Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 06/05/2021 - 10:59

Landsretten finder iraner skyldig i sag om attentatplan

Norsk-iraner var med til at planlægge attentatforsøg på eksiliraner med tilknytning til separatistbevægelse.

Af: /ritzau/

Et nævningeting i Østre Landsret har ligesom byretten fundet en 40-årig norsk-iransk mand skyldig i ulovlig efterretningsvirksomhed og medvirken til drabsforsøg på en 50-årig eksiliraner i Ringsted i 2018.

Østre Landsret har torsdag formiddag taget stilling til skyldsspørgsmålet i nævningesagen, og den endelige dom ventes senere på dagen torsdag.

Landsretten lægger vægt på de samme ting som byretten, lyder det fra retsformanden.

- Der er lagt til grund, at den iranske efterretningstjeneste ville dræbe manden. Den anmodede skyldige om at tage til Ringsted og blandt andet tage fotos, og han videresendte og udleverede billederne.

- Det planlagte drab var nært forestående, og tiltalte var klar over det, siger retsformanden.

Den 40-årige blev i juni sidste år idømt syv års fængsel ved byretten, hvilket han altså ankede.

Han er fundet skyldig i at have hjulpet den iranske efterretningstjeneste med at indsamle oplysninger. Det var oplysninger, som skulle bruges til at begå et attentat på den 50-årige iranske flygtning, der i iranske øjne har status af en terrorist.

Anklager Mads Kruse argumenterer inden strafudmålingen for, at manden bør straffes med otte års fængsel. Drabsforsøg straffes sædvanligvis med seks års fængsel, men denne sag er endnu mere alvorlig, siger han. Den skal også sætte et eksempel.

- Straffen til gerningsmanden skal være hård – hold jer væk, løs jeres konflikter andre steder, siger han.

Mandens advokat, Thomas Brædder, mener, at han skal have "to års rabat".

En straf på fire år ville være passende - maksimalt fem, siger han. Manden har medvirket til planlægningen, men han har ikke forsøgt at dræbe nogen, lyder det.

Det var en bopæl i Ringsted, hvor den iranske flygtning blandt andet opholdt sig, der dannede ramme for flere episoder i sagen.

Blandt andet tog norsk-iraneren billeder, som illustrerede adgangsforholdene på stedet. Han optog også video af den 50-åriges kone. De oplysninger blev videregivet til en person - via internettet - som efter alt at dømme var officer i en iransk efterretningstjeneste, har retten vurderet.

Den iranske mand, der var målet for den tiltaltes attentatplan, sidder selv fængslet i en anden sag omhandlende spionage og terrorstøtte, der på sin vis har forbindelse til denne.

Her er han sammen med to andre mænd tiltalt for at have bistået en saudiarabisk efterretningstjeneste med at virke på dansk grund med henblik på at indsamle oplysninger om iranske militærforhold.

På adressen i Ringsted var de tre, som er medlemmer af foreningen Ahwazna Fonden, i gang med at drive en tv-station. Den blev i 2020 lukket af Radio- og tv-nævnet, fordi den propaganderede for terror.

Ahwazna Fonden knytter sig til ASMLA, som kæmper for løsrivelse af et område omkring byen Ahvaz i Iran. ASMLA anses af det iranske styre for at være en terrorbevægelse.

Sagen begyndte i sidste uge.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek