Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Hongkong, 18/06/2019 - 10:52

Hongkongs pressede leder undskylder - men bliver på posten

Hongkongs politiske leder har undskyldt til befolkningen som følge af et omstridt og nu droppet lovforslag.

Tyrone Siu/Reuters

Af: /ritzau/Reuters

Efter mere end en uge med hård kritik har Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, tirsdag endnu en gang undskyldt over for befolkningen som følge af sin håndtering af et kontroversielt lovforslag.

Hun understreger dog samtidig, at hun ikke har tænkt sig at forlade posten.

Den politiske leder agter således at færdiggøre sin resterende treårige periode. Det siger hun på et pressemøde tirsdag eftermiddag lokal tid.

Hun ønsker at få en chance til at "gøre det bedre".

Det er et omstridt lovforslag om udlevering af mistænkte til Kina, der har ført til massive demonstrationer i den særlige, selvstyrende region.

Forrige søndag mødte hundredtusindvis af folk op på gaden for at demonstrere mod loven. Den næste uges tid fortsatte de højlydte protester, og lørdag meddelte Lam så, at loven bliver suspenderet på ubestemt tid.

Det har dog ikke været nok for demonstranterne. De har krævet, at loven helt bliver skrottet, og at Lam forlader sin post.

Tirsdagens undskyldning er ikke Lams første.

Søndag undskyldte hun i en officiel udtalelse for håndteringen af lovforslaget.

/ritzau/Reuters

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek