Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 21/07/2024 - 08:00

Michael Carøe: Jeg er ikke rig nok til at lave ingenting

Den kendte entertainer og crooner Michael Carøe lever for at synge, men overlever ved at optræde.

Af: Af Silja Petri, Ritzau Fokus

Musik og sang har en helt særlig plads i Michael Carøes liv. For ham er musik ligesom at løse en kryds og tværs eller en sudoku.

- Det er noget, jeg altid vil dyrke - uanset om jeg får penge for det eller ej, siger han og tilføjer:

- Outlettet ved at optræde er noget andet. Det er forretningen.

Sammen med Zindy Laursen skal han synge for til Tivolis fællessangkoncept "Syng med i Tivoli" på Plænen 25. juli.

For Michael Carøe er det interaktionen mellem scene og publikum, der er det spændende.

- Jeg tror, at det er 10-15 år siden, at jeg - i hvert fald i min bevidsthed - stoppede med at optræde. Jeg synes, at det er meget sjovere at være sammen med folk, siger den 63-årige crooner.

- Jeg kan godt lide det her med at stille mine kompetencer til rådighed for en eller anden situation. Om det er en privat fest eller en offentlig fest.

Under coronanedlukningerne fik flere øjnene op for fællessang, da DR med komponist og dirigent Phillip Faber i spidsen lancerede sangprogrammer, der opfordrede seerne til at synge med derhjemme.

Men for Michael Carøe bragte den verdensomspændende pandemi også andet med sig.

- Jeg er blevet absurd begejstret for at lave ingenting, og det er lidt problematisk, for det er jeg ikke rig nok til. Så det er en lidt konfliktfyldt erkendelse, siger han og griner.

Når han går på scenen i Tivoli bliver det med sange fra den amerikanske sangskat.

I knap tre årtier har amerikansk musik været noget, Michael Carøe har dyrket i sit professionelle virke, og han har flere gange optrådt med de sange, der gjorde Dean Martin og Frank Sinatra kendte.

Han husker særligt premieren på sit show "Welcome to my Way" på Bellevue Teateret i Klampenborg i 1998.

- Jeg skulle optræde med flere af de største amerikanske hits, men dem har Frank Sinatra selvfølgelig sunget en del af, fortæller Michael Carøe.

- Men natten til premieren dør Frank Sinatra.

Derfor besluttede Michael Carøe og hans hold, at de skulle lave en særlig hyldest til det afdøde crooner-ikon.

Da 11-mands-bandet spillede tonerne til Sinatra-hittet "My Way", blev taget i teateret rullet fra, så man kunne se nattehimlen.

- Så lavede vi en aftale med lysmanden om, at han skulle fjerne lyset fra mig og pege dem op i himlen, fortæller Michael Carøe.

- Det var et virkelig magisk øjeblik. Der sad 200 mennesker i salen, der også vidste, hvad det handlede om.

Frank Sinatra vil selvfølgelig også være at finde i sangrepertoiret 25. juli i Tivoli.

/ritzau/

København, 07/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Jesper Groth

* Jesper Groth blev uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København i 2015.

* Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021.

* Han har spillet med i tv-serier som "Sygeplejerskolen", "Parterapi" og "Klaphat" samt i film som "Retfærdighedens ryttere" og "Hvor kragerne vender". 

Kilder: DR, IMDB.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 07/12/2025 - 08:00

Valdes jul-stjerne gemte som barn kærestebrev til TV 2-program

Jesper Groth, der spiller Rulle i "Valdes jul - vintermiraklet", var som barn så sikker på en tv-karriere, at han forberedte sig til "Den store klassefest".

At føle sig fremmed og udenfor kan udfordre selv det største julehjerte.

Det kender Jesper Groths karakter i TV 2's julekalender, "Valdes jul - vintermiraklet", trolden Rulle, alt til.

Den gufsultne trold gemmer sig i menneskenes verden ved juletid, så han kan nyde godt af julegodterne. Men samtidig ved han godt, at hans rigtige hjem er ude i den magiske skov.

