Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

11/06/2024 - 08:00

Eksperternes tips: Klip hækken snorlige hver gang

Bliver du hurtigt træt i armen, når du klipper hækken? Eller har du et dårligt øjemål? Sådan får du hækken i vater hver gang.

Morten Juhl/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Nogle sværger til at klippe hækken før sankthans, andre venter til efter sommerferien for at hjælpe småfuglene, der gerne vil bygge reder i de tætte grene. Men uanset hvornår du går i gang med hækklipningen, så kan det være svære svært at få et resultat, der er helt i vater.

Heldigvis er der tricks at hente, hvis du ikke har en erfaren og rolig hækklipningshånd. Endnu.

- Prøv at spænde en snor ud, og vurdér, hvad der egentlig er "lige". For det er ikke sikkert, at hækken skal være helt vandret i netop din have, siger haveekspert hos Videncentret Bolius, Berit Rørbøl.

Hun peger på, at det sagtens kan være pænere, at hækken ikke er helt vandret, hvis din have eksempelvis skråner lidt.

Start med at klippe lidt af siderne i hver ende af hækken, så du kan få monteret snoren tæt på, hvor du gerne vil klippe.

- Sørg for, at snoren er spændt helt ud, så du kan styre højden. Sæt gerne snoren lidt højere oppe, så du ikke risikerer at klippe den over, siger Berit Rørbøl og understreger, at det handler om at have en rolig hånd, når man klipper hæk.

- Tag lidt ad gangen, træd væk fra hækken, så du kan se, om du er på rette vej, siger hun.

Ifølge Berit Rørbøl klipper mange førstegangsklippere for lidt af deres hæk. Og det gør, at de nogle gange er nødsaget til at tage et ordentligt ryk, hvilket gør det sværere at få et pænt og lige klip.

- Klip ned til, hvor du klippede sidste år ved at kigge efter, hvor hækken har skudt. Efter nogle år bliver det sted tykkere og dermed nemmere at se, hvor du skal klippe. Måske ender det med, at du slet ikke skal bruge snoren mere så, siger hun.

Når du klipper, er det værd at tænke over at forme hækken som et "A", hvor den er smal i toppen og bredere i bunden, lyder det fra planteskolegartner og landskabsarkitekt Marlene Nielsen, der er rådgiver hos Haveselskabet.

- På den måde trives hækken bedre og får mest muligt sollys, siger hun og peger på, at det ikke er ret mange centimeter, det drejer sig om. Derfor lægger man stort set heller ikke mærke til forskellen.

Ifølge Marlene Nielsen er tommelfingerreglen cirka 50 centimeter i toppen og 70 centimeter i bunden. Hvis hækken derimod er bredest i toppen, kan den gå hen og blive ustabil over tid.

- Hvis bunden får for lidt sol, kan hækken blive højbenet og miste blade nederst. Om sommeren er det måske ikke så væsentligt, men om vinteren kan det gøre hækken mere ustabil. Får den en masse sne på sig, kan hækken begynde at vælte ud, siger hun.

Derfor giver det ifølge Marlene Nielsen god mening, at du klipper hækken med en lille smule skråning på siderne.

Hækketyper, som egner sig godt til at blive klippet helt skarpt, tæller ifølge Marlene Nielsen blandt andet liguster, bøg, tjørn og avnbøg.

Men er du en af dem, som har fået en hæk af laurbærkirsebær, skal du være lidt mere varsom.

- Denne hæktype skal håndklippes, for klipper du med en elektrisk hækkeklipper, bliver bladene flossede og grimme, siger hun.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek