Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/10/2021 - 09:40

Mand er blevet stukket med kniv til fest i København

En mand er uden for livsfare, efter at han blev stukket med kniv ved kulturstedet Teglværket i København.

Af: /ritzau/

En mand er natten til søndag blevet stukket flere gange med en kniv til en fest i Københavns Sydhavn.

Han er dog uden for livsfare, oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi Jens Skovbjerg til Ekstra Bladet.

- Der er tale om flere knivstik. Jeg ved ikke hvor mange, men ingen af dem har været meget alvorlige, lyder det.

Knivstikkeriet fandt sted ved kulturstedet Teglværket, hvor politiet var massivt til stede i løbet af natten. Anmeldelsen kom klokken 01.47.

På stedet har man med hunde undersøgt området. Søndag formiddag pågår yderligere efterforskning af sagen.

Man ved endnu ikke, hvad der førte til knivstikkeriet, og politiet kan heller ikke sige, om personerne, der har været involveret i episoden, har haft en relation.

Der er hverken anholdte eller mistænkte i sagen, siger Jens Skovbjerg til mediet. Men man mener, at gerningspersonen er en mand.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek