Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/05/2024 - 08:00

Dansk skuespilstjerne: Jeg healer mig selv med humor

Alex Høgh Andersen undersøger i den nye komedieserie "Kald mig far", hvad der sker, når du konstant overskrider dine egne grænser af hensyn til andre.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Hvor langt vil du gå for den gode stemning? Det spørgsmål gennemsyrer den nye Viaplay-serie "Kald mig far".

Fortællingen følger den unge Emil, som uden at kny accepterer, at hans mor - spillet af Ellen Hillingsø - bliver kærester med hans bedste ven. Samtidig lader han sig kue i sit eget parforhold, og så føler han sig i øvrigt også stærkt forpligtet til at redde klimaet ved rutinemæssigt at indsamle skrald i Københavns havn.

- Det er jo umuligt, konstaterer skuespiller Alex Høgh Andersen, der både spiller hovedrollen og sammen med sin bedste ven, Magnus Haugaard, har fået idéen til "Kald mig far".

Selv om der er skruet ekstra op for seriens præmis, kan Alex Høgh Andersen godt genkende sig selv i den overhensynsfulde karakter, som serien portrætterer.

- Jeg er pleaser for eksempel. Der er meget af Emil, jeg kan se i mig selv. Jeg er bedre til at sætte grænser, men jeg kan også sagtens være konfliktsky, når det handler om sociale relationer i mit personlige liv, fortæller skuespilleren.

I "Kald mig far" tilsidesætter Emil sig selv af hensyn til andre, i sådan en grad at hans krop begynder at reagere. Også den dimension vækker genklang i Alex Høgh Andersen.

- Ja, er du sindssyg, mand, udbryder Alex Høgh Andersen.

- Jeg havde et sygdomsforløb på fire måneder ovre i Irland, hvor jeg lavede "Vikings" (amerikansk tv-serie, red.), og hvor jeg ikke fik lov til at restituere, selv om jeg var syg, og jeg blev simpelthen så syg i kroppen, fortæller den 29-årige stjerne.

- Jeg blev så syg i hovedet og i maven og gik ned med stress og angst på arbejdet. Man erfarer, at de to ting - det fysiske og det mentale - hænger så meget sammen. Hvis der er noget galt med hovedet, bliver der noget galt med kroppen og omvendt.

Alex Høgh Andersen kom igennem forløbet ved blot "at overleve", fortæller han.

- Det var netop svært at sætte grænser for mig selv, fordi jeg var en af hovedrollerne på en af verdens største tv-serier. Det gjorde det svært at sige: "Jeg kan ikke arbejde i dag". Så siger de: "Det skal du! Der er 300 statister og en kamel på set, og vi er på toppen af et bjerg".

På en måde er der noget skønt ved, at du ikke kan lyve for dig selv, mener den autodidakte skuespiller.

- Det kan Emil jo heller ikke. Det er meget tydeligt, at når han konstant har blodnæse, så er det nok, fordi der er noget indeni ham, der rigtig gerne vil ud, men ikke får lov, siger Alex Høgh Andersen.

- Det er da træls med den skide krop, der bare prøver at passe på os. Vejen til, at vi skal fatte, at vi skal passe på den, er så ufattelig hård.

Selv om "Kald mig far" zoomer ind på en dybt alvorlig problematik, så er det en komedieserie fra start til slut. Og det ligger der en vigtig pointe i, lyder det fra Alex Høgh Andersen.

Svære emner er nemlig nemmere at tale om, når vi kan grine af dem, siger han.

- Jeg bruger humor aktivt til at heale mig selv, så det har været fantastisk for mig at få lov til at arbejde med det på den her måde - at træde et skridt tilbage og se på denne her mærkværdig skøre situation og grine lidt af omstændighederne og det skøre liv, som vi lever, siger han og tilføjer:

- Det ér sjovt at have ufatteligt ondt i maven og et meget, meget grimt bremsespor i underbukserne, og så skulle gå ind og spille hardcore viking og kaste med økser. Det er en sjov kontrast, og det har jeg grinet af mange gange siden. Humor kan neutralisere noget af al det voldsomme, som man nu engang skal igennem som skuespiller, hvor pres er hverdag.

"Kald mig far" består af seks afsnit, som kan ses på Viaplay.

Ud over Alex Høgh Andersen byder rollelisten på navne som Ellen Hillingsø, Johanne Milland, Magnus Haugaard, Peter Gantzler, Roberta Hilarius Reichhardt og Søren Sætter-Lassen.

/ritzau/

København, 22/11/2025 - 21:00

FAKTA: Her er de tidligere bagedystvindere

* 2025: Ingrid Mørch Jørgensen.

* 2024: Sandra Dahl.

* 2023: Terese Sau Hansen.

