Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/09/2020 - 14:16

Venstre vil hjælpe idrætten og justere kviklånslov

Venstre er klar på at forhandle om kviklånslov for at imødekomme idrætsverdenen. SF mener, at loven fungerer.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Den omdiskuterede kviklånslov, der trådte i kraft denne sommer, skal drøftes på politisk plan i denne uge. Det oplyste erhvervsminister Simon Kollerup (S) mandag.

Det sker, efter at det danske landshold og danske sportsklubber er blevet ramt, fordi loven ikke tillader, at spiludbydere må reklamere side om side med banker, der tilbyder kviklån.

Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, mener, at loven bør justeres.

- Hensigten med loven var at bremse aggressiv markedsføring fra kviklånsudbydere, indleder Stén Knuth et skriftligt svar til Ritzau.

- Hensigten var ikke at ramme hverken elite- eller breddeidræt i forhold til sponsorater, og det er i håbet om at få rettet det op, vi vel skal se ministerens indkaldelse til forhandling, for det er vi selvfølgelig klar til i Venstre.

- Så vi både rammer efter hensigten, men samtidig sikrer, at idrætten - elite som bredde - kan fastholde sponsorater fra blandt andet banker og pengeinstitutter, lyder det fra Knuth.

I SF ser idrætsordfører Charlotte Broman Mølbæk ingen grund til at justere loven. Hun mener, at den fungerer efter hensigten.

- Det var for SF helt centralt at sikre forbrugerne mod at blive bombarderet med reklamer for forbrugslån og kviklån samtidig med reklamer for betting, når de ser sport. Hvad end det foregår live eller foran skærmen.

- Det var der enighed blandt partierne om før sommer, og jeg har derfor svært ved at se, hvorfor vi nu skal til at drøfte sagen igen, konstaterer Charlotte Broman Mølbæk i et skriftligt svar til Ritzau.

Hun mener, at klubberne må vælge mellem sponsoraterne.

- Landsholdet og fodboldklubberne er ikke til for at give bettingfirmaerne en platform for reklame.

- De er til for at skabe glæde og inspiration. Især for de unge mennesker, som jeg er meget optaget af at beskytte fra reklamer for betting, udtrykker Charlotte Broman Mølbæk.

Superligaklubben AaB er netop blevet politianmeldt for et muligt brud på den såkaldte kviklånslov, skriver Nordjyske.

Det er Alliancen mod Spilafhængighed, der har anmeldt klubben, fordi den angiveligt bryder kviklånsloven ved at reklamere for både Spar Nord Leasing og spiludbyderen Mr. Green på sin trøje.

I Dansk Boldspil-Union (DBU) håber man, at loven snarest bliver lavet om.

DBU-næstformand Bent Clausen peger på, at det ikke kun rammer eliten, men også breddefodbolden. Han pointerer, at klubberne er afhængige af sponsorater fra lokale banker.

- Ingen kan jo være uenige i vigtigheden af at sikre danske forbrugere, og at vi skal bekæmpe ludomani. Men jeg er forundret over, hvor firkantet loven bliver tolket, når det kommer til delen om, at banker og spilfirmaer slet ikke må markedsføres i forbindelse med hinanden.

- Den del kan komme til at sætte frivillige foreningsfolk i en gevaldig knibe. Flere politiske ordførere har da også udtalt, at loven rammer forkert i forhold til deres ønske med den. Derfor håber vi, at loven snarest bliver lavet om, siger Bent Clausen.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek