Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/04/2023 - 08:00

Dick Kaysø: Jeg vil ikke genoplives

Skuespiller Dick Kaysø er klar i spyttet om, hvad der skal ske, hvis han en dag falder om med hjertestop.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Af: Af Alexander Broberg Tørring, Ritzau Fokus

Om skuespiller Dick Kaysøs hals plejer der at hænge en amulet, hvorpå der står skrevet, at han ikke ønsker at modtage hjertemassage, hvis han en dag skulle falde om med hjertestop.

I øjeblikket er han ved at få dens kæde lavet større, fordi den er blevet for stram. Men ellers hænger den troligt omkring halsen på den 76-årige skuespiller.

Den store beslutning tog han allerede i sine ungdomsår, fortæller han.

- Jeg var 22 og var ude at rejse i Indien og Kina. Der gik det op for mig... At vi var jo alt for mange mennesker. Og det kunne jeg ikke have.

- Jeg havde testamenteret mit afsjælede legeme til videnskaben, som det hedder.

Det betyder, at man aktivt har valgt at donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

- Ud over at jeg syntes, vi var for mange, så kunne jeg heller ikke have, at min krop skulle være et eksperiment for at finde ud af, hvordan vi kan forlænge levetiden.

Så selv om han allerede havde testamenteret sit afsjælede legeme til videnskaben, besluttede Dick Kaysø, at han alligevel ikke ville donere sin krop til medicinsk forskning efter sin død.

Derfor skrev han hurtigt et brev til det institut, han havde doneret det til.

- Jeg tror, der er noget højere, der bestemmer balancen her på jorden. Og hvis du roder for meget med den, så roder du også med noget større.

Skuespilleren har dog ingen planer om at falde om lige foreløbig. Han har nemlig fået et praj om, hvor gammel han bliver.

- Jeg har fået at vide fra en clairvoyant, at jeg bliver 101 år, fortæller han.

- Nu har jeg 25 år tilbage, og jeg kan stadig nå at lave noget. Derfor går jeg til trommer, og jeg er begyndt at øve mig på min basun igen.

Noget, Dick Kaysø altid vender tilbage til, er skuespillet. Men han tager ikke en rolle for enhver pris, fortæller den garvede skuespiller.

- Jeg vil gerne fortælle historier, men det skal give mening.

- Hvis jeg ikke kan forstå, hvorfor vi skal lave filmen eller serien, så siger jeg nej. Og det har jeg gjort mange gange.

Et projekt, Dick Kaysø sagde ja til, er den nye Netflix-serie "Sygeplejersken".

Serien er baseret på den virkelige, gruopvækkende sag om sygeplejersken Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing Falster Sygehus, som i 2017 blev idømt 12 års fængsel for drabsforsøg på fire patienter.

Her kommer seerne ind bag murene på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor man følger Pernille Kurzmann, spillet af Fanny Louise Bernth, i de første dage af hendes nye job som sygeplejerske

Inden for kort tid møder hun sygeplejerskekollegaen Christina Aistrup Hansen, som spilles af Josephine Park.

Christina virker til at være noget helt særligt og altid først på pletten i en nødsituation.

Men som dagene går, og Pernille bliver mere fortrolig med sin nye arbejdsplads, begynder hun at se, at der måske er mere ved Christina end ved første øjekast.

Pernille beslutter, at hun ikke kan lukke øjnene for det, der sker foran hende.

Dick Kaysø spiller i serien Kenny, som er bror til Arne. Han er en af de patienter, der døde på Nykøbing Falster Sygehus, og som Christina Aistrup Hansen blev kendt skyldig i drabsforsøg på.

- Jeg har mødt Kenny i virkeligheden for at fornemme, hvem han er, fortæller Dick Kaysø.

- Han havde det ikke så godt med, at der skulle laves en serie om det, hvilket jeg godt kunne forstå, men samtidigt så han også nødvendigheden i, at få hændelsen, og det den indebærer, fortalt.

- Det er så noget vi - med det for øje og stor respekt - har fået fortalt, mener skuespilleren.

Ifølge Dick Kaysø er det ikke farligt at lave noget, der er "up to date", som han siger.

- Jeg kan ikke begynde at tænke på, hvad jeg skal gøre, for at Kenny får sympati, for det jeg laver. Så går jeg forbi instruktør og forfatter.

- Det er meningen med virkeligheden, vi skal have frem. Og det kan gøres på mange måder.

"Sygeplejersken" kan ses på Netflix og har ud over Dick Kaysø blandt andre Josephine Park, Fanny Louise Bernth, Peter Zandersen og Amalie Lindegård på rollelisten.

Fakta: Dick Kaysø uden for skuespillet

* Han forlod som 14-årig hjemmet for at tage til søs.

* Han tilbragte også to år i søværnet, hvor han blandt andet blev uddannet dykker.

* Han er født på Nørrebro i København og har et buskørekort.

* Ud over adskillelige film-, tv- og teaterroller har han også haft roller som stemmeskuespiller i blandt andet "Tarzan", "Ice Age", "Find Nemo" og som Anders And.

/ritzau/

København, 15/12/2025 - 08:57

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Også de danske spillefilm "Under stjernerne på himlen" og "Rejseholdet: Det første mord" har begge solgt over 300.000 billetter.

Seks ud af årets ti mest sete biograffilm er danske.

Sidste år var de bedst sælgende danske film ikke i nærheden af dette års hitfilm. Filmen "Rom" solgte 324.884 billetter, mens "Den grænseløse" solgte 311.172, og "Mørkeland" stod for 302.942 solgte biografbilletter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

I 2025 vil i alt 32 danske spillefilm have haft biografpremiere. Det er lige så mange som i 2005 og det højeste antal nogensinde, skriver DFI.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 08:16

Danske film trak i stor stil biografgængere ind i salene i 2025

Antallet af solgte biografbilletter til danske film har i 2025 ramt det højeste niveau siden 2015.

Med to uger tilbage af 2025 er der solgt 3,7 millioner biografbilletter til danske film, hvilket er det højeste niveau i ti år.

Det skriver Det Danske Filminstitut (DFI) i en opgørelse.

Det er 68 procent flere billetter til danske film end i 2024.

Det samlede billetsalg lyder på 9,3 millioner for i år, hvilket ifølge filminstituttet er en stigning på omkring tre procent fra 2024.

Den bedst sælgende danske biograffilm i 2025 var "Ternet Ninja 3" med 774.977 solgte billetter.

Efter den kommer Anders Thomas Jensens "Den sidste viking", som har solgt 702.045 billetter.

Midt i december ligger den aktuelle markedsandel for danske film ifølge DFI på 40 procent.

De eneste år, hvor den danske markedsandel har været højere, var coronaårene 2020 og 2021. Det skyldtes færre film fra Hollywood.

Filminstituttets direktør, Tine Fischer, udtaler i en pressemeddelelse, at 2025 viser, "hvad dansk film kan, når talent, ambition og markant kulturpolitisk opbakning til dansk film falder i hak".

- Den historisk høje markedsandel afspejler et publikum, der udviser både tillid og nysgerrighed over for originaliteten i de danske fortællinger, og en filmbranche, der er ved at rejse sig efter år med svære finansieringsudfordringer, lyder det.

Når 2025 går på hæld, vil markedsandelen for danske film nok ende et par procent lavere, skriver DFI. Det skyldes blandt andet filmen "Avatar 3: Fire and Ash", som får premiere 17. december.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

FAKTA: De nye satser

* Satsen for kørsel til og fra arbejde bliver hævet fra 2,23 kroner per kørt kilometer i 2025 til 2,28 kroner i 2026. Denne sats gælder for kørsel mellem 25 og 120 kilometer om dagen.

* Over 120 kilometer bliver satsen hævet fra 1,12 kroner per kørt kilometer til 1,14 kroner.

* Som noget nyt kan studerende i yderkommunerne bruge kørselsfradraget for deres transport til studiestedet.

* Satserne for kørsel i egen bil i forbindelse med arbejdet bliver også reguleret næste år.

* For de første 20.000 kilometer bliver satsen hævet fra 3,81 kroner per kørt kilometer i år til 3,94 kroner næste år.

Kilde: Skattestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 15/12/2025 - 09:00

Højere kørselsfradrag: Det betyder det for dig med elbil

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kørselsfradraget hæves med fem øre per kilometer næste år, og det gavner både benzin- og elbilister, selv om beregningerne tager udgangspunkt i benzinprisen.

Næste år får mere end en million pendlere lidt ekstra luft i økonomien.

Skatterådet hæver nemlig kørselsfradraget, så det bliver en smule billigere at komme på arbejde, hvis du kører mere end 24 kilometer om dagen mellem hjem og job.

Skatterådets beregninger er baseret på den forventede benzinpris næste år. Som elbilejer kan det derfor være sværere at gennemskue, om det også økonomisk kan betale sig at tage elbilen med de nye satser.

Hos bilejernes organisation FDM vurderer forbrugerøkonom Ilyas Dogru, at forhøjelsen også er en god nyhed for elbilejere.

- De nye satser for kørselsfradrag tager udgangspunkt i benzinprisen, men de er stadig en fordel, hvis man har en elbil. Det gælder især, hvis man har mulighed for at oplade billigt derhjemme, siger han og fortsætter:

- Skatterådet tager nemlig udgangspunkt i en benzinliterpris på 14,82 kroner. Det svarer til, at elprisen skal være omkring fire kroner per kilowatt-time.

Ifølge Ilyas Dogru er den elpris mere, end hvad de fleste elbilejere betaler, når de oplader. Men omvendt har mange elbiler haft et stort værditab den seneste tid. De vil opleve et større underskud.

- Det er positivt, at kørselsfradraget bliver hævet, selv om vurderingen er, at den fremskrevne benzinpris bliver lavere næste år. For Skatterådet har ret i, at andre faste udgifter for bilejere er steget. Det er blevet dyrere at holde bil, siger han.

Ud over den skønnede benzinpris er beregningerne også baseret på blandt andet udgifter til service, slid, rustbehandling og forsikring.

Ilyas Dogru så gerne, at bilernes værditab blev justeret op og fyldte mere i kørselsfradraget, fordi danskerne generelt kører i stadig dyrere biler.

- Vi må desværre igen i år konstatere, at kørselsfradraget ikke er tidssvarende, og at det ikke afspejler de faktiske omkostninger, som pendlerne har, siger han og tilføjer:

- Dertil er skatteværdien af fradraget faldet fra cirka 33 til 26 procent siden 2012.

Når fradragets værdi er cirka 26 procent, vil det sige, at hvis dit kørselsfradrag er 2000 kroner, sparer du omkring 520 kroner i skat.

Fra næste år vil man som pendler få et dagligt fradrag på 2,28 kroner per kørt kilometer til og fra arbejde ud over de første 24 kilometer. Det er fem øre mere per kilometer end den nuværende sats.

Pendler du 50 kilometer om dagen og 11.000 kilometer om året til og fra arbejde, svarer de nye højere satser til, at du får omkring 73 kroner mere i hånden om året efter fradrag. Det viser en beregning, som FDM har lavet.

Kørselsfradraget bliver udløst, uanset om du tager bilen, toget eller cyklen, så længe du husker at indberette det.

Ritzau har forelagt Skatterådet FDM's kritik af, at satsen for bilens værditab ikke er tidssvarende, men Skatterådet er ikke vendt tilbage inden deadline.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek