Julens stress og jag med gaveræs og et tårnhøjt forbrug er noget, der kan give de fleste sved på panden.
For nogle kan højtiden frembringe en decideret pengeangst, forklarer uvildig økonomisk rådgiver Carina Svendsen, der driver virksomheden Kend Dine Penge og er vært på podcasten af samme navn.
- Julen kan være et stort minefelt af triggere for økonomiske bekymringer. Og angsten er en helt reel følelse, som kan have flere årsager, siger hun.
Carina Svendsen definerer pengeangst ved, at du føler så meget frygt for din økonomi, at følelsen afholder dig fra at have et frit og naturligt forhold til dine penge.
Allerede før selve julen kan følelserne blive vækket, når de første kravlenisser og småkager begynder at dukke op i butikkerne.
- Så tænker du måske: "Åh nej, nu fik jeg heller ikke lavet den juleopsparing i år". Og så begynder skylden og skammen, hvor du føler dig bagud på point fra start, siger Carina Svendsen.
Og særligt hvis man har børn, kan man have en tendens til at overkompensere i et forsøg på at få overskuddet tilbage, fordi det ikke må gå ud over børnene, forklarer den økonomiske rådgiver.
- Så hvis dit barn har ønsket sig en Lego-borg til 400 kroner, og du finder den på tilbud til 250, vil du måske købe mere for de resterende penge.
- Men det er der ingen grund til, for børnene mærker ikke forskel. Og lige meget hvor meget vi ønsker det, kan vi ikke købe os til ro og fred indeni. Der er kun én vej, og det er ærlighed og at tage ansvar, siger hun.
Helt lavpraktisk anbefaler hun, at du går ind og kigger på, hvad du brugte i oktober, november og december sidste år.
- På den måde får du en fornemmelse af dit forbrug og kan justere dit budget derefter, siger hun.
Og så handler det om at skrue ned for forventningerne og forsøge at adskille dine følelser omkring økonomi fra, at det er jul.
- Se hellere, om du kan reflektere over, hvilke følelser der kommer op i dig, og gå til det med nysgerrighed i stedet for at være dømmende, siger Carina Svendsen.
Forbrugerøkonom i Sydbank Ann Lehmann Erichsen har målt på julebudgetter i næsten 20 år. Og hun genkender, at økonomien fylder meget for mange.
- Vi spørger folk hvert år, hvor mange penge de bruger i julen. Og en tommelfingerregel er, at cirka en tredjedel af budgettet går til mad, juletræ og så videre, mens to tredjedele går til gaver, siger hun.
Hvis man ikke har så mange penge, er man nødt til at lave nogle planer og regler og rette sig efter dem - for eksempel ved at sætte et loft over prisen på gaver, lyder hendes råd.
- Det nytter ikke, at man lader sit gode hjerte løbe af med en. Der må man være lidt en hård banan, siger Ann Lehmann Erichsen.
Man kan også række ud til sit netværk og gå flere sammen om gaverne eller købe ting på tilbud for eksempel til Black Friday.
Og i forhold til julearrangementer og selve juleaften er der ingen skam i at foreslå et sammenskudsgilde, pointerer forbrugerøkonomen.
- Dem, der ikke har så mange penge, kan tage lidt billigere ting med som rødkål og kartofler, mens dem, der har lidt mere, kan tage and eller flæskesteg med. Og på den måde kan man egentlig få en meget fornuftig fordeling af udgifterne.
/ritzau fokus/