* 2022: Klaus Andersen.

* 2021: SæÞór Kristínsson.

* 2020: Mads Eg Andersen.

* 2019: Frederikke Legaard.

* 2018: Emil Obel.

* 2017: Andrea Søllested.

* 2016: Sune Demant.

* 2015: Liv Martine Hansen.

* 2014: Tobias Hamann.

* 2013: Annemette Voss.

* 2012: Nana Frolov Christensen.

Kilde: Woman.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 22/11/2025 - 21:00

Yngste bagedystvinder nogensinde: Det er surrealistisk

17-årige Ingrid Mørch Jørgensen er vinderen af "Den store bagedyst" 2025. På trods af sin unge alder har hun et helt årtis erfaring fra køkkenet.

Efter mange ugers hårdt slid i bageteltet står Ingrid Mørch Jørgensen tilbage som den endelige vinder af "Den store bagedyst" 2025.

Og hun er ikke bare hvilken som helst bagedystvinder - under optagelserne til programmet var hun kun 16 år og er dermed den yngste vinder i programmets 13-årige historie.

Hun overtager rekorden fra Emil Obel, der vandt programmet som 17-årig i 2018.

Selv er det unge bagetalent - med et strejf af jysk beskedenhed - godt tilfreds med kraftpræstationen.

- Det er ret fedt lige at have krydset det af, synes jeg. Det er lidt surrealistisk på en eller anden måde, fortæller Ingrid Mørch Jørgensen.

Glædestårerne væltede ud, og forløsningen indtraf, da gymnasieeleven blev udråbt som vinder af dommerne.

- Det er lidt, som om det hele bare falder på plads. Som om alt det, jeg har arbejdet på igennem virkelig lang tid, det bare betaler sig - at det har været det hele værd, selv om det også har været meget hårdt.

Finalen stod mellem 45-årige Joan Kramer Pedersen, der til daglig arbejder hos en vognmandsforretning, 26-årige Margrét Sól Torfadottir, som er opvokset i Island, og den nu 17-årige gymnasieelev Ingrid Mørch Jørgensen.

Traditionen tro bestod finalen af tre udfordringer, hvor amatørbagerne skulle imponere dommerne med teknik og smag. I første udfordring skulle deltagerne forberede appetizers, der var en gallafest værdig.

I sæsonens sidste hemmelige udfordring skulle finalisterne fremvise deres evner til præcist at arbejde med chokoladepynt på en gallakage, og i den endelige mesterværksudfordring skulle de lave en kage, der matchede deres farverige finaleoutfits.

Her imponerede Ingrid Mørch Jørgensen særligt med kagens mousse-fyld, der var så godt, at dommer Markus Grigo næsten ikke kunne fatte det.

Den unge deltager, der siden optagelserne er fyldt 17 år, var fra begyndelsen bevidst om sin alder. Hun var nervøs for, at de andre deltagere ville anse hende som "den lille" - men det var langtfra tilfældet.

- Jeg synes virkelig, at de alle sammen har været gode til at give mig lige så meget plads, som hvis jeg var på samme alder som dem. Det har bare været virkelig befriende.

Selv om Ingrid Mørch Jørgensen ikke har lige så meget erfaring, som flere af modstanderne, har hun stadig et helt årtis læring med fra køkkenet.

- Da jeg var seks år gammel, startede jeg med at stå i køkkenet. Men inden da interesserede jeg mig også virkelig meget for bagning og har altid syntes, at det var spændende.

Den imponerende sejr har sporet Ingrid Mørch Jørgensen ind på, hvad hun vil tage sig til efter gymnasiet.

- Jeg vil gerne arbejde inden for kage- og konditorverdenen. Men hvad det lige præcis skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg skal lige vente og se, hvilke døre min sejr har åbnet, fortæller hun.

Til dem, der hungrer efter mere bagefjernsyn, sender DR også en julebagedyst 20. december, hvor denne sæsons deltagere i par skal dyste om dommernes gunst.

Derudover sendes der 1. januar et særafsnit, hvor kendte danskere skal prøve kræfter med deres bageevner.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

FAKTA: Forstå din forskuds- og årsopgørelse

* Forskudsopgørelsen frigives i november og er en slags budget over dine indtægter og fradrag det kommende år. 

* Den bestemmer, hvor meget skat du skal betale. Du skal justere forskudsopgørelsen løbende, hvis dine forhold omkring løn, lån eller fradrag ændrer sig. 

* Årsopgørelsen frigives i marts og er regnskabet for det foregående år. Den viser altså dine reelle indtægter og fradrag. 

* Det er her, du kan se, om du skal betale restskat eller får udbetalt overskydende skat. 

* Indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede og private ratepensioner bliver indberettet til Skat af din bank eller dit pensionsselskab. Du skal altså ikke selv skrive beløbene på din årsopgørelse.

* Hvis du er blevet beskattet af dine indbetalinger til en ratepension, vil det fremgå af årsopgørelsen. 

* Du kan vælge at overdrage pengene til en anden pensionsordning eller få det overskydende beløb udbetalt. Kontakt din bank eller dit pensionsselskab, og aftal det videre forløb.

* Både din forskud- og årsopgørelse finder du på Skat.dk. 

Kilde: Skattestyrelsen. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 22/11/2025 - 10:00

Få styr på din ratepension og slip for at betale skat to gange

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er en øvre grænse for, hvor meget du årligt må indbetale på en ratepension for at bevare fradraget. Sætter du flere penge ind, vil det koste ekstra i skat.

Du gør klogt i at være opmærksom på, hvor mange penge du hvert år indbetaler på din ratepension - en pensionsopsparing, der udbetales løbende, efter du er nået pensionsalderen.

Mange danskere, der sætter penge ind på en ratepension, kan risikere at betale dobbeltskat.

Knap fire ud af fem har nemlig ikke tjekket, om deres indbetalinger i år kommer til at overstige fradragsloftet.

Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for pensionsselskabet Sampension.

I 2025 kan du indbetale op til 65.500 kroner på en ratepension med fuldt skattefradrag.

Strømmer der flere penge ind, kommer du til at betale skat af det øvrige beløb.

Dermed betaler du både skat, når du tjener pengene, og når de udbetales som pension.

Problemet vil typisk opstå, hvis du har en ratepension i flere forskellige banker eller pensionsselskaber, fortæller chefrådgiver i Sampension Helle Dalsgaard.

- Der hvor nogle kommer i klemme, er, hvis man har skiftet pensionsselskab i løbet af året.

- Det kan for eksempel være i forbindelse med jobskifte, at man har fået en ny pensionsleverandør. I det tilfælde kan der ske en for høj indbetaling til ratepensionen, fordi man indbetaler to steder, siger Helle Dalsgaard.

Hvis du er ny kunde i et pensionsselskab og ikke overfører din opsparing fra din tidligere udbyder, har de ikke adgang til information om dine tidligere indbetalinger.

Det skyldes, at oplysninger hører under reglerne for GDPR, forklarer Helle Dalsgaard.

Og indbetaler du privat til en ratepension eller skifter du pensionsudbyder tæt på årsskiftet, bør du også have et ekstra vågent øje.

Det fortæller Louise Lebeck Lund, der er pensionsrådgiver i pensionsselskabet Danica.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det selskab, man flytter fra, når at overføre pengene og dermed oplysningerne om, hvor meget man har indbetalt i år, siger hun.

Seneste opgørelse fra Skattestyrelsen viser, at 28.500 danskere indbetalte mere end beløbsgrænsen for ratepension i 2023.

Danskerne gik det år glip af næsten 239 millioner kroner i fradrag, hvilket svarer til cirka 8400 kroner per borger.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du indbetaler for meget, kan du ifølge Helle Dalsgaard ringe til dit nuværende pensionsselskab.

Du kan også ofte se det under din personlige side på dit pensionsselskabs hjemmeside, fortæller Louise Lebeck Lund.

Opdager du inden årsskiftet, at beløbet er for højt, kan du bede om at få pengene omfordelt.

- Så ringer man bare til det pensionsselskab eller den bank, man indbetaler til, og så laver vi en korrektion.

- Vi flytter det, der er indbetalt for meget, over på den livslange pension, hvor der igen er fradrag, siger Louise Lebeck Lund.

På en livsvarig pension er der ingen begrænsninger på, hvor meget du må indbetale for at få fuldt skattefradrag.

Pensionsselskabet har mulighed for at korrigere indbetalinger fra 2025 helt indtil den 19. januar 2026, fremgår det af pensionsbeskatningsloven.

Årsopgørelsen, der lander til foråret, vil afsløre, hvis dine indbetalinger for året har oversteget grænsen for dobbeltbeskatning.

Louise Lebeck Lund oplever dog, at mange ikke er opmærksomme på ratepensionsloftet, når de kaster det første blik på årsopgørelsen.

- Hvis man kun fokuserer på det grønne eller røde tal, så får man måske ikke læst nede i teksten, hvor der står, at x antal kroner er blevet ekstra beskattet, siger hun.

Løbet er dog ikke kørt, hvis du ikke når at reagere inden for skæringsdatoen, men det er bedre at være på forkant, lyder det fra Helle Dalsgaard.

Ellers kræver det, at du udfylder en blanket til pensionsselskabet og Skat - og så skal der ske en rettelsesindberetning til årsopgørelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek