Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Tasiilaq, 27/05/2023 - 08:47

Cykeldrenge fra Alene i vildmarken reddet på Grønlands indlandsis

To danskere forsøgte at blive de første til at krydse indlandsisen på cykel, men måtte fredag reddes.

Af: /ritzau/

I en lille by i østlige Grønland sidder Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansen, også kendt fra DR-programmet "Alene i vildmarken" som cykeldrengene, natten til lørdag om et bord og smiler til hinanden.

De to er kort forinden blevet hentet fra indlandsisen med en helikopter efter at have forsøgt at blive de første til at krydse Grønlands enorme iskappe på cykel.

Turen skulle egentlig have været 600 kilometer lang, men et uheldigt sammentræf af stridt stormvejr og ekstreme frostgrader satte en stopper for fuldførelsen af den ambitiøse mission.

- For cirka to uger siden begynder vi at lugte lunten, da det ene stormvejr efter det andet rammer os.

- Vi bliver ramt af 40 graders frost og får de første frostskader i ansigtet. Næse, kinder, fingre, fødder, betændelse i armene, vabler på hælene, og alt ser rigtig mørkt ud, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

En uge inden holdet løb tør for mad, begyndte de to at øjne, at det kunne blive en livstruende situation, hvis ikke der blev handlet på det, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Vi samles i teamet og bliver enige om at rationere endnu mere og indtager endnu mindre, og det mærker vi selvfølgelig fysisk og mentalt. Vi bliver jo trætte på ingen tid, og mentalt er der intet overskud. Det var forfærdeligt, fortæller han.

Fredag måtte der trækkes i nødbremsen. En helikopter fløj ud for at hente de to ekstremcykelryttere ud fra den grønlandske indlandsis med 500 kilometer tilbagelagt - 350 af dem til jernhest.

- Vi er fantastisk stolte over vores præstation. Det, vi har gjort her, er der ikke nogen, der har gjort før, siger Nicklas Flenø Mikaelsen.

- Personligt blev jeg super ærgerlig. Jeg blev skuffet i øjeblikket, men ret hurtigt blev jeg ramt af klarhedens lyn.

- Vi jagtede at få en masse modstand. Stof til eftertanke og til refleksion. Det var lige præcis det, vi fik. Så når dagen er omme, er jeg simpelthen så stolt af vores bedrift.

De to befinder sig nu i den østgrønlandske kystby Tasiilaq. De er i god behold, men kan mærke, at turen har sat sit præg på krop og helbred.

- Emil og jeg sidder her, og klokken er kvart over ét om natten. Vi sidder og smiler og gennemgår det, vi har oplevet. Både det traumatiske i det, men også at vi nu engang er i sikkerhed og har en varm seng at sove i, fortæller Nicklas Flenø Mikaelsen.

Begge har tabt sig 11 kilo.

- Vi har fået lidt at spise - måske også lidt for meget, så vi måtte ned og ligge. Vores syn flakker. Vi er ikke vant til at se kontraster endnu. Og ligeledes det med selskab. Alle de mennesker, der er omkring os, er meget svært at kapere.

Turen over indlandsisen skulle have varet cirka 30 dage. Under turen måtte de to mænd stå imod snestorme, temperaturer ned til -38 grader og ni stillestående dage i et telt på grund af storm.

Ifølge deres hjemmeside cyklede de sidste år en rute på 207 kilometer på to uger i Grønland. Det skulle forberede dem på årets cykelekspedition.

Venneparret blev kendt af mange i 2021, hvor de vandt femte sæson af DR1-programmet "Alene i vildmarken" efter 32 dage i den nordnorske ødemark.

Her kom det frem, at de to mænd har cyklet rundt i verden sammen, og de blev af andre i programmet er omtalt som cykeldrengene. Det samme hedder deres hjemmeside.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek