Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/04/2024 - 10:00

Klimaforandringer påvirker havekalenderen

Våde vintre og tørre somre skaber nye rutiner for landets haveejere, der nu må beskære roser før tid og vente tålmodigt på, at jorden kan graves i.

Matthias Bein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Regn med, at intet er, som det plejer.

Den huskeregel bør enhver med grønne fingre skrive sig bag øret. For klimaforandringerne rusker i disse år godt og grundigt op i, hvordan livet i haven tager sig ud.

- Tidspunkter for beskæring har for eksempel rykket sig, fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Hvor det før var kutyme at give roserne en tur med havesaksen på dronning Margrethes fødselsdag i midten af april, giver det i dag bedre mening at gøre det langt tidligere.

- Vi har set, at fordi vi har haft mildere vintre, så kommer planterne lidt tidligere i gang med at sætte nye skud, og derfor anbefaler vi nu, at roserne beskæres allerede i slutningen af marts, siger Louise Møller.

Omvendt er der nogle gøremål, du måske må udskyde, som du plejer at kunne gå i gang med i foråret. Det kan være at grave i jorden og plante nyt her i kølvandet på en våd vinter.

Bor du et sted med lerjord, kan den nemlig have suget så meget vand til sig, at den ikke er egnet til at plante i eller rode rundt i.

- Man skal passe rigtig meget på med at tænke, at nu er det forår, og så er det tid til at begynde at rode rundt i jorden, siger Louise Møller og forklarer, at strukturen i jorden kan blive ødelagt af at blive gravet i, når den er for våd.

Den vandmættede jord påvirker også nemt tidsplanen for dig, der skal anlægge en ny have om vinteren eller i det tidlige forår. Det fortæller Jeanette Thysen, der arbejder som selvstændig have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

- Det er utroligt vanskeligt at komme i jorden nogle steder. Der kan for eksempel dukke nye vandhuller op, som gør, at man ikke kan anlægge det, man havde tænkt sig, siger hun.

Hvor haven bliver udsat for store mængder nedbør om efteråret og vinteren, er tørke en problematik, der præger forårs- og sommermånederne. Og det gør, at du måske må revurdere, hvilke planter der skal gro ude i din have.

- Klimaforandringerne vil påvirke vores plantevalg, fordi planterne skal kunne klare større ekstremer i forhold til både vand og tørke, lyder det fra Jeanette Thysen.

Her bliver det ifølge både hende og Louise Møller fra Haveselskabet afgørende at plante mange forskellige slags planter.

- Hvis du har mange forskellige planter, vil der altid være nogle, der klarer den. Man spreder altså risikoen ved at have mange forskellige planter i sin have, siger Louise Møller.

Ud over valg af planter mener hun, at de tørre somre kræver, at du tænker over, hvordan du kan skabe skygge i haven, og hvordan du eventuelt kan indsamle regnvand i løbet af året, der kan bruges til at vande, når tørken rammer.

Nogle af problemerne, som tørken bringer med sig, er der dog ikke andet for end blot at acceptere, siger Louise Møller. Det gælder for eksempel den gule græsplæne.

- Vi må leve med, at græsset ikke er grønt hele året. Og går det ud, må vi så noget nyt. For det er spild af vand at vande græsplænen, siger hun.

Når efteråret atter melder sin ankomst, vil dine gøremål i haven være påvirkede af, at der går længere tid end tidligere, før temperaturen når ned under nul grader.

- Det kan have betydning for, hvor længe vi kan dyrke i drivhuset og køkkenhaven, og hvornår vi skal forberede haven på vinter, fortæller Louise Møller og uddyber:

- Førhen var det gerne i slutningen af oktober. Nu er vi nærmere i slutningen af november.

De milde vintre betyder også, at de sarte planter, der skal beskyttes mod hård frost, ikke behøver at blive dækket til før i januar.

/ritzau fokus/

København, 08/11/2025 - 19:19

Breaking Bad-skabers nye sci-fi-serie tager kegler hos anmelderne

Valerie Macon/Ritzau Scanpix

En postapokalyptisk tv-serie lavet af manden bag succesen "Breaking Bad" falder i god jord hos anmelderne.

Der er positive anmeldelser over hele linjen til "Breaking Bad"-skaber Vince Gilligans nye tv-serie "Pluribus", der har fået premiere i denne uge.

Det fremgår af filmhjemmesiden Rotten Tomatoes, hvor serien har fået 100 procent positive anmeldelser.

Siden samler filmanmeldelser til en samlet score.

"Pluribus" beskrives som en postapokalyptisk science fiction-serie.

I serien følger man romanforfatteren Carol Sturka, der er en af 12 personer i verden, der er immune over for et virus. Virusset relaterer sig til rumvæsener, og det gør de inficerede fredelige og tilfredse.

Hovedpersonen spilles af Rhea Seehorn, der også var blandt de medvirkende i Gilligans anden tv-succes "Better Call Saul".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 08/11/2025 - 08:00

FAKTA: Henrik Lykkegaards blå bog

* Henrik Lykkegaard er født den 14. februar 1965 tæt på Juelsminde i Østjylland.

* Han blev uddannet på Statens Teaterskole fra 1990 til 1994. I 1993 blev Henrik Lykkegaard kåret til Årets Revyforfatter.

* Gennembruddet fik han i Lotte Svendsens socialrealistiske film "Bornholms Stemme" fra 1999, hvor han spiller fiskeskipperen Lars Erik. Året efter udløste den præstation en Bodil-pris for Bedste Mandlige Hovedrolle.

* Han har også medvirket i flere film. "Fart dræber", "Mit liv som Bent" og "Sunes familie" er nogle af dem.

* Mange kender også Henrik Lykkegaard fra tv, hvor han blev landskendt i en tv-reklame for boller fra Kohberg.

* Han er gift med Anita Dietz, der er forfatter til bøger om mad og specialist i tangplanter. Sammen har de tre voksne børn: Frida, Alma og Viggo.

Kilder: Dansk film database og Ritzau

/ritzau/

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

FAKTA: Sådan streamer danskerne

* I 2024 streamede hver dansker 1 time og 19 minutter dagligt. Det var en fremgang på 6 minutter (svarende til 8 procent) siden 2023.

* Det er på streamingtjenesterne DRTV og TV 2 Play, der er sket den største fremgang i antallet af streamingminutter siden 2023.

* De to public service-tjenester tegner sig for 54 procent af danskernes streamingforbrug.

* Siden 2018 er tallet for, hvor mange der ser film og serier via tv-kanaler eller tv-pakker, faldet.

* Det er mest udbredt blandt unge mellem 16-24 år at streame på mobil eller tablet, mens man er på farten.

Kilder: TV 2-rapporten "Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegner streamingmarkedet i 2024" og Danmarks Statistik.

/ritzau fokus/ 

Læs Mere >>

, 08/11/2025 - 10:00

Forstå algoritmerne og kontroller dit streamingforbrug

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Bag dine streaminganbefalinger gemmer sig målrettede mekanismer, der vil fastholde dig foran skærmen. Og det er en god idé at være opmærksom, siger eksperter.

Streaming er blevet en fast del af manges hverdag - og for nogle en sand tidsrøver.

I tredje kvartal af 2025 brugte hver dansker i gennemsnit en time og ni minutter dagligt på at streame indhold. Det viser en nylig undersøgelse fra TV 2.

Tal fra Danmarks Statistik har desuden vist, at andelen, der streamer film og serier via streamingtjenester, som de betaler for via abonnement, er stigende.

Hvis du gerne vil have mere kontrol med dit streamingforbrug, handler det i høj grad om at forstå algoritmerne bag, forklarer Rasmus Rex Pedersen, der er lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i streaming.

- Som brugere af de her streamingtjenester har vi generelt været for ukritiske omkring vores forståelse af algoritmerne, siger han.

"Hvis du var vild med "Borgen", vil du også elske "House of Cards"". Du er sikkert selv blevet mødt med et lignende scenarie.

Tippet kommer fra en algoritme, der forsøger at forudsige, hvad du vil synes om baseret på din tidligere adfærd og præferencer.

Og det er smart, når streamingtjenesterne råder over så massive mængder af indhold, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

- Man kalder det for "the paradox of choice" - altså at det kan være svært at navigere i så meget indhold, så vi har brug for nogen, der kan kuratere indholdet for os, siger han.

Ifølge forskeren har mange en ret stor tiltro til, at algoritmen er objektiv.

- Men det er vigtigt at være bevidst om, at de ikke bare er neutrale. Algoritmerne har en klar ambition om at understøtte virksomhedens mål. Og for en stor del af streamingtjenesterne handler det om at fastholde os så længe som muligt, forklarer Rasmus Rex Pedersen.

Det er noget radikalt anderledes end den måde, vi tidligere har mødt kultur på - særligt i public service-sammenhæng, uddyber han.

Generelt anbefaler forskeren derfor, at du tænker over, hvordan du opsøger noget, der kan supplere det, som algoritmen giver.

- Algoritmerne arbejder statistisk med kvantitative data, og det er vigtigt at supplere med noget kvalitativt som for eksempel at læse anmeldelser eller at tale med folk i sin omgangskreds, siger han.

Ud over at være bevidst om algoritmernes magt, er der dog tiltag, du selv kan forsøge, hvis du vil minimere din streaming, siger medieanalytiker Camilla Mehlsen.

- Man kan sætte sine egne skærmbegrænsninger med en timer. Særligt hvis man bruger sin telefon eller tablet, kan man lægge en tidsbegrænser på de streamingapps, der er de største tidsrøvere, foreslår hun.

For ifølge medieanalytikeren er der ingen tvivl om, at kampen om vores opmærksomhed er vokset.

Netflix-stifter Reed Hastings har sågar tidligere proklameret, at han ser søvn som streamingtjenestens største konkurrent.

- Der er kommet flere og flere udbydere, der kæmper om det. Og de bruger mange af de samme tricks for at fange og fastholde vores opmærksomhed, siger Camilla Mehlsen.

Det gælder for eksempel en funktion som autoplay, hvor indhold såsom videoer eller musik starter automatisk, når noget er slut.

Også anbefalingsalgoritmer, som man også kender fra sociale medier som TikTok, har en enorm stor betydning for, hvor meget indhold vi ser, påpeger Camilla Mehlsen.

- Man ved, at det kan betyde meget at indsætte noget friktion, der kan være små stopklodser i ens forbrug, siger hun og fortsætter:

- Industrien skal pålægges noget ansvar i forhold til fastholdelsesmekanismer. Og der bør særligt være hensyn til mindreårige. Det kan ikke kun være op til den enkelte bruger.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek