

Sidstnævnte instruerede han selv og spillede også hovedrollen i 2013.

Men det var også her, at en krise ramte ham tæt på livet.

Han indlagde nemlig sig selv på psykiatrisk i 14 dage, efter han var gået ned med stress, og virkeligheden begyndte at flyde sammen med fiktion.

- Jeg blev ramt af to livsforløb. Det ene var min karriere, der gik godt, og det andet var, at jeg var blevet far og familiemenneske.

- Her fik lysten til at begge ting skulle være perfekte, bægeret til at flyde over.

Mick Øgendahl havde i mange måneder arbejdet for meget. Han havde ikke fået nok søvn, hjertet galopperede derudaf, og han koldsvedte hele tiden.

Det gik op for komikeren, at der var noget grueligt galt, da han på et tidspunkt skulle give sin gamle bil til sin far.

Men da han skulle forklare faren, hvordan bilen fungerede, var det som om, bilen var helt ukendt.

- Imens var jeg ved at instruere en komedieserie ("Tomgang", red.), og jeg klikkede hele tiden frem og tilbage mellem den virkelige verden og fiktionen. Det gjorde min hjerne helt vildt forvirret.

To år efter spillede Mick Øgendahl teater om aftenen og skrev på en serie om dagen. Og pludselig begyndte symptomerne at vende tilbage igen.

Kroppen kørte igen på overtid, men fordi han i forvejen kendte sin krops signaler, endte han ikke samme sted som før.

I dag, når Mick Øgendahl kigger tilbage på sin karriere, beskriver han den som et "langt, sejt, fornuftigt træk".

Det syvende show, som komikeren kommer med til næste år, hedder "Bad boy".

Det tager udgangspunkt i der, hvor Mick Øgendahl kommer fra, og hvordan det, han har fået med fra barnsben, stadig former og præger ham.

- Den her "bad boy" eller "Dummepeter" nede fra Falster er en scenepersona, jeg har forfinet gennem mange år, som selv tror, han er en bad boy. Det er han ikke.

- Han repræsenterer mange af de ting, jeg ikke bryder mig om i samfundet.

- Han er forstokket, bedrevidende og urokkelig, men han har samtidig en vigtig evne. Han forstår ikke de sociale koder og mekanismer, hvilket sætter ham fri til at stille de dumme spørgsmål.

Og er man netop ikke nødvendigvis helt med på førstebølgen i wokeness, er man nødt til at påråbe sig rettigheden til at være forvirret, fortæller komikeren.

- Jeg ser både unge og gamle, der ikke kan tale sammen, fordi de i bund og grund er bange for at blive forvirrede.

- De er bange for, at deres verdensbillede bliver udfordret. Vi omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og så bekræfter vi hinanden i vores små ekkokamre.

Der er en dejlig komfort i ikke at lade sig forvirre, men det er en bekvemmelighed, man er nødt til at modarbejde hele livet for at kunne være rummelige mennesker, uddyber komikeren.

Men selv om der er også er en dejlig komfort i at fylde 50 for Mick Øgendahl, har komikeren en lidt anden holdning til de 60.

- Her begynder der at snige sig et "pensionsord" ind, og det kan jeg mærke, at jeg kommer til at få det rigtig svært med, siger han.

Kroppen er ikke længere er helt så ung, men det er Mick Øgendahls sind dog alligevel, fortæller han.

- I julegave fik jeg sådan et hydrofoil-surfkursus, som jo et eller andet sted er ret legeagtigt og barnligt. Jeg kunne bare mærke, at jeg måtte prøve, fortæller han.

Mick Øgendahls nye show "Bad boy" har premiere 6. september 2024.

/ritzau/

Oslo, 19/12/2025 - 10:07

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

Kronprins Haakon beskriver den seneste udvikling i sygdommen som en sorgproces for kongefamilien.

- Det er klart, at for os, der elsker Mette-Marit og ønsker, at hun skal det have godt, er det smertefuldt, at tingene bliver sværere.

- Når vi sidder stille, kan det se ud til, at hun har det helt fint. Men vi kan se, at hun kæmper mere med vejrtrækningen, siger kronprinsen til NRK.

Han forklarer, at det blandt andet ikke længere er muligt at dyrke skiløb eller gå på vandreture, som kronprinsparret tidligere har gjort sammen.

/ritzau/

Læs Mere >>

Oslo, 19/12/2025 - 10:03

Den norske kronprinsesse forberedes på lungetransplantation

Lise åserud/Ritzau Scanpix

Den norske kronprinsesse Mette-Marit har i syv år haft en lungesygdom, der nu kræver en transplantation.

Den norske kronprinsesse Mette-Marit lungesygdom er kraftigt forværret, og derfor skal hun efter alt at dømme have en lungetransplantation.

Det siger Mette-Marit til den norske tv-station NRK.

Sygdommens udvikling er gået hurtigere end håbet, og derfor forbereder lægerne hende på en lungetransplantation, lyder det.

- Vi har haft en række drøftelser i efteråret om en lungetransplantation. Det er det nye, at vi begynder at nærme os det stadie, siger kronprinsessen til NRK.

Mette-Marit fortæller desuden, at det mentalt har været "en lang proces" at acceptere udfaldet.

- Jeg har altid håbet, at vi ville være i stand til at holde sygdommen i skak. Men nu er udviklingen gået hurtigere, end både lægerne og jeg havde håbet på.

- Bare tanken, at en operation er det næste skridt, er ret krævende, fordi det er en operation med mange risici, siger hun.

Kronprinsessen blev for syv år siden diagnosticeret med den kroniske sygdom lungefibrose, der ikke kan helbredes.

Med lungefibrose bliver lungerne stive og dårligere til at ilte blodet på grund af arvæv.

Sygdommen viser sig ved symptomer som åndenød og tør hoste.

Sygdommen gør, at lungerne har en mindre kapacitet. Derfor skal man trække vejret mere for at få tilsvarende mere ilt ind.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek