Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Podgorica, 08/06/2019 - 10:54

Fyret dagen derpå: Landstræner mødte ikke op til kamp

Montenegros Fodboldforbund har fyret landstræner Ljubisa Tumbakovic, da han blev væk fra kamp mod Kosovo.

Savo Prelevic/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Landstræner Ljubisa Tumbakovic nægtede fredag aften at stå i spidsen for Montenegros landshold i en EM-kvalifikationskamp mod Kosovo.

Montenegros Fodboldforbund har lørdag morgen valgt at fyre den 66-årige serber efter landstrænerens pludselige boykot af kampen mellem de to nabolande på Balkan.

- En enig bestyrelse har besluttet at løse Tumbakovic fra hans forpligtigelser efter hans beslutning om ikke at lede landsholdet i denne kamp.

- Ud over at det var en ubehagelig overraskelse, så er det også et brud på kontrakten, skriver fodboldforbundet.

Montenegros Fodboldforbund antyder dog, at Tumbakovic kan have følt sig presset til at blive væk fra kampen. Den endte 1-1.

To af Montenegros spillere, der er født i Serbien ligesom den nu fyrede træner, meldte også fra til kampen mod Kosovo.

- Bestyrelsen beklager også, at pres fra bestemte kredse betød, at spillerne Filip Stojkovic og Mirko Ivanic trak sig fra kampen.

- Noget, der intet har med sport at gøre, besejrede fodbolden ved denne lejlighed, skriver fodboldforbundet.

Fredagens landskamp blev spillet uden tilskuere. Montenegro var blevet pålagt at spille for lukkede døre på grund af racistiske tilråb fra tribunerne i en kamp mod England i marts.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek