Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/04/2024 - 10:00

Klimaforandringer påvirker havekalenderen

Våde vintre og tørre somre skaber nye rutiner for landets haveejere, der nu må beskære roser før tid og vente tålmodigt på, at jorden kan graves i.

Matthias Bein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Regn med, at intet er, som det plejer.

Den huskeregel bør enhver med grønne fingre skrive sig bag øret. For klimaforandringerne rusker i disse år godt og grundigt op i, hvordan livet i haven tager sig ud.

- Tidspunkter for beskæring har for eksempel rykket sig, fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Hvor det før var kutyme at give roserne en tur med havesaksen på dronning Margrethes fødselsdag i midten af april, giver det i dag bedre mening at gøre det langt tidligere.

- Vi har set, at fordi vi har haft mildere vintre, så kommer planterne lidt tidligere i gang med at sætte nye skud, og derfor anbefaler vi nu, at roserne beskæres allerede i slutningen af marts, siger Louise Møller.

Omvendt er der nogle gøremål, du måske må udskyde, som du plejer at kunne gå i gang med i foråret. Det kan være at grave i jorden og plante nyt her i kølvandet på en våd vinter.

Bor du et sted med lerjord, kan den nemlig have suget så meget vand til sig, at den ikke er egnet til at plante i eller rode rundt i.

- Man skal passe rigtig meget på med at tænke, at nu er det forår, og så er det tid til at begynde at rode rundt i jorden, siger Louise Møller og forklarer, at strukturen i jorden kan blive ødelagt af at blive gravet i, når den er for våd.

Den vandmættede jord påvirker også nemt tidsplanen for dig, der skal anlægge en ny have om vinteren eller i det tidlige forår. Det fortæller Jeanette Thysen, der arbejder som selvstændig have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

- Det er utroligt vanskeligt at komme i jorden nogle steder. Der kan for eksempel dukke nye vandhuller op, som gør, at man ikke kan anlægge det, man havde tænkt sig, siger hun.

Hvor haven bliver udsat for store mængder nedbør om efteråret og vinteren, er tørke en problematik, der præger forårs- og sommermånederne. Og det gør, at du måske må revurdere, hvilke planter der skal gro ude i din have.

- Klimaforandringerne vil påvirke vores plantevalg, fordi planterne skal kunne klare større ekstremer i forhold til både vand og tørke, lyder det fra Jeanette Thysen.

Her bliver det ifølge både hende og Louise Møller fra Haveselskabet afgørende at plante mange forskellige slags planter.

- Hvis du har mange forskellige planter, vil der altid være nogle, der klarer den. Man spreder altså risikoen ved at have mange forskellige planter i sin have, siger Louise Møller.

Ud over valg af planter mener hun, at de tørre somre kræver, at du tænker over, hvordan du kan skabe skygge i haven, og hvordan du eventuelt kan indsamle regnvand i løbet af året, der kan bruges til at vande, når tørken rammer.

Nogle af problemerne, som tørken bringer med sig, er der dog ikke andet for end blot at acceptere, siger Louise Møller. Det gælder for eksempel den gule græsplæne.

- Vi må leve med, at græsset ikke er grønt hele året. Og går det ud, må vi så noget nyt. For det er spild af vand at vande græsplænen, siger hun.

Når efteråret atter melder sin ankomst, vil dine gøremål i haven være påvirkede af, at der går længere tid end tidligere, før temperaturen når ned under nul grader.

- Det kan have betydning for, hvor længe vi kan dyrke i drivhuset og køkkenhaven, og hvornår vi skal forberede haven på vinter, fortæller Louise Møller og uddyber:

- Førhen var det gerne i slutningen af oktober. Nu er vi nærmere i slutningen af november.

De milde vintre betyder også, at de sarte planter, der skal beskyttes mod hård frost, ikke behøver at blive dækket til før i januar.

/ritzau fokus/

København, 27/11/2025 - 16:07

DR opruster korrespondentkorps med nye navne og lokationer

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Per Bang Thomsen bliver ny korrespondent i Norden, Matilde Kimer får ny base i Polen, Afrika-korrespondent flyttes, og så åbner DR fast kontor i Grønland.

DR sætter flere knappenåle på verdenskortet og øger den journalistiske tilstedeværelse i både nord, syd, øst og vest.

Et stærkere og mere strategisk placeret korrespondentkorps skal sikre endnu bedre dækning og forståelse af de globale forandringer, der former danskernes liv og samfund, lyder det fra DR i en pressemeddelelse.

- Fælles for alle de forandringer, vi foretager, er, at de skal sikre, at vi fortsat kan give danskerne en mangefacetteret og upartisk dækning af en foranderlig og uforudsigelig verden, forklarer konstitueret nyhedschef Kirsten Marie Svendsen i pressemeddelelsen.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

I foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa. Hun vil have hyppige ophold i Ukraine, tilføjer DR.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale for at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser, lyder det.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Oprustningen øger DR's korrespondentkorps, der for nu består af 14 faste korrespondenter, der dækker forskellige steder i verden.

Blandt andet fra baser i Berlin, Bruxelles, Tyrkiet, Libanon, Kina, Brasilien og USA samt med et kontor i Ukraines hovedstad, Kyiv, som Matilde Kimer i øjeblikket dækker sammen med skiftende reportere, inden hun skifter stilling fra Rusland- og Ukraine-korrespondent til Østeuropa-korrespondent.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 16:03

Lunkne anmeldelser af sidste sæson af Stranger Things

Mike Blake/Reuters

Netflix har frigivet nye afsnit af hitserien "Stranger Things". Anmelderne er kun afmålt begejstrede.

Det er mere end ni år siden, at første sæson af Netflix-serien "Stranger Things" udkom, og snart er det slut.

De første fire afsnit af femte sæson blev frigivet natten til torsdag, og når ottende og sidste afsnit bliver tilgængeligt på årets sidste dag, kommer der ikke flere.

Og det er måske meget godt, hvis man skal dømme efter de første anmeldelser af de nye afsnit.

Serien, der emmer af mystik, spænding og 80'er-nostalgi, følger en gruppe børn fra den lille by Hawkins i Indiana, der oplever en række overnaturlige fænomener, som er et resultat af mislykkede eksperimenter på et nærliggende forskningscenter.

Sidste sæson foregår fire år senere i fiktionens verden, men skuespillerne er i mellemtiden blevet unge voksne, og de forenes i et sidste opgør mod ærkeskurken Vecna.

Filmmagasinet Varietys anmelder glæder sig over gensynet med universet, men kritiserer den afsluttende sæson for at være for langtrukken og uden tilstrækkelig udvikling af historien eller karaktererne.

USA Today mener, at sæson fem er okay, men at man med rette kunne forlange mere.

- Men måske er det efter fire sæsoner og ni år rigeligt tilfredsstillende bare at se alle de markant ældre karakterer på en sidste cykeltur og se stort på logik og historiefortællingen, hedder det i anmeldelsen.

Herhjemme giver Soundvenue fire af seks stjerner og konstaterer, at "Stranger Things" ikke længere er, hvad den var engang.

- De grundlæggende kampe har længe kørt i tomgang, så alt afhænger af de følelser og den barndomsmagi, der altid har været seriens hjerte.

- Men det er svært, hvis ikke umuligt for voksenversionen af "Stranger Things" at levere denne magi, fordi den er vokset fra sig selv, lyder den foreløbige dom, inden de fire sidste afsnit frigives i den sidste uge op mod nytår.

Selv om enden altså nærmer sig for tv-serien, så kan fans af "Stranger Things"-universet glæde sig over, at der næste år er premiere på en ny, animeret serie ved navn "Stranger Things: Tales from '85", der bygger videre på historien og figurerne fra den oprindelige serie.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek