' /> '> DF hiver Heunicke i samråd om mistede opkald hos 112
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 10/09/2021 - 11:57

DF hiver Heunicke i samråd om mistede opkald hos 112

Man skal kunne regne med at få den hjælp, man har brug for, når man ringer 112, mener DF's sundhedsordfører.

Emil Helms/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det må ikke ske, at tusindvis af opkald til vagtcentralen 112 i Region Hovedstaden mistes.

Det mener Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, på baggrund af artikler i Berlingske om, at mange opkald til alarmcentralen går tabt.

- Det overrasker mig dybt, og jeg synes, at det er kritisabelt, at når man som borger trykker 112 og regner med akut hjælp, så bliver samtaler ikke sendt videre, og man får ikke de ambulancer, man har brug for.

Hun kalder derfor sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen.

- At man ikke får den hjælp undrer mig meget. Derfor har jeg sendt ministeren i samråd for at følge op på, om det er det samme i alle fem regioner, og om det er regionerne, der har prioriteret forkert, siger hun.

Ifølge Berlingske, der igennem tre måneder har fået medarbejdere på Region Hovedstadens 112-vagtcentral til at indsamle dokumentation om telefonsamtaler, mistes tusindvis af opkald.

Tal for 29 døgn de seneste tre måneder viser, at der var mindst 2482 mistede opkald.

Mistede opkald betyder, at man ikke går direkte igennem til en sundhedsfaglig medarbejder. I første omgang går opkaldet til Hovedstadens Beredskab, som skal vurdere, om der er er behov politi, brandvæsen eller ambulance.

I sidstnævnte tilfælde skal der viderestilles til regionens 112-vagtcentral. Det er i denne viderestilling, at de mistede opkald opstår på grund af kø på linjen til regionens 112-vagtcentral.

Hvis det ikke lykkes at få kontakt inden for 22 sekunder, tæller opkaldet som mistet, skriver Berlingske.

Flere sundhedsordførere på Christiansborg siger til avisen, at de ikke kendte til problemet tidligere.

Martin Geertsen fra Venstre kalder det "forfærdeligt", og Socialdemokratiets Rasmus Horn Langhoff synes, at det lyder "meget bekymrende".

Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen kalder det en skandale over for Berlingske.

I en skriftlig kommentar til Ritzau kalder SF's retsordfører, Karina Lorentzen oplysningerne for "dybt bekymrende".

- Det handler jo om liv og død, så det kan gå rigtigt galt, hvis man ikke kommer igennem på telefoner.

- Jeg vil gå til ministeren for at få svar på, hvordan vi kan rette op på den situation, lyder det.

På Twitter sender Lægeforeningen også en appel til myndighederne:

- Region Hovedstaden og Magnus Heunicke må redegøre og fremlægge en konkret handlingsplan hurtigst muligt, lyder det.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek