København, 29/06/2024 - 08:00
James Price afslører essentielt råd fra sine forældre
Man siger, at det går op og ned i showbiz. For kapelmester, kok og komponist James Price er euforien alle anstrengelserne værd.
Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Jordbær, chokolade eller nødder.
Den kendte komponist - der er blevet om muligt endnu mere kendt for at brillere med sine kokkekundskaber i fjernsynet - smager på ordene, når han skal forsøge at give opskriften på en god revy.
- Den revy, vi laver, er en lagkagerevy, siger han så.
- Det vil sige, man ved ikke rigtig, hvad næste lag kommer til at bestå af - det vil vise sig efterhånden.
James Price har skrevet musik til Tivolirevyen, som netop nu spiller i Glassalen i forlystelsesparken i København.
Som kapelmester akkompagnerer James Price holdet på scenen, som udgøres af Thomas Eje, Rikke Bilde, Rikke Buch Bendtsen, Mikkel Becker Hilgart og oprindelig også Lisbet Dahl, der grundet hjerteproblemer nu afløses af Lone Rødbroe.
Tivoli har i flere end 140 ud af sin 181 år lange historie opført revyer.
Sidste år genopstod Tivolirevyen efter en årrække i dvale. Men anmelderne syntes overvejende ikke, at den havde været ventetiden værd.
- Jeg er blevet anmeldt hele mit liv, og der må man bare prøve at sige: Man bliver glad for en god anmeldelse. Man bliver ked af en dårlig, hvorfor jeg vil sige, at dårlige anmeldelser skal man vente med at læse, siger James Price.
- Det virker selvfølgelig trist og demotiverende, når man ved, at man skal ind at underholde med godt humør, hvis man lige inden har læst, at man er en stor idiot. Så et godt råd, mine kære forældre også sagde: "Lad være med at læse dem - eller læs dem nogle måneder efter, lyder det fra James Price, der er søn af instruktør- og skuespillerparret John og Birgitte Price.
Men lige såvel som man ikke skal blive nedtrykt, skal man heller ikke lade sig forblænde af positive superlativer.
- Det, det handler om, er de reaktioner, der er nede i salen, understreger James Price.
- Det er dem, vi lever for og af. Det vigtigste er, når man kan mærke, at publikum er glade. Simpelthen.
Inden James Price sidste år begyndte at svinge taktstokken over Tivolirevyen, tilbragte han adskillige år - faktisk siden midten af 90'erne - sine somre ude i Teltet på Bakken som Cirkusrevyens kapelmester.
- Jeg vil sige, at revy er en svær tilblivelse. Der skal virkelig produceres meget, og man skal have tungen lige i munden og knokle igennem, siger han.
- Der skal skrives et hav af noder, arrangeres og gøres ved, og man skal være parat til at lave om hele tiden. Hele processen er benhård, og der kan man godt midtvejs en gang imellem tænke: "Hvorfor skal det altid være sådan?". Men altså det er også det, jeg elsker.
James Price ønsker det ikke anderledes. Heller ikke, selv om han går på arbejde, når de fleste andre har fri og holder ferie.
- Det er jo det, jeg på en eller anden måde er sat på jorden for at lave. Det er sådan noget her. Det ligger dybt i mine gener, siger han og fortsætter:
- Man er jo sindssygt privilegeret at få lov til at tjene penge på noget, man rent faktisk virkelig synes, er sjovt. Så man ville da være et skarn, hvis man sagde: "Ej, jeg vil hellere ligge på stranden". Jeg vil gerne begge dele.
James Price kan også se frem til hele to ugers sommerferie i år - det hører ellers til sjældenhederne i showbiz.
- I gamle dage, i Cirkusrevyen, havde vi premiere i midten af maj, og der vidste vi, at næste gang, vi kunne foretage os noget som helst, der lignede at holde fri, var i september. Det var nogle gange sådan, at man tænkte: "Åhr, der er lang vej, hvor man er klistret til sin stol". Der er det jo luksus med to ugers ferie.
Den skal han tilbringe i det sydfranske sammen med sin hustru, Anette.
Der har de investeret i en lejlighed i en lille by ud til kysten - blot en spadseretur fra den italienske grænse.
- Vi elsker at være der. Mine forældre havde også en lejlighed dernede, og da de solgte den - og forlod denne verden - blev vi ved med at komme der, men bare på hotel. Et hotelværelse kan være fint nok, men efter 14 dage gider man ikke bo der mere, og man går ned på markedet og siger: "Tænk, hvis vi kunne købe det der og lave det hos os selv". Det kan vi nu, og det er altså dejligt, siger James Price.
- Menton er en yndig lille provinsby, men der er ikke ret mange gode restauranter. Jeg elsker at lave mad, selv om jeg gør det rigtig meget, så hvorfor ikke bare gøre dét, sætte sig ud på terrassen og kigge ud over havet. Det kan da ikke være meget bedre.
Tivolirevyen spiller frem til 14. juli.
/ritzau/
