Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 08:00

Dansk skuespilstjerne: Jeg healer mig selv med humor

Alex Høgh Andersen undersøger i den nye komedieserie "Kald mig far", hvad der sker, når du konstant overskrider dine egne grænser af hensyn til andre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

København, 14/12/2025 - 17:30

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

Motivet til angrebet søndag er ukendt, og de australske myndigheder har ikke fremlagt nogen oplysninger om de formodede gerningsmænd.

Myndighederne er heller ikke kommet med nogen detaljer om ofrene, heriblandt de mindst 29 personer, som blev såret.

Politiet har været ude at sige, at skyderiet bliver efterforsket som et terrorangreb, og Australiens premierminister, Anthony Albanese, har kaldt det et "et målrettet angreb på australske jøder på den første dag af hanukkah".

Også statsminister Mette Frederiksen (S) har kommenteret skyderiet.

- Jeg er forfærdet over det rystende terrorangreb ved Bondi Beach. Lysets fest afbrudt af mørke handlinger. Jeg sender mine dybeste kondolencer til ofrene og deres familier, har hun udtalt i et opslag på X.

I Danmark har myndighederne taget bestik af episoden. Rigspolitiet har bedt politikredsene om at skærpe opmærksomheden på jødiske lokaliteter efter angrebet i Australien, skriver DR og TV 2.

I forvejen har politiet en særlig opmærksomhed på jødiske lokaliteter, hvilket skyldes en generel vurdering fra PET.

Udenrigsministeriet har oplyst til Ritzau, at det ikke har kendskab til, at der skal være danskere blandt ofrene.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 14/12/2025 - 17:04

Kongeparret sender kondolence til Australien efter angreb i Sydney

Kong Frederik og dronning Mary skriver i hilsen, at de er dybt bedrøvede over angrebet på Bondi Beach.

Kong Frederik og dronning Mary sender søndag en kondolence til det australske folk og det jødiske samfund efter et dødeligt skyderi i Sydney.

- Vi og det danske folk er dybt bedrøvede over den tragiske nyhed om terrorangrebet på Bondi Beach i dag.

- Vi sender vores dybeste og inderligste kondolencer til alle de berørte, deres elskede, det australske folk og det jødiske samfund, skriver kongeparret i en meddelelse, som er blevet offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Mindst 11 mennesker blev dræbt i skyderiet, som skete søndag morgen dansk tid. En af de formodede gerningsmænd er også død.

Videooptagelser fra stedet viser to mænd skyde fra en bro mod en menneskemængde. I det område, hvor menneskemængden befandt sig, var der en fejring af den jødiske højtid hanukkah.

Det var i Sydney, at dronning Mary, der er født i Australien, mødte kong Frederik. Det var i 2000, og kongen - på det tidspunkt kronprins - var i Sydney i forbindelse med de olympiske lege.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

FAKTA: Kendetegn ved digital mobning

Mobning kan se forskellig ud, men følgende punkter kendetegner mobning på nettet: 

* Tonen bliver hårdere end i det fysiske rum, fordi deltagerne sidder på afstand og kan skjule sig bag skærmen. 

* Mobning kan foregå på alle tider af døgnet.

* Dem, der mobber, kan være anonyme. 

* Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres og cirkulere rundt i længere tid. 

* Mobning kan være usynlig for voksne, fordi de ikke er til stede på de platforme, hvor mobningen foregår. 

Kilde: Red Barnet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 14/12/2025 - 10:00

Digital mobning går ikke på juleferie

Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oplever dit barn mobning, kan utrygheden flytte med ind i højtiden. Sæt diskussionen om skærmtid i anden række, og stå sammen med andre voksne, lyder rådene.

Juleafslutning i skolen eller til spejder betyder ikke, at mobningen sættes på pause.

For når ferien begynder, fortsætter de nedladende kommentarer eller sårende billeder bag skærmen.

Hvad end mobningen foregår i chattråde, spil, på sociale medier eller i skolegården, har den samme effekt - børnene mister tillid til sig selv og fællesskabet.

Det fortæller Jon Kristian Lange, der er faglig konsulent hos Julemærkehjemmene og har arbejdet med børns digitale trivsel i mere end 25 år.

- Nogle gange kan der komme en handlingslammelse, når noget foregår digitalt. Børn skal have hjælp til at kunne håndtere en mobbesituation, uanset hvor den er, siger han.

Jon Kristian Lange forklarer, at de samme situationer, der udspiller sig i klassen, forlænges i for eksempel en gruppe på Snapchat eller andre sociale medier.

På den måde kan mobningen fortsætte døgnet rundt og være svær at spotte som forælder.

Derfor kan du med fordel blande dig i, hvad der fylder i dit barns digitale liv.

Når du spørger ind, så undgå spørgsmål som, "hvem har du snakket med online i dag?", og "hvad snakkede I om?"

Den type spørgsmål er svære for børn at svare på, fordi de simpelthen ikke kan huske det, forklarer Jon Kristian Lange.

Spørg i stedet ind til, hvordan deres humør har været i løbet af dagen.

- Når man begynder med at spørge ind til følelserne, så bliver det nemmere for børn at svare på, siger konsulenten og fortsætter:

- Så kan man prøve at spørge: "Må jeg ikke se, hvad det var, der gjorde dig ekstra glad eller ked af det?".

En analyse af Børns Vilkår viser, at 98 procent af børnene i 5. og 8. klasse bruger mindst et socialt medie.

Snapchat, TikTok og Instagram er blandt de mest populære på de to klassetrin, som organisationen har undersøgt.

Senest har en platform som Ønskeskyen, hvor du kan oprette en profil, sende venneanmodninger og få adgang til andres ønskelister, også vist sig at skabe pres i børnegrupper, skriver TV 2.

Ifølge mediet oplever flere fritidsklubber, at nogle børn ikke tør at skrive deres julegaveønsker på af frygt for mobning.

Hvis du oplever, at tiden, dit barn bruger bag skærmen, fører til mistrivsel, er et forbud ikke nødvendigvis den bedste strategi.

- Det kan være nemmere at give restriktioner på skærmtid, fordi det virker meget ligetil. Det er bare ja eller nej og tænd eller sluk, men mobning er mere kompleks end det, siger han.

I stedet for at diskutere timer og minutter kan du være ekstra opmærksom i de perioder, hvor børnene typisk finder sammen online.

- Ofte er det efter spisetid, at der er mest gang i debatten. Og hvis det er i juleferien, er det måske midt på dagen, siger Jon Kristian Lange.

Om mobningen foregår digitalt eller ej, forsvinder den sjældent af sig selv. Det kræver, at voksne tager ansvar sammen.

Det kan være til stor gavn at skabe gode relationer forældre imellem, inden der opstår konflikter online, pointerer Jon Kristian Lange.

- Jo flere aftaler man laver i fredstid, desto nemmere er det at række ud, når det stikker af, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek