Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Doha, 24/11/2022 - 14:46

Delaney håber at vende tilbage som støtte i Qatar

Thomas Delaney ærgrer sig over sit farvel til VM, men håber at komme tilbage til Qatar senere i slutrunden.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Landsholdsspilleren Thomas Delaney rejser hjem til Danmark fredag formiddag efter sin skade ved VM-slutrunden i Qatar, men han håber, at holdkammeraterne kommer langt i turneringen, så kan han tage tilbage til ørkenstaten for at støtte dem.

Det siger Delaney i en video, Dansk Boldspil-Union har udsendt på YouTube.

- Jeg satser på at komme tilbage til slutrunden, når vi er nået langt. Man ser mig nok ikke på banen, men hvis vi kommer langt, kigger jeg forbi, siger Delaney.

Han er ked af at måtte forlade slutrunden i utide efter at være blevet skadet kort før pausen i Danmarks målløse VM-premiere mod Tunesien i tirsdags.

- Det er en kæmpe bet. Jeg havde kæmpet for at komme til VM længe og set frem til det, så det er tungt, at det slutter efter første kamp.

- Efter kampen var jeg optimistisk, men dagen efter kampen havde jeg flere smerter og kunne godt mærke, at jeg måske blev nødt til at trække stikket. Det er slemt nok til, at jeg må rejse hjem, men det er ikke slemt nok til, at jeg skal opereres. Så det kunne have været værre.

- Det er begrænset, hvor meget jeg kan lave de næste par dage, siger Delaney.

Det er ikke meldt ud, hvilken skade det er, der forhindrer Delaneys videre deltagelse.

Delaney pointerer, at den hårde VM-skæbne måske ikke er helt sunket ind endnu.

- Noget siger mig, at det først begynder at gå op for mig, at jeg er ude, når jeg er hjemme i kolde Danmark og kan se drengene på tv. Jeg kommer til at savne at være til slutrunde og bo på hotel sammen med drengene.

- Den første kamp mod Frankrig kommer jeg til at se med en bitter smag i munden, siger Delaney.

Danmarks næste kamp er lørdag mod Frankrig.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek