Det danske band Aphaca modtager fredag P3 Prisen ved musikarrangementet P3 Guld, der løber af stablen i DR Koncerthuset.

Prisen er arrangementets hovedpris, og bandet løber samtidig afsted med prisen for P3 Lytterhittet med sangen "En drøm om et menneske".

Det meddeler showets værter, Pelle Peter Jencel og Julie Rahbek, fra scenen.

- Vi er stolte over at kunne give den tungeste pris, vi har til en gruppe med så gennemgribende og intuitiv en musikalitet, så stærk en sangskrivning og så udviklet en poetisk sans for at sætte ord på tilværelsen som ung, med alt hvad det indebærer.

- Aphaca er et kæmpe kram og generøse mængder af kærlighed til det, der forener, i en verden hvor splittelse ellers har det med at tage overskrifterne, lyder det i juryens motivering.

Aphaca opstod i 2017 på Det Frie Gymnasium i København, og bandet har endnu kun udgivet et enkelt album. Der er dog løbende blevet udgivet flere singler og to EP'er.

Gruppen, der består af fire gymnasievenner med Rumle Kærså i spidsen, er stormet frem på den danske musikscene i løbet af 2025.

I sommer havde de fire venner deres debut på Roskilde Festival, hvor de spillede for et fyldt Arena-telt, der er festivalens næststørste scene.

I slutningen af september meldte de efter fire dage, at samtlige 50.000 billetter til deres koncert i Parken i 2026 var udsolgt.

Ifølge DR står vennerne "i fuldt flor og med Danmark for deres fødder".

Ved årets prisuddeling er også prisen P3 Talentet overrakt.

Denne er givet til sangeren Mille og med dén statuette følger desuden 100.000 kroner.

Showets publikum er blevet guidet af de garvede værter Julie Rahbek og Pelle Peter Jencel.

Showet har budt på flere optrædener blandt andet af både Aphaca og Mille, mens også sangerne Soleima, Von Quar og Artigeardit har indtaget scenen.

Sidstnævnte løb med P3 Prisen tilbage i 2023, mens rapperen Lamin stak af med den sidste år.

P3 Guld er en årlig musikprisuddeling, der er arrangeret af Danmarks Radios P3. Mens P3 Lytterhittet bliver valgt af P3's lyttere, bliver modtagerne af de to andre priser valgt af en jury.

/ritzau/

Britiske prins Andrew, bror til kong Charles, opgiver kongelige titler efter anklager mod ham.

Det oplyser han i en skriftlig udtalelse ifølge BBC.

- I drøftelser med kongen samt min nærmeste og udvidede familie er vi nået frem til, at de fortsatte anklager mod mig fjerner fokus fra Hans Majestæts og kongefamiliens arbejde, siger han i udtalelsen og tilføjer:

- Med Hans Majestæts samtykke føler vi, at jeg nu må tage et skridt videre. Jeg vil derfor ikke længere bruge min titel eller de hædersbevisninger, der er blevet tildelt mig. Som jeg tidligere har sagt, benægter jeg på det kraftigste de anklager, der rettes mod mig.

Prins Andrew siger ikke, hvilke anklager det drejer sig om, men han er blandt andet blevet beskyldt for voldtægt og er blevet kritiseret for sit venskab med den nu afdøde seksualforbryder og forretningsmand Jeffrey Epstein.

Han er blevet beskyldt for at have voldtaget den australske kvinde Virginia Giuffre, da hun var 17 år i 2001. Hun blev dengang - ifølge eget udsagn - i en periode udnyttet som sexslave af Jeffrey Epstein.

Ifølge Giuffre misbrugte prins Andrew hende seksuelt i Epsteins luksushjem på Manhattan og på Epsteins private ø i Det Caribiske Hav.

Anklagerne fik i 2019 prins Andrew til at trække sig fra sine officielle pligter.

Tre år senere frasagde han sig sine militære titler, protektorroller og tiltaleformen Hans Kongelige Højhed.

Prins Andrew har afvist at have forgrebet sig på Giuffre, men indgik dog et forlig med hende i 2022.

Avisen The Daily Telegraph skrev dengang, at forliget lød på 12 millioner pund. Det svarede til 106 millioner kroner.

Virginia Giuffre begik selvmord tidligere i år.

Jeffrey Epstein blev fundet død i sin fængselscelle i 2019, mens han var varetægtsfængslet. Han stod til en dom på op til 45 år.

Hans tidligere kæreste Ghislaine Maxwell blev i 2021 idømt 20 års fængsel for at have rekrutteret og manipuleret unge piger og kvinder til at have sex med Jeffrey Epstein.

Det er uklart, om det er alle kongelige titler, prins Andrew vil frasige sig.

Ifølge BBC vil han fortsat være prins, men han vil blandt andet frasige sig titlen som hertug af York, lyder det.

Ifølge BBC og Sky News vil han fortsætte med at bo i Royal Lodge i Old Windsor, hvor han har officiel residens.

/ritzau/

* Ortosomni er en tendens, hvor man placerer så overdrevent fokus på søvndata fra teknologiske enheder, at det påvirker ens søvnkvalitet. Dette kan nemlig skabe en ihærdig jagt på den perfekte søvn.

* De teknologiske enheder er blevet mere præcise i takt med udviklingen på området. De er mere præcise på, hvor lang tid du har sovet, end hvor længe du har været i de forskellige søvnfaser.

* Ortosomni er ikke en anerkendt sygdom, men et fænomen eller tendens inden for søvnforskning.

* I 2023 sov voksne i Danmark i gennemsnit 7 timer og 12 minutter hver nat.

Kilder: Sleepfoundation.org og Sundhedstyrelsen.

/ritzau fokus/

Det anbefales at få syv til ni timers søvn hver nat som voksen. Det er dog ikke den eneste målestok, som man kan følge. Vores smartwatches eller smart-ringe kan nemlig også give en score på nattens søvn.

Scoren giver et tal fra 1 til 100 på, hvor god din søvn har været, og afhænger af, hvor længe du har sovet og været i de forskellige søvnfaser.

Julie Aasbjerg Andersen, der er psykolog og indehaver af klinikken Mentalt Overskud, fortæller, at det er meget individuelt, om en søvnscore vil påvirke negativt eller positivt.

- For nogle personer kan en søvnscore fungere som en motivationsfaktor for at få mere og bedre søvn i hverdagen, siger hun og fortsætter:

- For en del kan der dog komme en overfokusering på søvndata, som kan medføre unødvendig bekymring, især hvis scoren ikke matcher personens oplevelse af at være udhvilet.

Der kan dermed blive skabt en perfektionisme omkring søvn, hvor ønsket om optimal søvn forstyrrer i sig selv. Den tilstand kaldes ortosomni.

Ortosomni blev beskrevet for første gang i et amerikansk studie fra 2017.

- Et studie viste, at flere patienter havde søgt lægebehandling, fordi de havde identificeret søvnforstyrrelser gennem data på deres søvntracker. Mange af dem ville nok ikke have søgt lægehjælp, hvis de havde været foruden teknologien, siger hun.

Dermed kan søvnscoren også give en digital placeboeffekt, hvor vi bliver påvirket i enten positiv eller negativ retning, alt efter hvad enheden viser.

- Du kan spørge dit smartwatch, hvordan du har det, eller hvor udhvilet du føler dig, inden du selv har taget stilling. Det kan være uproblematisk, hvis det understøtter sunde rutiner, men kan også føre til en negativ forventning til dagen, hvis søvntallet er lavt, siger hun.

Personer med perfektionistiske tendenser kan derfor have svært ved smartwatches søvnscore.

Julie Aasbjerg Andersen råder til en stund for sig selv, inden teknologien siger godmorgen.

- Jeg vil næsten opfordre til, at man tjekker ind med sig selv og vurderer sin søvn, inden man kigger på sit smartwatch.

Morten Fenger, der er ph.d. i psykologi fra Københavns Universitet og forfatter til bogen "Når mobilen tager magten", forklarer, at mennesket ser søvnscoren som gældende, men dybest set ved man ikke, hvad der er bag tallene.

- Det er ligesom i folkeskolen. Det er mellemregningerne, vi er interesserede i, og ikke resultatet. Så får man at vide, at søvnscoren er dårlig, men man bør kunne mærke det på sig selv, siger han.

Det mener han ikke er en positiv udvikling for alle.

- Man skal præstere hele tiden, måles og hele tiden være opmærksom på sig selv. Det stresser, siger han.

Morten Fenger fortæller, at mennesket kan lide at se sig selv som en del af en stor gruppe, men dybest set er vi forskellige. Derfor mener han, at smartwatches vil være brugbare for nogle, mens det for andre vil stresse.

- Sådan en som Chris MacDonald vil elske en søvnscore til at måle sin sundhed, for flertallet vil det dog være stressende. Det vil det være, fordi man ikke ved, hvordan man kommer i mål, siger han.

Han beskriver, at vi hele tiden ser det, som vi kan måle og veje, mens vi misser det ikke-målbare som nærvær, kærlighed og relationer.

- Så længe, vi bliver kodet til hele tiden at se på det, der er måleligt, så kan vi ikke se det, der er usynligt, fortæller han.

/ritzau fokus/