Selv kan den 36-årige skuespiller, der ud over "Valdes jul - vintermiraklet" også har spillet med i tv-serier som "Sygeplejeskolen" og "Parterapi", også genkende følelsen af at føle sig uden for fællesskabet.

- Det har aldrig generet mig så meget, fordi det bare altid har været sådan, fortæller han.

Selv om hans interesser som barn og ung lå langt fra vennernes, har det stadig været muligt at danne tætte bånd.

- Det har lykkedes mig at have venner, selv om de alle sammen gik til fodbold eller tog nogle mere almindelige uddannelser. Jeg har holdt fast i min egen indre ting - hvad jeg følte, jeg skulle, fortæller han.

Ud over sine roller på tv har Jesper Groth også medvirket i en række film, såsom "Hvor kragerne vender", "De frivillige" og "Retfærdighedens ryttere".

Allerede som barn havde Jesper Groth et klart billede af, hvor fremtiden ville bære ham hen.

- Det var lidt underligt at være en landmandssøn, der er vokset op på en ø, og så alligevel allerede som otteårig vide, at det, man skal lave, på en eller anden måde ender i fjernsynet, fortæller Jesper Groth, der kommer fra Ærø.

Det selvsikre barn viste sig at få ret. Og det er ikke kun som skuespiller, at julekalenderstjernen har været i fjernsynet.

Ud over sit virke som skuespiller udgør Jesper Groth sammen med Laurits Emanuel musikduoen Fyr og flamme. Sammen vandt de det danske melodigrandprix i 2021 og kunne dermed indløse billet til det internationale melodigrandprix, Eurovision.

Allerede som barn var han så sikker på sin fremtidige tv-karriere, at han så småt begyndte at lave forarbejdet til et kendt tv-portrætprogram på TV 2.

- Jeg gemte et kærestebrev fra tredje klasse, hvis jeg nu engang som voksen skulle være med i "Den store klassefest", så skulle brevet jo op på den store skærm.

Det var blandt andet skuespillerens forkærlighed for at underholde, der fastholdt ham på karrieresporet.

- Når folk ler, så står tiden stille. Det er den stærkeste vitaminpille for mig.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

FAKTA: Her er forbrugerøkonomens billige julekurv

* Kirsebærsovs: 16 kroner.

* Grødris, 450 gram: 10 kroner.

* Sødmælk, 1 liter: 12 kroner.

* Piskefløde, 0,5 liter: 18 kroner.

* Mandler, 200 gram: 21 kroner.

* Vaniljestænger, 2 styk: 15 kroner.

* Stødt kanel, 70 gram: 12 kroner.

* Mandelgave: marcipansnitter, 115 gram: 20 kroner.

* Rødkål, cirka 2 kilogram: 18 kroner.

* Citroner, 2 styk: 9 kroner.

* Æbler, 2 styk: 9 kroner.

* Stenfri svesker: 35 kroner.

* Kartofler, 2 kilogram: 16 kroner.

* Kogte kartofler på glas til brune kartofler: 8 kroner.

* And fra frost, 2,8 kilogram: 99 kroner.

* Ribbenssteg, 1,2 kilogram: 84 kroner.

* Ribsgelé: 10 kroner.

* Smør: 14 kroner.

* Sukker, 1 kilogram: 10 kroner.

* Ren rå marcipan, 375 gram: 87 kroner.

* Blød nougat, 150 gram: 30 kroner.

* Pebernødder, 400 gram: 12 kroner.

* Appelsiner, 2 kilogram: 14 kroner.

* Asti spumante, 1 flaske: 93 kroner.

* Rødvin, 2 flasker Rioja: 120 kroner.

* Læskedrik med hyldeblomstsmag: 16 kroner.

* Dansk vand Apollinaris: 5 kroner.

* Portvin, 1 flaske: 55 kroner.

* I alt: 868 kroner.

Kilde: Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Sydbank.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 06/12/2025 - 10:00

Udnyt sæsontilbud og borddækningen til at spare på julemiddagen

Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Øjne på stilke efter de bedste tilbud kombineret med et snedigt valg af tallerkener kan slanke dine udgifter til mad og drikke juleaften.

Prisskiltene på supermarkedshylderne og i kølediskene stikker af for tiden.

Men lige når det gælder den klassiske menu til juleaften, ligger den samlede udgift faktisk en smule lavere end for et par år siden.

Ifølge en frisk beregning, som Sydbanks forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen står bag, er det muligt at købe alt ind til en julemiddag til seks-otte personer for 868 kroner.

Det er et fald sammenlignet med i 2023, hvor prisen lå på 940 kroner. Tallene skal ses i lyset af, at inflationen var højere for to år siden, end den er nu.

Ann Lehmann Erichsen lavede ikke julekurve-regnestykket sidste år, og det er derfor ikke muligt at sammenligne med et beløb fra 2024.

- Jeg spærrede øjnene op, da jeg så, hvad julekurven koster i år, siger Ann Lehmann Erichsen, der havde forventet, at de høje fødevarepriser ville have slået mere igennem.

Det er muligt at ramme forbrugerøkonomens regnestykke, hvis du går på tilbudsjagt.

- Udbuddet af discountvarer er ikke blevet mindre de senere år, og det såkaldte sæsonmønster gør samtidig, at supermarkederne for eksempel sælger smør og fløde billigere, end de plejer, fortæller Ann Lehmann Erichsen.

Sæsonmønstret er et udbredt fænomen, fortæller hun, der handler om, at butikkerne konkurrerer med hinanden om at lokke kunder til med gode tilbud på alt fra frosne ænder til kirsebærsauce.

- Hvis man er fuldstændig kold, kan man vælge at vente til sidste øjeblik og købe ind 23. december om eftermiddagen. Her vil også nogle af de dyrere varer i køledisken typisk være sat ned i pris, fordi butikkerne ikke vil brænde inde med dem, siger hun.

Der kan også være penge at spare ved at planlægge dine indkøb, så du løbende køber ind i december, når du får øje på gode tilbud. Sådan lyder rådet fra Lotte Juul, der er diætist hos Hjerteforeningen.

- Planlæg også, hvordan du kan bruge ingredienserne over flere dage, siger hun og uddyber:

- Når du alligevel køber kartofler til juleaften, kan du tænke ind, at resterne fra de kartofler skal bruges til en kartoffelsalat dagen efter, siger hun og peger på, at du på den måde skærer ned på antallet af indkøbsture i julen, og at du sikrer, at resterne fra julebordet ikke går til spilde.

En anden måde at slanke madbudgettet uden at gå på kompromis med mætheden hos dine gæster kan være ved at føje ekstra grønt til bordet.

Lotte Juul foreslår salater med grønkål, rødkål eller spidskål kombineret med appelsiner og granatæbler.

- Du kan få et rødkålshoved og et net appelsiner ganske billigt. På den måde kan du fortynde udgifterne ved at købe knap så store mængder kød, og så ser salaterne også bare smukke ud på bordet, siger hun.

Hendes sidste tip går på at eksperimentere lidt med at nudge dine gæster en smule for både at holde madindtaget og madspildet nede juleaften.

- Dæk bordet med mindre tallerkener end de helt store spisetallerkener. Find mormor eller farmors gamle stel frem fra skabet. Vi har det nemlig med helt ubevidst altid at fylde tallerkenen, uanset hvilken størrelse den har, siger Lotte Juul.

Det samme gælder for glas og for de fade og skåle, du serverer maden i. Et stort fad med en stor ske i indbyder til, at du læsser mere op på tallerkenen end en lille skål med en lille ske.

- På den måde kan du bestemme en smule over, hvad du gerne vil have, at der bliver taget meget af, og hvad du ønsker, at der bliver taget mindre af.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek