Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Hillerød, 27/04/2019 - 10:46

Politi: 17 anholdte mænd ville begå farlige overfald

Retten i Hillerød kommer på ekstraarbejde lørdag. Dommere skal afgøre anmodning fra anklagere.

Af: /ritzau/

Anklagere vil lørdag bede retten om at varetægtsfængsle 17 mænd, der blev anholdt fredag aften i tre biler med knive, køller og knojern.

Samtlige mænd sigtes for forsøg på farlig vold, oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Det var fredag aften cirka klokken 18.45, at politiet stoppede de tre biler ved Haldor Topsøe Park i Frederikssund.

Mændene er i alderen fra 19 til 33 år. Ifølge politiet skulle de have tilknytning til "en kriminel gruppering", men hvilken har man ikke ønsket at oplyse.

Fredag aften afviste en talsperson for Nordsjællands Politi, at de mange mænd i bilerne kan forbindes til sagen om et og flere drabsforsøg i Rungsted for to uger siden.

Tilsyneladende var politiet i forvejen opmærksom på, at noget var i gære.

- Vi har en øget interesse for nogle ting i det område, sagde pressekoordinator Henriette Døssing fredag aften. Hun ville ikke gå i detaljer.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek