DR styrker dækningen i Mellemøsten og sender Nanna Muus Steffensen til en ny fast base i Israel.

Hun har hidtil været udstationeret i den tyrkiske storby Istanbul.

Det oplyser public service-stationen i en pressemeddelelse.

- Vi ønsker at have et stort fokus på udviklingen i Israel, på Vestbredden og i Gaza, siger Niels Kvale, der er redaktionschef for udlandsstoffet i DR Nyheder, og uddyber:

- Her har de seneste to års blodige krig forandret meget, og spørgsmålene står i kø, når det handler om fremtiden i regionen. Den historie skal vi være tæt på og følge, og det kræver en korrespondent i nærområdet, siger han i pressemeddelelsen.

Nanna Muus Steffensen har været DR's Mellemøsten-korrespondent siden 2023. Hun er kollega med Puk Damsgård, der bor i Libanon.

På den anden side af verdenskortet er der også ændringer i korrespondentkorpset.

DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe, bliver fra sommeren 2026 mediets nye USA-korrespondent.

Trine Maria Ilsøe afløser Jakob Krogh, der de seneste tre år har været USA-korrespondent med base i San Diego i delstaten Californien på den amerikanske vestkyst.

Han vender tilbage til Danmark for at tiltræde en stilling i DR's dokumentarafdeling.

"Over there" bliver Trine Maria Ilsøe kollega med Kim Bildsøe Lassen på DR's kontor i Washington D.C.

- Vi har været glade for de mange gevinster, det har givet at have en position på den amerikanske vestkyst, hvor Jakob Krogh fra San Diego har leveret en flot indsats før, under og efter valget sidste år.

- Men vi må også erkende, at fokus i USA siden valget har været meget entydigt på Det Hvide Hus, Washington D.C. og USA's rolle internationalt. Det tager vi nu konsekvensen af og samler vores USA-redaktion der, forklarer Niels Kvale i pressemeddelelsen.

Det er den seneste rokade i DR's korrespondentkorps.

I november oplyste public service-stationen, at korrespondentkorpset bliver oprustet med nye navne og lokationer.

DR's nuværende EU-analytiker, Per Bang Thomsen, bliver fra 1. marts mediets første dedikerede Østersø- og Norden-korrespondent med base i Stockholm.

Fra foråret 2026 bliver Matilde Kimer Østeuropa-korrespondent med base i Polens hovedstad, Warszawa, hvorfra hun vil have hyppige ophold i Ukraine.

Til sommer vender DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hjem efter syv år i Sydafrika. I den forbindelse flytter DR stillingen til Nairobi i Kenya, hvor DR ser et nyt potentiale i at dække Afrikas vækst, udfordringer og tendenser.

En ny korrespondent skal starte op der i slutningen af 2026, oplyste DR i november.

Endelig fortsætter DR med at have et fast kontor i Grønland. Det vil blive bemandet af skiftende reportere.

Derudover har DR også baser i blandt andet Berlin, Bruxelles, Kina og Brasilien.

/ritzau/

Marcel de Sade, i folkemunde sommetider kendt som "Den falske markis", er død - 91 år gammel.

Det skriver B.T. og henviser til et opslag på Facebook fra Lars Henriksen, som har skrevet en bog om ham, og som privat var venner med ham.

Lars Henriksen bekræfter dødsfaldet over for Ritzau.

Han tilføjer, at familien har bedt ham om at være i kontakt med pressen.

I sit opslag på Facebook skriver Lars Henriksen, at Marcel de Sade optrådte som en realitypersonlighed, lang tid før realitygenren opstod.

- Marcel var for flertallet synonym med "Marquisen". Societyløven, celebrityen og dekadencens mester, som optrådte som realityperson, før begrebet var opfundet. Han var kendt for at være og være til. Gøre og gøre sig til, skriver han.

Marcel de Sade blev født som Jørgen Vase Schmidt, men det var under hans selvvalgte navn, at han blev en kendis.

Op igennem 50'erne og 60'erne blev han kendt i København for sine ekstravagante fester og sin iøjnefaldende tøjstil.

På et tidspunkt kom det frem, at den dyre livsstil var finansieret af svindel. I 1963 blev han idømt fængsel i fire år og seks måneder, og det var i den forbindelse, at han i folkemunde fik navnet "Den falske markis".

I retten kom det frem, at han havde taget af kassen i det oliefirma, hvor han var ansat som bogholder.

Titlen som markis havde han købt sig til, og han fastholdt sin ret til at bruge den, skrev Kristeligt Dagblad i 2013 i forbindelse med et interview med ham.

Her inviterede Marcel de Sade journalisten ind i sin herskabslejlighed på Frederiksberg.

Under interviewet fortalte "markisen", at han havde tre rejsekufferter fyldt med tørklæder.

- Jeg kan aldrig have det samme tørklæde på to dage i træk, lød det fra ham.

Selvsamme lejlighed kom til at spille en vigtig rolle i en meget omtalt boligsag, hvor Simon Aggesen, på det tidspunkt konservativ borgmester på Frederiksberg, tjente over 11 millioner kroner.

Han havde nogle år forinden købt lejligheden, hvorefter han delte den op i to og solgte begge lejligheder med en skattefri fortjeneste.

Han var skør på en forrygende måde, skriver Lars Henriksen, som i 2018 skrev bogen "Verden vil betages" om ham.

Men han var også loyal, generøs og en nærværende ven, lyder det.

- Når man var i Marcels selskab, var man i centrum. Som vært lyttede han og var opmærksom på at få alle med i selskabet.

- Det var aldrig selskabsløverne, som havde hans bevågenhed, men øjnede han en, som befandt sig lidt i udkanten af selskabet, kunne man være sikker på, at hans yderste bestræbelser gik på at få netop denne person til at føle sig helt særlig, skriver Lars Henriksen.

Den adelige titel markis stammer fra Frankrig og har en rang mellem greve og hertug. Titlen bruges ikke i Danmark, og Marcel de Sade er derfor blevet omtalt som den eneste markis i Danmark.

/ritzau/

* I en undersøgelse af Realdania har 122.000 voksne danskere svaret anonymt på et spørgeskema, der er udsendt fra Danmarks Statistik, om deres hverdag og livskvalitet. 

* Blandt konklusionerne er, at danskerne i gennemsnit vurderer deres livskvalitet til at være 7,51 på en skala fra 0 til 10. 

* Livskvaliteten topper som 74-årig, og der er en stor lighed, når man sammenligner Danmarks land- og storbykommuner. 

* Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for livskvaliteten. Det handler ikke kun om de nære relationer, men også de lette - som at hilse på naboen - har stor effekt.

* Undersøgelsen er udgivet i marts 2025 som bog med titlen "Vores livskvalitet - Hvad kan vi lære af de lykkeligste danskere?".

Kilde: Realdania.

/ritzau fokus/

Julen kan bringe mennesker sammen.

Og dermed kan den være anledning til at give dig et skud lykke, fortæller Henrik Mahncke, som er analysechef i Realdania, der arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø.

Baseret på besvarelser fra 122.000 danskere har Realdania undersøgt danskernes livskvalitet. Og konklusionen er, at sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor.

Som juledagene nærmer sig, kan især børnefamilierne også opleve, at stressniveauet stiger.

Men i de traditionsrige dage, hvor flere generationer samles, kan julestress skiftes ud med muligheden for at styrke båndene mellem bedsteforældre og børnebørn.

- Børnene og de ældre har mere tid. Og jo mere, de kan være sammen, desto bedre. Lad dem lave konfekten eller hente juletræet og pynte det sammen.

- På den måde kan man som forældre blive aflastet en smule, samtidig med at man øger glæden hos børnene og de ældre, siger Henrik Mahncke.

Det er dog ikke kun de nære relationer, der kan give en følelse af lykke.

Også de lette, uforpligtende bekendtskaber kan ifølge Realdanias undersøgelse give dig et skud livsglæde med på vejen.

Når juleindkøbene skal i hus, eller gåturen leder dig forbi dine naboer, så hils på, og ønsk god jul.

- Vi har mange jern i ilden i december. Vi er mange steder, men lad os nu nyde det i stedet for at jage efter at få det overstået.

- Det er en kæmpe mulighed for at ændre sine vaner og gøre det mindre akavet at hilse på folk, man ikke kender, siger Henrik Mahncke.

Julen bringer ikke kun fællesskabet i fokus - også traditioner er i højsædet.

Traditioner er med til at forenkle livet, forklarer Henrik Mahncke. Derfor skal du udnytte, at julen har et hav af dem.

- Det fantastiske ved julen er, at den allerede er forklaret for os.

- Hvis din moster er rigtig god til at lave rødkålsalat og elsker det, så lad hende gøre det hvert år, siger han.

For når gode oplevelser bliver til en tradition, så tapper de mindre af det sociale overskud.

Ud over at stå bag den hidtil største undersøgelse af livskvalitet i Danmark har Henrik Mahncke også skrevet ph.d. om gavegivningens psykologi.

- Gavens magi handler om, at lige så dejligt det er at få en gave, lige så fedt er det at give en, siger han.

Samtidig er det at give gaver med til at styrke de interne bånd, tilføjer han og opfordrer til at lade børnene og teenagerne købe gaver til hinanden.

- Giv dem et budget, og lad dem vælge gaverne. Så stresser du ikke rundt og skal købe gaver til nogen, du måske ikke helt forstår på samme måde.

- Men vigtigst af alt giver du børnene den glæde, det er at give, siger Henrik Mahncke.

/ritzau fokus/