Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 01/04/2024 - 10:00

Klimaforandringer påvirker havekalenderen

Våde vintre og tørre somre skaber nye rutiner for landets haveejere, der nu må beskære roser før tid og vente tålmodigt på, at jorden kan graves i.

Matthias Bein/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Regn med, at intet er, som det plejer.

Den huskeregel bør enhver med grønne fingre skrive sig bag øret. For klimaforandringerne rusker i disse år godt og grundigt op i, hvordan livet i haven tager sig ud.

- Tidspunkter for beskæring har for eksempel rykket sig, fortæller Louise Møller, der er havefaglig rådgiver og redaktør hos Haveselskabet.

Hvor det før var kutyme at give roserne en tur med havesaksen på dronning Margrethes fødselsdag i midten af april, giver det i dag bedre mening at gøre det langt tidligere.

- Vi har set, at fordi vi har haft mildere vintre, så kommer planterne lidt tidligere i gang med at sætte nye skud, og derfor anbefaler vi nu, at roserne beskæres allerede i slutningen af marts, siger Louise Møller.

Omvendt er der nogle gøremål, du måske må udskyde, som du plejer at kunne gå i gang med i foråret. Det kan være at grave i jorden og plante nyt her i kølvandet på en våd vinter.

Bor du et sted med lerjord, kan den nemlig have suget så meget vand til sig, at den ikke er egnet til at plante i eller rode rundt i.

- Man skal passe rigtig meget på med at tænke, at nu er det forår, og så er det tid til at begynde at rode rundt i jorden, siger Louise Møller og forklarer, at strukturen i jorden kan blive ødelagt af at blive gravet i, når den er for våd.

Den vandmættede jord påvirker også nemt tidsplanen for dig, der skal anlægge en ny have om vinteren eller i det tidlige forår. Det fortæller Jeanette Thysen, der arbejder som selvstændig have- og landskabsarkitekt hos Det Gode Haveliv.

- Det er utroligt vanskeligt at komme i jorden nogle steder. Der kan for eksempel dukke nye vandhuller op, som gør, at man ikke kan anlægge det, man havde tænkt sig, siger hun.

Hvor haven bliver udsat for store mængder nedbør om efteråret og vinteren, er tørke en problematik, der præger forårs- og sommermånederne. Og det gør, at du måske må revurdere, hvilke planter der skal gro ude i din have.

- Klimaforandringerne vil påvirke vores plantevalg, fordi planterne skal kunne klare større ekstremer i forhold til både vand og tørke, lyder det fra Jeanette Thysen.

Her bliver det ifølge både hende og Louise Møller fra Haveselskabet afgørende at plante mange forskellige slags planter.

- Hvis du har mange forskellige planter, vil der altid være nogle, der klarer den. Man spreder altså risikoen ved at have mange forskellige planter i sin have, siger Louise Møller.

Ud over valg af planter mener hun, at de tørre somre kræver, at du tænker over, hvordan du kan skabe skygge i haven, og hvordan du eventuelt kan indsamle regnvand i løbet af året, der kan bruges til at vande, når tørken rammer.

Nogle af problemerne, som tørken bringer med sig, er der dog ikke andet for end blot at acceptere, siger Louise Møller. Det gælder for eksempel den gule græsplæne.

- Vi må leve med, at græsset ikke er grønt hele året. Og går det ud, må vi så noget nyt. For det er spild af vand at vande græsplænen, siger hun.

Når efteråret atter melder sin ankomst, vil dine gøremål i haven være påvirkede af, at der går længere tid end tidligere, før temperaturen når ned under nul grader.

- Det kan have betydning for, hvor længe vi kan dyrke i drivhuset og køkkenhaven, og hvornår vi skal forberede haven på vinter, fortæller Louise Møller og uddyber:

- Førhen var det gerne i slutningen af oktober. Nu er vi nærmere i slutningen af november.

De milde vintre betyder også, at de sarte planter, der skal beskyttes mod hård frost, ikke behøver at blive dækket til før i januar.

/ritzau fokus/

København, 24/11/2025 - 11:00

FAKTA: Ulige fordeling af opsparinger

* I december 2024 havde danske privatkunder sammenlagt 1191 milliarder kroner stående i banken.

* Det er 63 milliarder kroner mere end i 2023.

* I gennemsnit svarer det til, at hver voksne dansker på det tidspunkt havde 245.000 kroner stående på kontoen.

* Pengene er dog ulige fordelt - den typiske bankkunde har et betydeligt lavere indlån end det, mens en mindre andel af befolkningen har et markant højere indlån end de 245.000 kroner.

Kilder: Nationalbanken, Ritzau.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/11/2025 - 11:00

Naboen har færre penge på kontoen end du tror

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Fortællingen om danskernes bugnende bankbøger blegner, når man kigger dybt i tallene, siger økonomiforsker.

De senere år er en historie gået igen om vores opsparinger - de vokser og vokser. Men det er ikke så mærkeligt, hvis det billede ikke stemmer overens med, hvor mange penge der står på din konto.

Mellem 40 og 50 procent af befolkningen har nemlig ganske lidt sparet op til trange tider.

Det fortæller Søren Leth-Petersen, der forsker i husholdningers finansielle adfærd ved Center for Economic Behavior and Inequality på Københavns Universitet.

- Den overordnede stigning, vi ser, bliver drevet af ganske få, der så til gengæld har rigtig mange penge, siger han.

Når Søren Leth-Petersen dykker ned i tallene, viser det sig, at omkring halvdelen af danskerne ikke har mere, end hvad der svarer til to måneders indkomst stående på bankbogen.

Samtidig kan han konstatere, at mennesker, der har en lille opsparing, typisk bliver ved med at have få penge klirrende på kistebunden år efter år.

- Det er interessant, fordi man jo godt kunne tro, at folk på forskellige tidspunkter i deres liv har få penge stående. Det kunne for eksempel være, lige efter at man havde købt et hus. Men vi kan faktisk se, at den lave kontantbeholdning er ret stabil, siger Søren Leth-Petersen og uddyber:

- Det vil sige, at personer, der ikke har så mange penge på deres konto nu, med stor sandsynlighed heller ikke har det om 5, 10 eller 15 år, lyder det fra forskeren.

Forklaringen på den tendens er mangefacetteret, understreger han. Både livsomstændigheder og personlige adfærdsmønstre spiller ind.

Søren Leth-Petersens forskning peger på, at nogle aktivt fravælger at spare op, fordi de arbejder i en branche med høj jobsikkerhed.

For andre er det et spørgsmål om økonomisk personlighed - er du utålmodig med dine penge, sparer du mindre op. Er du omvendt tålmodig, ryger der flere penge til side - uanset hvor lidt eller hvor meget du tjener.

- Det tyder på, at økonomisk tålmodighed er en vigtig faktor, når det gælder om at forstå, hvem af os der sparer op, og hvem af os der ikke gør, fastslår Søren Leth-Petersen.

Derfor er det en rigtig god idé at gøre sig bevidst om, hvor på tålmodighedsspektret du ligger.

- Tænk igennem, hvilke konsekvenser dit nuværende forbrug har for fremtiden. Kig på din økonomi, og spørg dig selv, om du har en plan for, hvad du vil gøre, hvis du pludselig mister dit job, eller bilen bryder sammen, lyder rådet fra økonomiforskeren.

Han gør klart, at den manglende økonomiske polstring ikke kun kan have konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

- Hvis mange er uforberedte, og der pludselig kommer en recession, hvor mange mister deres job, så vil der ske en stærk opbremsning i det samlede forbrug. Det kan altså have en selvforstærkende effekt - folk holder op med at bruge penge, og så bremser økonomien op.

I yderste konsekvens kan den enkeltes finansielle robusthed altså spille ind på landets finansielle stabilitet.

- Det er det, der er det store perspektiv, og derfor er det her et vigtigt emne at forholde sig til, siger Søren Leth-Petersen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek