Noget har været under forandring i 2025, og ikke alle vil os det godt.

Sådan siger kong Frederik i sin nytårstale fra modtagelsesværelset i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

- I gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os, lyder det.

- Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler. Hvad bliver det næste, tænker vi.

I den forbindelse nævner kongen også sammenhold, både i Danmark og på tværs af det europæiske kontinent.

- Vores største styrke er at stå sammen i kongeriget Danmark, i Europa og i Nato.

Det er anden gang, kongen holder nytårstale som regent.

Den opgave har han overtaget fra sin mor, dronning Margrethe, der i 2023 brugte sin sidste nytårstale på at meddele befolkningen, at hun ville træde tilbage.

I sin første tale sidste år fik kongen nævnt krigen i Ukraine. Han mindede da om, at man ikke kan tage fred for givet.

Også i år brugte han tid på at sende en hilsen ukrainernes vej.

- Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa.

- Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.

- Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.

Kongen sender også en hilsen til de udsendte og de værnepligtige herhjemme. Han takker dem for at "tage en tørn for fællesskabet".

Han kalder de værnepligtige for forsvarets fundament og bemærker i øvrigt, at grønlandske unge "strømmer til" den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq.

- I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed.

- Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed.

/ritzau/

Kong Frederik tonede familiefaren ned og indtog en mere alvorlig og majestætisk rolle i sin nytårstale.

Det vurderer Line Bjerre, der er historiker med speciale i det glückborgske kongehus.

- Det hænger sammen med, at talen handlede så meget om sikkerhed og militær. Her træder han ind i kongemagtens historiske rolle, siger hun.

Det er særligt omtalen af Grønland, som fyldte hos Line Bjerre efter nytårstalen. Ifølge hende lykkedes kongen med at tale om Grønland til grønlænderne i stedet for at tale om Grønland til danskerne.

- Han talte om Grønland som et folk og et land i sin egen ret, der selv udvikler sin sikkerhedspolitik. Han mindede om, at han også er deres konge, siger hun.

Ifølge Bjerre er kong Frederik regeringens bedste kort i forbindelse med den uro, der findes mellem Danmark, USA og Grønland.

- Når de sætter ham symbolsk på banen, som da han besøgte en grønlandsk base i almindeligt tøj, sender det et stærkt signal. Men det er et kort, der skal bruges med stor omtanke, ellers mister det sin kraft, siger hun.

Line Bjerre tror ikke, at det var al omtale af krige, konflikter og uro, der var koordineret med Statsministeriet.

- Når nytårstalen er politisk, siger man ofte, at det kommer fra Statsministeriet. Det ser man for eksempel i omtalen af Ukraine og fraværet af Gaza.

- Men det militære, beredskabet og budskabet om, at vi alle skal gøre vores, det tror jeg ikke kommer derfra. Det kommer fra kongen som institution og majestæt, siger hun.

Hun hæfter sig samtidig ved, at kongen brugte skarpere formuleringer end tidligere.

- I virkeligheden har "pligten til at værne" hverken alder eller udløb, konstaterede kongen i sin nytårstale.

Og netop budskabet om at man ikke kan trække frinummer, er et meget tydeligt budskab, lyder det fra historikeren.

- Retorisk ligger det på linje med det, mange husker fra dronning Margrethes nytårstaler, siger hun.

/ritzau/

* En opgørelse viste for et par måneder siden, at pensionsbranchen har fordoblet beholdningen af investeringer i forsvarsvirksomheder.

* Fra januar 2024 til april 2025 er forsvarsinvesteringerne øget fra godt 9 milliarder kroner til næsten 19 milliarder kroner.

* Stigningen skyldes både, at pensionsselskaber har øget deres eksisterende investeringer i forsvar, at nye pensionsselskaber er gået ind på området, og at især europæiske børsnoterede forsvarsaktier er steget i værdi.

Kilde: Forsikring og Pension.

/ritzau fokus/

De fleste danskere indbetaler til en pensionsopsparing, som bliver investeret, så den kan vokse.

For mange pensionskunder indebærer det i dag i højere grad end tidligere også investeringer i forsvarsindustrien og våben. Og det bør man være klar over som kunde.

Sådan lyder det fra underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension Tom Vile Jensen.

- Hvis man har en holdning til det, vil jeg råde til, at man kontakter sit pensionsselskab og spørger ind til sine muligheder, siger han og fortsætter:

- Investorer i det private har tidligere holdt sig helt fra atomvåben blandt andet på grund af FN's traktat om forbud mod atomvåben, der trådte i kraft i 2021. Men ingen Nato-lande - heller ikke Danmark - har underskrevet eller ratificeret den, siger han.

Ifølge Nato er atomvåben en central del af alliancens forsvar som et afskrækkelsesmiddel.

Selv om Danmark ikke har underskrevet traktaten, vurderer Tom Vile Jensen, at den har fået pensionsselskaber herhjemme til at afholde sig fra investeringer i dele af forsvarsindustrien.

For eksempel har landets største pensionsselskab, PFA, tidligere haft en politik om ikke at investere i selskaber, der producerer komponenter til atomvåben.

Men den politik er siden blevet lempet, fortæller Rasmus Bessing, der er PFA's direktør for ansvarlige investeringer.

- Vi lever i en verden, som er under forandring - særligt efter Ruslands invasion af Ukraine. Når verden forandrer sig, skal vi følge med for fortsat at være relevante i den virkelighed, vi agerer i, siger han.

- Der er i Europa bred enighed om, at vi skal tage bedre hånd om vores egen sikkerhed. Som en del af den udvikling har vi tilpasset vores investeringspolitik, så vi i højere grad kan investere i den europæiske forsvarsindustri.

Tidligere var to tredjedele af PFA's investeringer amerikanske. Ifølge Rasmus Bessing udgør USA og EU nu cirka 50 procent hver.

- PFA kan nu investere i eksempelvis Airbus, Boeing og Dassault Aviation, hvor en lille del af omsætningen kommer fra dele til atomvåben. For eksempel leverer Airbus dele til det franske atomforsvar.

Han understreger, at der fortsat ikke bliver investeret i konventionsstridige våben, såsom klyngebomber samt biologiske og kemiske våben.

Som pensionskunde har man typisk mulighed for at sige nej til våben.

- Hvis man ikke ønsker, at ens pensionsopsparing skal bruges til investeringer i våben, kan man vælge vores Klima Plus-produkt, som er fri for våben, siger Rasmus Bessing og uddyber:

- Fravælger man våben, betyder det ikke, at man vil få et dårligere afkast. Målet er, at opsparingen skal vokse på samme måde, uanset om man vælger at investere i våben eller ej.

Hos Danica Pension er synet på investeringer i forsvarsindustrien også gradvist blevet ændret. Det forklarer investeringsdirektør Poul Kobberup.

- Selv om vi investerer mere i forsvar, sker det fortsat ansvarligt og med nøje etiske overvejelser. Alle vores investeringer skal stadig leve op til ESG-kravene, siger han.

Det betyder, at der skal tages hensyn til miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

- Ligesom andre pensionsselskaber tilbyder vi et produkt, der er helt fri for investeringer i forsvar og våben. Hos os hedder det Ansvarligt Valg, siger Poul Kobberup.

Han tilføjer, at uanset om investeringen er med eller uden våben, vil den gå op og ned, men over tid skulle opsparingen gerne vokse.

/ritzau fokus/