Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

14/08/2024 - 10:00

Ny ordning bringer kloakken i spil ved huskøb

Med en ny frivillig kloakeftersynsordning vil Dansk Industri Byggeri gøre det nemmere for boligkøbere at undgå at købe katten i sækken.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Drømmehuset forvandler sig hurtigt til et sandt mareridt, hvis kloakken begynder at lække, og der dukker rotter op på matriklen.

Det skrækscenarie forsøger brancheorganisationen Dansk Industri Byggeri (DI Byggeri) nu at komme til livs med en ny kloakeftersynsordning, der netop er trådt i kraft fra 1. august.

Ordningen gør det muligt for hussælgere og -købere at få udarbejdet en kloakeftersynsrapport i forbindelse med en handel.

- Vi mener, at kloakkens tilstand er mindst lige så vigtig som husets elinstallationer. En ødelagt kloak kan gøre lige så stor skade. Den kan ødelægge hele fundamentet på huset, og der kan rende rotter rundt alle mulige steder, siger Benny Gutfeld, der er formand i DI Byggeri, Kloaksektionen.

I dag er det ikke et lovkrav, at kloakken undersøges som en del af huseftersynsordningen, som indebærer, at der bliver lavet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport på huset.

Derfor risikerer du at købe katten i sækken og få en slem overraskelse fra undergrunden, når du flytter ind i dit nye hjem.

- Vi har hørt skrækhistorier, hvor hele huset har været fyldt med rotter, eller at huset er ubeboeligt på grund af af skimmelsvamp, siger Benny Gutfeld og fortsætter:

- Vi oplever også jævnligt problemer med tilstopninger af kloakken eller manglende funktion. Det går som regel ud over børnefamilier, som er flyttet ind i et hus, hvor der måske før boede et ældre ægtepar, der brugte toilettet knapt så meget, og så kan kloakken ikke følge med det nye pres.

Desværre er slidte og utætte kloakker ikke en sjældenhed herhjemme. Det siger Rolf Bekker Ravnskov. Han har en baggrund som kloakmester og er seniorkonsulent med speciale i rotter hos ingeniørrådgivningsvirksomheden Niras.

- Der er enormt mange kloakledninger på private grunde, som er i meget dårlig stand, siger han og peger på, at kloakken ofte er samme alder som huset.

- Mit hus er fra 1920, og det er min kloak også. Jeg har selvfølgelig fået den lavet. Det var det første, jeg kiggede på, da jeg købte huset, lyder det fra Rolf Bekker Ravnskov.

Som husejer er kloakken på din grund dit ansvar. Og dermed kan det i det hele taget være en god investering at få tjekket, hvordan den har det, mener Benny Gutfeld.

- Jo tidligere, man opdager problemet, jo billigere bliver det. Det er billigere at få repareret kloakken, end det er at fjerne et helt ødelagt fundament, siger han.

Den nye kloakeftersynsordning er frivillig, og derfor kan sælgeren af et hus godt modsætte sig, at du som køber hyrer en kloakmester til at undersøge, om alt ser ud, som det skal.

- I sådan en situation vil mit råd til køber være at lade være med at købe huset. For så er der et eller andet galt, siger Benny Gutfeldt.

Landets kloakmestre har siden 1. august kunnet tilmelde sig den nye frivillige kloakeftersynsordning, og huskøbere og -sælgere kan begynde at tage den i brug i slutningen af måneden.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek