Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

13/07/2024 - 10:00

Tre døgn uden strøm: Undgå at mobilen og powerbanken løber tør

Med det rigtige forarbejde kan du have elforsyning nok til tre dage, sådan som beredskabsmyndighederne har opfordret til.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Hvis du ikke har strøm de næste tre døgn, vil det så betyde et farvel til mobiltelefonen, når den løber tør, og et famlende mørkt hjem, når solen er gået ned?

Du skal kunne klare dig selv i tre døgn, lød meldingen fra beredskabsmyndighederne pludselig i juni. Truslen kan være alt fra voldsomme vejrhændelser til omfattende cyberangreb.

Fælles for de potentielle krisesituationer er, at de kræver lidt forarbejde - ud over dåsemad og toiletpapir - hvis du stadig skal have adgang til strøm. Og det kan alle gøre, fortæller Jesper Sandberg, som er konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

- Med nogle få hundredkronesedler eller tusind kan man købe en lille benzingenerator, som er en lille benzinmotor, som trækker en strømgenerator, der kan levere en forsyning på 230 volt - som er det, vi kender fra en almindelig enfaset stikkontakt, siger Jesper Sandberg og fortsætter:

- Den kan man bruge til at lade mobiltelefonen op, tænde lys, lade computeren og powerbanken op og drive en lille radio, så man kan høre FM-signaler i en krisesituation.

En lidt større generator vil potentielt også kunne bruges til at koge vand i en elkedel. Men som udgangspunkt er de bedst egnet til formål, der kræver lav effekt som opladning.

Når generatoren skal tages i brug, skal du tænke lidt over placeringen.

- Den må ikke stå i kælderen, når du bruger den. Du er nødt til at tage den ud i det fri, så du ikke forgifter dig selv, siger konsulenten.

Du kan dog også sagtens klare dig med et mindre setup, hvis du ikke vil "stå og fedte med at starte en generator ved at hive i en snor som med en gammel plæneklipper", som Jesper Sandberg udtrykker det.

- Så er en opladt powerbank et supergodt alternativ, den kan godt holde dig kørende i tre døgn til at oplade det mest nødvendige, siger han.

Vil du have muligheden for at fylde lidt på undervejs, kan du tænke i alternativer som et lille solcellepanel. De fås i små smarte sammenfoldelige udgaver.

Du kunne også være en lygte eller radio med håndsving for at nedsætte afhængigheden af strøm.

Der er lidt mere at tage af, hvis du hører til dem, der allerede har en kæmpestor powerbank holdende i garagen. En del nyere elbiler har nemlig den indbyggede funktion, at du ikke bare kan lade på batteriet, men også trække strøm ud igen.

Og det kan du få stor glæde i en krisesituation, fortæller Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør hos medlemsmagasinet Motor, som udgives af bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Man trækker strøm ud af bilen ved at sætte en adapter i ladestikket. De fleste elbiler, der har den mulighed, bliver solgt med en adapter. Ellers kan du tilkøbe en, men det er kun fabrikkens egen, der virker, forklarer han.

Med adapteren i ladestikket kan du oplade mobiltelefonen eller powerbanken. Men den har også effekt nok til at koge vand i en elkedel til kaffen.

- Vi har set eksempler, hvor man har koblet en elektrisk grill til, så man kan lave mad med strøm fra grillen. Det kan man bruge, hvis det værst tænkelige sker, hvor al strøm og forsyning bryder sammen, siger Søren W. Rasmussen.

Du kan ikke holde hele huset kørende på elbilens batteri, men hvis du bruger det til "need to have" og ikke "nice to have", burde du fint kunne være forsynet med strøm i tre døgn, vurderer han.

- At preppe går i den sammenhæng ud på at købe adapteren, prøve den og finde ud af, hvordan den virker. Så når situationen opstår, ved man, hvor adapteren er, hvordan den virker, og man kender dens muligheder og begrænsninger, siger Søren W. Rasmussen.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek