Sangeren Mø har besluttet at aflyse alle sine koncerter året ud efter konsultation med sin læge.

Det skriver hun i en såkaldt story, der er en kort video, som er tilgængelig i 24 timer, på det sociale medie Instagram.

Mø - med det borgerlige navn Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen - er i gang med en europæisk turné. Hun forventer, at alle planlagte koncerter i 2026 vil ske som planlagt.

- Det her har ikke været en nem beslutning. At optræde for jer betyder alverden for mig, men jeg har brug for tid til at hvile og komme mig helt, før jeg vender tilbage til scenen, skriver hun i opslaget.

På nuværende tidspunkt fremgår det af Møs tourplan, at hendes næste koncert er 14. november i Zürich i Schweiz efterfulgt af fire andre koncerter i 2025, som tilsyneladende aflyses.

Alle, der har købt billetter til de aflyste koncerter, kan få pengene refunderet, oplyser Mø i sit opslag.

- Tak for jeres kærlighed, tålmodighed og forståelse, skriver Mø videre.

Mø fik sit store gennembrud i 2013 med nummeret "Pilgrim", som blev fulgt op af hendes debutalbum, "No Mythologies To Follow", året efter.

I 2015 fik den fynskfødte stjerne sit internationale gennembrud, da hun var med til at skabe Major Lazers megahit "Lean On", som hun også lagde vokal til.

De fortsatte samarbejdet på nummeret "Cold Water", som også havde verdensstjernen Justin Bieber på.

Mø har siden "No Mythologies To Follow" fra 2014 udgivet albummerne "Forever Neverland" fra 2018, "Motordrome" i 2022 og senest "Plæygirl" i foråret i år.

Efter Mø havde fået sit globale gennembrud for mere end ti år siden, måtte hun også trække stikket i en rum tid.

Hun følte, hun kørte i en dødsdrom - en cylinderformet manege, hvor motorcykel-artister suser rundt på den høje, lodrette indvendige væg. Det blev til den engelske titel på hendes tredje album, "Motordrome", hvor hun satte ord gennem musikken på perioden.

Det fortalte hun i et internationalt interview med erhvervsmediet Business Insider kort efter udgivelsen af "Motordrome" i 2022.

- Jeg var fanget i denne her idé om, at jeg var nødt til at blive ved, og at jeg ville miste alt det, jeg havde, hvis jeg stoppede op og tog noget tid for mig selv, sagde hun dengang.

Derudover tilføjede hun, at man burde hylde at være sårbar og have brug for en pause.

/ritzau/

Den danske film "Mango" med Josephine Park og Dar Salim er den mest sete ikkeengelsksprogede film på streamingtjenesten Netflix.

Det viser en liste på Netflix' hjemmeside.

Ifølge streamingtjenesten har den danske film, der havde premiere i fredags, 5,8 millioner visninger.

Det giver "Mango" en førsteplads foran filmene "The woman in the line" fra Argentina og Spanien og "Baramulla" fra Indien på henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Filmen foregår i Malaga i Spanien, hvor hotelchefen Lærke, der er spillet af Josephine Park, skal stå i spidsen for et luksushotelprojekt, som skal opføres på en mangoplantage.

Projektet møder modstand, da hun møder den danske ejer af farmen Alex, som spilles af Dar Salim.

Filmen er instrueret af Mehdi Avaz, der har formået at toppe Netflix-listen for tredje gang.

Det samme gjorde hans tidligere film "Toscana" med komiker og skuespiller Anders Matthesen og filmen "A beautiful life" med sangeren Christopher i hovedrollen.

Filmen "Mango", der nu ligger i toppen hos Netflix, har fået lunkne anmeldelser.

Flere anmeldere har kvitteret med tre ud af seks stjerner. Det gælder blandt andet filmmagasinet Ekko og Soundvenue.

Soundvenue bemærker, at det føles som at være "taget som gidsel i en discountudgave af "Stolthed og fordom" - en 2025-version, vel at mærke".

Her lyder det videre, at man som seer ikke på noget tidspunkt "ægte er revet med".

Anmelderen lægger dog vægt på, at det ikke er skuespillernes skyld, da de alle er "udmærkede".

Også Ekko bemærker, at hovedrollerne Park og Salim er dygtige skuespillere.

- "Mango" har kort sagt mange af de ting, som en film af dens art skal bruge, men kun få af dem opnår den ønskede effekt, skriver filmmagasinets anmelder.

/ritzau/

* Kager bagt med mel og krydderier og sødet med honning kan spores helt tilbage til middelalderen.

* Munkene i middelalderens europæiske klostre spiste de hårde kager for ikke at bryde fasten. 

* Senere spredte kagen sig ud i Europa, og i Tyskland fik den navne som Lebkuchen og Honigkuchen. 

* Fra slutningen af 1700-tallet dukkede honningkagerne op i Christiansfeld, der dengang tilhørte Slesvig. 

* Byens to første bagere havde tyske rødder og introducerede honningkagen. Kagen blev gennem tiden blandt andet brugt af byens sognepræster til forlovelsesritualer. 

* Christiansfeld, der i dag er en del af Sønderjylland, har fortsat en stolt tradition for de krydrede kager. 

* Der findes dog flere bud på, hvordan en ægte Christiansfelder-honningkage skal bages. 

Kilde: Lex - Danmarks Nationalleksikon. 

/ritzau fokus/

Ingredienser som nellike, ingefær og kanel giver honninghjerter den karakteristiske smag af jul.

Men forberedelserne skal du lave, længe før kagerne kan nydes i december.

For de klassiske honninghjerter består også af en fordej, der laves, minimum fire uger før kagerne bages.

Det fortæller Cathrine Brandt, der er forfatter til flere bøger om bagværk og ejer af bageriet Brandt Brød i Silkeborg.

Fordejen til det, Cathrine Brandt betegner som julens vigtigste bagværk, består af kun to ingredienser.

- Først rører man honning og hvedemel sammen, og det skal have lov at stå, for at man kan få nogle luftige honninghjerter, siger hun.

Stivelsesmolekylerne i fordejen ændrer sig, når honning og hvedemel får lov at modne sammen.

Når du senere ved bagningen tilsætter hævemiddel i form af hjortetaksalt og potaske, sker der en kemisk reaktion, som skaber luftbobler og giver en blød og luftig kage.

Fordejen skal opbevares i en lufttæt beholder og stilles et køligt sted.

- Den må ikke stå alt for varmt, så hvis man har et meget varmt køkken, kan man stille den i et viktualierum, en kælder eller i køleskabet, siger Cathrine Brandt.

Inden fordejen blandes med de øvrige ingredienser, kan du med fordel rive den på et groft rivejern.

Så undgår du, at din røremaskine bukker under for den hårde masse midt i årets måske vigtigste bagemåned.

Cathrine Brandt forbereder selv fordejen lige omkring efterårsferien, men du kan let få et godt resultat, hvis du laver den i midten af november.

- Så kan man bage dem i starten af december, og så har man honninghjerter til hele måneden, hvis man fugter dem undervejs, siger hun.

Blandingen kan hverken fordærve eller blive for gammel, da den ikke indeholder vand.

Derfor kan du ifølge Cathrine Brandt sagtens bruge fordejen fra sidste år, hvis du ikke kom i mål med dine honninghjerter.

Når de nybagte kager tages ud af ovnen, er de hårde som sten og derfor ikke til at spise.

- Her fungerer det allerbedst, hvis man lægger de bagte honninghjerter på en bageplade med en bagerist hen over og dækker med et fugtigt viskestykke.

- Så blødgør man viskestykket løbende over et par dage, mens kagerne står og trækker fugt. Og så kan man lukke dem med chokolade, siger Cathrine Brandt.

/ritzau fokus/