Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 08:00

Dansk skuespilstjerne: Jeg healer mig selv med humor

Alex Høgh Andersen undersøger i den nye komedieserie "Kald mig far", hvad der sker, når du konstant overskrider dine egne grænser af hensyn til andre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

København, 03/12/2025 - 14:00

FAKTA: Danskerne dominerer toplisterne på Spotify

Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

De danske Spotify-brugere bliver gladere og gladere for de danske musikere, viser opgørelse for 2025.

Hvert år udgiver lydstreamingplatformen Spotify en såkaldt "Wrapped", hvor de mest lyttede artister, sange og albummer offentliggøres.

I år er der igen flere danskere på de forskellige top-10-lister i Danmark. På listerne, som følger herunder, er de danske kunstnere, sange og albummer markeret med (DK).

Top-10 mest streamede artister i Danmark på Spotify i 2025:

* 1: Gilli. (DK).

* 2: Lamin. (DK).

* 3: Annika. (DK).

* 4: Kesi. (DK).

* 5: Benny Jamz. (DK).

* 6: Artigeardit. (DK).

* 7: Aphaca. (DK).

* 8: Drake.

* 9: Taylor Swift.

* 10: Anton Westerlin. (DK).

Top-10 mest streamede sange i Danmark på Spotify i 2025:

* 1: "Smelter under månen" af Aphaca. (DK).

* 2: "Hele vejen (feat. Mumle)" af Omar og Mumle. (DK).

* 3: "En drøm om et menneske" af Aphaca. (DK).

* 4: "Blodigt (feat. Annika)" af Anton Westerlin og Annika. (DK).

* 5: "Stolt (feat. Lamin)" af Annika og Lamin. (DK).

* 6: "Du ligner din mor" af Benjamin Hav og Lukas Graham. (DK).

* 7: "Ordinary" af Alex Warren.

* 8: "Et sted hvor vi de første" af Aphaca. (DK).

* 9: "Luk mig ind" af Annika. (DK).

* 10: "Kendt mig en uge" af Mille. (DK).

Top-10 mest streamede albummer i Danmark på Spotify i 2025:

* 1: "Godaften" af Anton Westerlin. (DK).

* 2: "AW" af Annika. (DK).

* 3: "You'll Be Alright, Kid" af Alex Warren.

* 4: "Jeg vil bare godt være et godt menneske, men det er ikke let" af Benjamin Hav. (DK).

* 5: "Kenny" af Benny Jamz. (DK).

* 6: "I dag, i morgen, 4 evigt" af Gobs. (DK).

* 7: "KPop Demon Hunters" af KPop Demon Hunters Cast, HUNTR og Saja Boys.

* 8: "Short n' Sweet" af Sabrina Carpenter.

* 9: "Hit me Hard and Soft" af Billie Eilish.

* 10: "I've tried Everything but Therapy (Part 1)" af Teddy Swims.

Kilde: Spotify.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 03/12/2025 - 14:00

Danskere dominerer fortsat dansk streamingliste på Spotify

Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

De danske Spotify-brugere er glade for de danske musikere, viser en årlig opgørelse fra streamingplatformen.

Annika, Aphaca og Anton Westerlin.

Flere af de unge danske kunstnere behøver ikke et nytårsforsæt om at ramme toplisterne på verdens mest benyttede lydstreamingplatform, Spotify. De er der allerede.

Det viser den såkaldte "Wrapped", hvor Spotify løfter sløret for årets mest streamede artister, sange og albummer.

Wrapped-kampagnen viser, at otte ud af ti mest streamede artister på Spotify i Danmark i 2025 er danske.

- Der har været en stærk lokal udgivelseskultur, og folk sætter virkelig pris på lokal musik, siger Emma Vikström, som er redaktionel leder i Norden hos Spotify, til Ritzau.

Det er sanger og rapper Gilli, der for syvende år i træk topper listen. Derefter følger danske kunstnere som sangeren Annika og bandet Aphaca, som begge fik deres helt store gennembrud i 2025.

Det er nede på ottendepladsen og niendepladsen, man finder de to internationale kunstnere, der har fundet vej til top-10-listen: Drake og Taylor Swift.

Det er en tendens, som Emma Vikström ser i hele Norden, hvor publikums musiksmag smitter imellem landene.

- Finland har altid haft en stærk tradition for at lytte til lokal musik, og Norge øger også sit fokus på at støtte deres egne kunstnere. Det gavner også Danmark, fordi de nordiske markeder påvirker hinanden, siger hun.

Tendensen fortsætter på listen over de mest streamede sange på Spotify i Danmark. Her er ni ud af ti sange ikke bare danske, men også dansksprogede.

Aphaca har sat sit præg på dén liste med tre sange i top-10.

Øverst på listen over mest streamede albummer ligger Anton Westerlins "Godaften" efterfulgt af Annikas debutalbum "AW". Her er det noget mere varieret i antallet af danske kunstneres albummer versus internationale kunstneres.

Listerne minder om sidste års udgave af "Spotify Wrapped". Dengang var det også otte ud af ti topkunstnere, der var danske.

Der er dog sket en udskiftning i kunstnerne, hvor eksempelvis sangeren Tobias Rahim er røget ned fra de ti øverste pladser.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

FAKTA: Engagér dig i dit barns digitale liv

* Det digitale liv kan have lige så stor indflydelse på dit barns liv som andre fritidsinteresser. Spørg ind til, hvad der er spændende og sjovt, men også, hvad der kan være ubehageligt.

* Vær med til at strukturere dit barns digitale vaner på samme måde, som du gør med andre hverdagsaktiviteter. Sæt en ramme for dit barns digitale hverdag.

* Sluk for elektroniske devices i god tid inden sengetid.

* Vis interesse i skolens arbejde med børnenes digitale dannelse. Det kunne for eksempel være at tale med andre forældre til møder eller bringe det op for skolens bestyrelse.

* Opfordr gerne til, at både den sociale og refleksive del af den digitale dannelse øges.

Kilde: Børns Vilkår.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 03/12/2025 - 08:00

Når TikTok overtager: Sådan kan du hjælpe dit barn uden forbud

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Skærmtid fylder blandt unge. Hvis du frygter, at dit barn er fanget i TikTok-fælden, bør du tage en dialog, inden du gennemtvinger en kold tyrker.

Hvis du mistænker, at din teenager bruger for meget tid på telefonen, er du ikke den eneste.

Ifølge en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger unge mellem 13 og 17 år i gennemsnit over to en halv time om dagen på sociale medier.

Så der er altså noget om snakken, mener digital medieekspert hos Børns Vilkår Melissa Vardy.

- Apps som TikTok designer en slags evighedsalgoritme, der både bygger på dine interesser, og hvem du følger. Det betyder, at du kan blive fastholdt i timevis, fordi du hele tiden kan blive fodret med mere målrettet indhold, siger hun og fortsætter:

- På den måde bliver vi introduceret til begrebet "doomscrolling", hvor du fortsætter med at bladre gennem dit feed, fordi det skaber et dopaminrush i hjernen, som hele tiden vil have mere.

Ifølge Melissa Vardy kan det både gå ud over koncentrationsevnen og give søvnbesvær, hvis man stirrer for meget ind i skærmen inden sengetid.

På smartphones kan forældre sætte begrænsninger for skærmtid og sågar blokere brugen af bestemte apps fuldstændig.

Det vil naturligvis sætte en brat stopper for skærmtiden, men spørgsmålet er, om det er det rigtige at indføre et regulært TikTok-block.

Ifølge Merete Dalsgaard, der er fagkonsulent og projektleder ved Center for Digital Pædagogik, gør du klogere i at tage en grundig snak med dit barn, før du går drastisk til værks.

- Som forælder har du et stort ansvar for at regulere dit barns digitale liv. Hvis du indfører en masse regler uden nogen form for inddragelse, risikerer du, at barnet ikke selv lærer at træffe sunde beslutninger.

- Det er altid det bedste at tage en snak i stedet for at trykke på sluk-knappen. Spørg, hvad barnet får ud af at være på TikTok, og hvad der er spændende ved det. Meget på samme måde, som når du spørger, hvordan det er gået i skolen, siger hun.

Hun opfatter, at snakken om brug af skærme i flere familier ofte ender som en restriktiv monolog frem for en konstruktiv dialog.

Derfor vil det give mening at starte med at tale om, hvilke familieoplevelser skærmen kommer i vejen for. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at man som forælder sender et godt signal som forbillede, fortæller hun.

- En pige i 3. klasse fortalte mig engang, at hun ville ønske, at det kunne lade sig gøre at se en film derhjemme, uden at mor og far skulle sidde med mobilen fremme i sofaen undervejs, siger Merete Dalsgaard og fortsætter:

- Forældrene vil altid være barnets største forbilleder, og det er vigtigt at sende signaler om de værdier, som du ønsker, dit barn skal leve efter. Det nytter ikke, at mor og far selv sumper foran skærmen hele tiden, hvis de har sat begrænsninger for barnet.

Hvis man efter en snak med sit barn vurderer, at det er nødvendigt at gøre noget, forklarer Melissa Vardy, at der er andre veje end at blokere apps for bestandig.

- Sociale medier giver mange børn en følelse af fællesskab. Man kan nok sammenligne det lidt med, når voksne smalltalker ved kaffemaskinen, og det er nemt at fornemme, hvis der er noget, der er gået din næse forbi.

- I telefonens indstillinger eller ved brug af andre apps kan du sætte en begrænsning for, hvor mange timer om dagen dit barn kan være på sociale medier. På den måde kan du hjælpe dit barn med at styre sit tidsforbrug - men husk at tage barnet med på råd, fortæller Melissa Vardy.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek