Fans af tv-serien "Matador" får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter, Ingeborg Skjern, i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs' dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner per genstand.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen "Barry London".

Ud over "Matador" er der også sat kostumer fra DR-serien "Krøniken" og Dirch Passer-filmen "Mafiaen - det er osse mig" til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

/ritzau/

Fans af tv-serien "Matador" får chancen for at give sig selv en julegave.

Det sker, når Auktionshuset Bruun Rasmussen 8. december sætter 12 originale kostumer fra den folkekære serie under hammeren.

Det skriver auktionshuset i en pressemeddelelse.

Matador-tilhængere kan således blive ejere af kjoler, frakker og skjorter, som i serien blev båret af Maude Varnæs og Ingeborg Skjern.

Det ville formentlig få selv Misse Møhge til at nikke anerkendende.

Til de festlige lejligheder er der blandt andet en kjoledragt til salg, som blev båret af skuespiller Ghita Nørbys karakter Ingeborg Skjern i det 24. og sidste afsnit af serien.

Hvis kostumerne skal bruges i den mere rolige og afslappende afdeling, er der også et sæt pyjamasbukser på auktion, som er brugt af Gitte Graa, der i serien spilles af skuespiller Susse Wold.

Pyjamasbukserne optræder i afsnit otte og ni inde i familien Varnæs' dagligstue.

Kostumerne, der kommer på auktion fra forfatteren Lise Nørgaards populære univers, er vurderet til at have en værdi på mellem 8000 kroner og 10.000 kroner.

Det er dansk-svenske Ulla-Britt Söderlund, der sammen med Nordisk Films daværende kostumechef Ulla Houmann stod bag seriens kostumer.

Arbejdet bestod i at sikre, at farverne og materialerne underbyggede både karakterernes personlighed og samfundsstatus, skriver auktionshuset i pressemeddelelsen.

Ulla-Britt Söderlund vandt i 1976 en Oscar for at have skabt de bedste kostumer med sit arbejde på filmen "Barry London".

Ud over "Matador" er der også sat kostumer fra DR-serien "Krøniken" og Dirch Passer-filmen "Mafiaen - det er osse mig" til salg på auktionen.

Auktionen foregår via auktionshusets hjemmeside. Bruun Rasmussen tilbyder, at interesserede købere kan komme forbi for at se nærmere på kostumerne.

/ritzau/

* Det digitale liv kan have lige så stor indflydelse på dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg ind til, hvad der er spændende og sjovt, men også, hvad der kan være ubehageligt.

* Vær med til at strukturere dit barns digitale vaner på samme måde, som du gør med andre hverdagsaktiviteter. Sæt en ramme for dit barns digitale hverdag.

* Sluk for elektroniske devices i god tid inden sengetid.

* Vis interesse i skolens arbejde med børnenes digitale dannelse. Det kunne for eksempel være at tale med andre forældre til møder eller bringe det op for skolens bestyrelse.

* Opfordr gerne til, at både den sociale og refleksive del af den digitale dannelse øges.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Hvis du mistænker, at din teenager bruger for meget tid på telefonen, er du ikke den eneste.

Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger unge mellem 13 og 17 år i gennemsnit over to en halv time om dagen på sociale medier.

Så der er altså noget om snakken, mener digital medieekspert hos Børns Vilkår Melissa Vardy.

- Apps som TikTok designer en slags evighedsalgoritme, der både bygger på dine interesser, og hvem du følger. Det betyder, at du kan blive fastholdt i timevis, fordi du hele tiden kan blive fodret med mere målrettet indhold, siger hun og fortsætter:

- På den måde bliver vi introduceret til begrebet "doomscrolling", hvor du fortsætter med at bladre gennem dit feed, fordi det skaber et dopaminrush i hjernen, som hele tiden vil have mere.

Ifølge Melissa Vardy kan det både gå ud over koncentrationsevnen og give søvnbesvær, hvis man stirrer for meget ind i skærmen inden sengetid.

På smartphones kan forældre sætte begrænsninger for skærmtid og sågar blokere brugen af bestemte apps fuldstændig.

Det vil naturligvis sætte en brat stopper for skærmtiden, men spørgsmålet er, om det er det rigtige at indføre et regulært TikTok-block.

Ifølge Merete Dalsgaard, der er fagkonsulent og projektleder ved Center for Digital Pædagogik, gør du klogere i at tage en grundig snak med dit barn, før du går drastisk til værks.

- Som forælder har du et stort ansvar for at regulere dit barns digitale liv. Hvis du indfører en masse regler uden nogen form for inddragelse, risikerer du, at barnet ikke selv lærer at træffe sunde beslutninger.

- Det er altid det bedste at tage en snak i stedet for at trykke på sluk-knappen. Spørg, hvad barnet får ud af at være på TikTok, og hvad der er spændende ved det. Meget på samme måde, som når du spørger, hvordan det er gået i skolen, siger hun.

Hun opfatter, at snakken om brug af skærme i flere familier ofte ender som en restriktiv monolog frem for en konstruktiv dialog.

Derfor vil det give mening at starte med at tale om, hvilke familieoplevelser skærmen kommer i vejen for. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man som forælder sender et godt signal som forbillede, fortæller hun.

- En pige i 3. klasse fortalte mig engang, at hun ville ønske, at det kunne lade sig gøre at se en film derhjemme, uden at mor og far skulle sidde med mobilen fremme i sofaen undervejs, siger Merete Dalsgaard og fortsætter:

- Forældrene vil altid være barnets største forbilleder, og det er vigtigt at sende signaler om de værdier, som du ønsker, dit barn skal leve efter. Det nytter ikke, at mor og far selv sumper foran skærmen hele tiden, hvis de har sat begrænsninger for barnet.

Hvis man efter en snak med sit barn vurderer, at det er nødvendigt at gøre noget, forklarer Melissa Vardy, at der er andre veje end at blokere apps for bestandig.

- Sociale medier giver mange børn en følelse af fællesskab. Man kan nok sammenligne det lidt med, når voksne smalltalker ved kaffemaskinen, og det er nemt at fornemme, hvis der er noget, der er gået din næse forbi.

- I telefonens indstillinger eller ved brug af andre apps kan du sætte en begrænsning for, hvor mange timer om dagen dit barn kan være på sociale medier. På den måde kan du hjælpe dit barn med at styre sit tidsforbrug - men husk at tage barnet med på råd, fortæller Melissa Vardy.

/ritzau fokus/