Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 07/04/2023 - 08:00

Mick Øgendahl fylder 50: Jeg er blevet mindre bekymret

Den selvudråbte bad boy fra Falster fylder 50 år og lancerer et nyt onemanshow. Komikerens lange karriere har både budt på op- og nedture i på scenen og privat.

Af: /ritzau/

Den komiske drengerøv fra Falster, Mick Øgendahl, er trods sine 169 centimeter en af de helt store komikere i Danmark.

Han har været i branchen i godt og vel 30 år, lavet seks standupshows, medvirket i 19 spillefilm og haft et hav af tv-optrædener.

Nu runder standupkomikeren 50 år den 7. april, hvilket ifølge hovedpersonen selv føles "ret ligegyldigt".

- Det er bare et tal for mig. Det var 40 ikke. Der ramte jeg sgu lige muren, fortæller Mick Øgendahl.

Mick Øgendahl startede helt tilbage i 90'erne på den danske standupscene og meget har ændret sig siden.

- Det afspejler sig i de emner, jeg synes er interessante at behandle gennem komikken, men også i måden, jeg ser på mig selv, siger han.

Her er han blevet noget mindre bekymret for, hvad andre tænker om ham. Sådan har det ikke altid været.

- Det kunne gøre ondt, når folk satte lighedstegn mellem den karikerede og naive "bad boy" fra Falster på scenen, og ham jeg er uden for.

- I dag er jeg ligeglad og har nok givet lidt op på at gå i flinkeskole. Folk må tænke om mig, hvad de vil, og jeg har det rigtig godt med at være ham, der tør stille de dumme spørgsmål.

Ifølge Mick Øgendahl er det både på godt og ondt.

- Det giver mig et kunstnerisk spillerum og muligheden for at være nysgerrig, skeptisk og vende de etablerede sandheder på hovedet, siger han.

- Men man kan selvfølgelig også komme til at træde nogen over tæerne, og det skal jeg nok lære at navigere lidt i.

- For jeg gider jo ikke per definition at gøre nogen sure uden grund, men samtidig har jeg også bare lyst til at sige, hvad jeg synes.

Mick Øgendahl er født i Silkeborg, men voksede op i et lille samfund på Falster.

Som folkeskoleelev var han i praktik på Falck-stationen i Nykøbing, hvilket han syntes, var helt fantastisk og spændende.

Men for at kunne få et job sådan et sted, fik den unge Mick Øgendahl at vide, at han skulle have en faglig uddannelse.

- Min helt forkromede plan var derfor at blive en eller anden form for automekaniker eller maskinarbejder, for at jeg på et tidspunkt kunne søge ind til Falck igen, siger han.

Den vej skulle Mick Øgendahl ikke. Han endte i en "vidunderlig, fantastisk skævert", som han selv udtrykker det, med at skabe en karriere i underholdningsbranchen.

Det var på Restaurant Dins i København, at han for første gang optrådte med standup foran et rigtigt publikum.

- Da jeg startede med at optræde, var jeg bare en superglad dreng, der synes, det var helt fantastisk at få folk til at grine.

- Men at jeg skulle leve af det, havde jeg slet ikke turde tænke på.

Her gik der ikke lang tid, før han havde markeret sig selv som en sjov mand, og i 2002 udkom hans første onemanshow "Micktrix".

Senere i karrieren fulgte standupshows som "Tåfræser", "Undskyld!", "Progaganda", "Spas" og "Fest".

Selv kan han ikke pege på et favoritmoment i sin karriere, men der er dog ét øjeblik, han husker bedre end andre.

Og det var at optræde med det fælles standupshow "Den ægte vare" i 2002 med andre komikere som Anders Matthesen, Rune Klan, Jacob Tingleff og Carsten Eskelund.

- Jeg kan huske følelsen af at stå i Cirkusbygningen i København med mine venner og kolleger på scenen, og at der var udsolgt.

- Der tænkte jeg bare: "vi er her".

Et andet tidspunkt, der står indprentet i Mick Øgendahls hukommelse, var en optræden på Aarhus Universitet i komikerens unge dage. Her gik det knap så godt.

- Jeg blev uvenner med publikum, fordi jeg var decideret usympatisk på scenen, fortæller han.

- Jeg havde optrådt i flere dage i streg, og jeg var bagstiv.

På scenen havde han bevæget sig ud i at tale om overvægt, og ifølge ham selv var han for smart og dum at høre på.

- Jeg kan ikke huske, hvad jeg helt præcist sagde, men jeg kan bare huske, at det var en skrækkelig oplevelse, og publikum vendte sig imod mig.

- Rent karrieremæssigt var det nok den største læring, jeg fik, og jeg blev klar over, at jeg også skulle have en form for ydmyghed over for det, jeg lavede.

I løbet af sin lange karriere har Mick Øgendahl ikke kun været på standupscenen.

Han har også medvirket i flere film og tv-programmer som "Blå mænd", "Alle for én", "Tak for i aften" og "Tomgang".

Sidstnævnte instruerede han selv og spillede også hovedrollen i 2013.

Men det var også her, at en krise ramte ham tæt på livet.

Han indlagde nemlig sig selv på psykiatrisk i 14 dage, efter han var gået ned med stress, og virkeligheden begyndte at flyde sammen med fiktion.

- Jeg blev ramt af to livsforløb. Det ene var min karriere, der gik godt, og det andet var, at jeg var blevet far og familiemenneske.

- Her fik lysten til at begge ting skulle være perfekte, bægeret til at flyde over.

Mick Øgendahl havde i mange måneder arbejdet for meget. Han havde ikke fået nok søvn, hjertet galopperede derudaf, og han koldsvedte hele tiden.

Det gik op for komikeren, at der var noget grueligt galt, da han på et tidspunkt skulle give sin gamle bil til sin far.

Men da han skulle forklare faren, hvordan bilen fungerede, var det som om, bilen var helt ukendt.

- Imens var jeg ved at instruere en komedieserie ("Tomgang", red.), og jeg klikkede hele tiden frem og tilbage mellem den virkelige verden og fiktionen. Det gjorde min hjerne helt vildt forvirret.

To år efter spillede Mick Øgendahl teater om aftenen og skrev på en serie om dagen. Og pludselig begyndte symptomerne at vende tilbage igen.

Kroppen kørte igen på overtid, men fordi han i forvejen kendte sin krops signaler, endte han ikke samme sted som før.

I dag, når Mick Øgendahl kigger tilbage på sin karriere, beskriver han den som et "langt, sejt, fornuftigt træk".

Det syvende show, som komikeren kommer med til næste år, hedder "Bad boy".

Det tager udgangspunkt i der, hvor Mick Øgendahl kommer fra, og hvordan det, han har fået med fra barnsben, stadig former og præger ham.

- Den her "bad boy" eller "Dummepeter" nede fra Falster er en scenepersona, jeg har forfinet gennem mange år, som selv tror, han er en bad boy. Det er han ikke.

- Han repræsenterer mange af de ting, jeg ikke bryder mig om i samfundet.

- Han er forstokket, bedrevidende og urokkelig, men han har samtidig en vigtig evne. Han forstår ikke de sociale koder og mekanismer, hvilket sætter ham fri til at stille de dumme spørgsmål.

Og er man netop ikke nødvendigvis helt med på førstebølgen i wokeness, er man nødt til at påråbe sig rettigheden til at være forvirret, fortæller komikeren.

- Jeg ser både unge og gamle, der ikke kan tale sammen, fordi de i bund og grund er bange for at blive forvirrede.

- De er bange for, at deres verdensbillede bliver udfordret. Vi omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og så bekræfter vi hinanden i vores små ekkokamre.

Der er en dejlig komfort i ikke at lade sig forvirre, men det er en bekvemmelighed, man er nødt til at modarbejde hele livet for at kunne være rummelige mennesker, uddyber komikeren.

Men selv om der er også er en dejlig komfort i at fylde 50 for Mick Øgendahl, har komikeren en lidt anden holdning til de 60.

- Her begynder der at snige sig et "pensionsord" ind, og det kan jeg mærke, at jeg kommer til at få det rigtig svært med, siger han.

Kroppen er ikke længere er helt så ung, men det er Mick Øgendahls sind dog alligevel, fortæller han.

- I julegave fik jeg sådan et hydrofoil-surfkursus, som jo et eller andet sted er ret legeagtigt og barnligt. Jeg kunne bare mærke, at jeg måtte prøve, fortæller han.

Mick Øgendahls nye show "Bad boy" har premiere 6. september 2024.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek