Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 08:00

Dansk skuespilstjerne: Jeg healer mig selv med humor

Alex Høgh Andersen undersøger i den nye komedieserie "Kald mig far", hvad der sker, når du konstant overskrider dine egne grænser af hensyn til andre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek