Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

13/07/2024 - 10:00

Tre døgn uden strøm: Undgå at mobilen og powerbanken løber tør

Med det rigtige forarbejde kan du have elforsyning nok til tre dage, sådan som beredskabsmyndighederne har opfordret til.

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Af: Af Anna Raabæk, Ritzau Fokus

Hvis du ikke har strøm de næste tre døgn, vil det så betyde et farvel til mobiltelefonen, når den løber tør, og et famlende mørkt hjem, når solen er gået ned?

Du skal kunne klare dig selv i tre døgn, lød meldingen fra beredskabsmyndighederne pludselig i juni. Truslen kan være alt fra voldsomme vejrhændelser til omfattende cyberangreb.

Fælles for de potentielle krisesituationer er, at de kræver lidt forarbejde - ud over dåsemad og toiletpapir - hvis du stadig skal have adgang til strøm. Og det kan alle gøre, fortæller Jesper Sandberg, som er konsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

- Med nogle få hundredkronesedler eller tusind kan man købe en lille benzingenerator, som er en lille benzinmotor, som trækker en strømgenerator, der kan levere en forsyning på 230 volt - som er det, vi kender fra en almindelig enfaset stikkontakt, siger Jesper Sandberg og fortsætter:

- Den kan man bruge til at lade mobiltelefonen op, tænde lys, lade computeren og powerbanken op og drive en lille radio, så man kan høre FM-signaler i en krisesituation.

En lidt større generator vil potentielt også kunne bruges til at koge vand i en elkedel. Men som udgangspunkt er de bedst egnet til formål, der kræver lav effekt som opladning.

Når generatoren skal tages i brug, skal du tænke lidt over placeringen.

- Den må ikke stå i kælderen, når du bruger den. Du er nødt til at tage den ud i det fri, så du ikke forgifter dig selv, siger konsulenten.

Du kan dog også sagtens klare dig med et mindre setup, hvis du ikke vil "stå og fedte med at starte en generator ved at hive i en snor som med en gammel plæneklipper", som Jesper Sandberg udtrykker det.

- Så er en opladt powerbank et supergodt alternativ, den kan godt holde dig kørende i tre døgn til at oplade det mest nødvendige, siger han.

Vil du have muligheden for at fylde lidt på undervejs, kan du tænke i alternativer som et lille solcellepanel. De fås i små smarte sammenfoldelige udgaver.

Du kunne også være en lygte eller radio med håndsving for at nedsætte afhængigheden af strøm.

Der er lidt mere at tage af, hvis du hører til dem, der allerede har en kæmpestor powerbank holdende i garagen. En del nyere elbiler har nemlig den indbyggede funktion, at du ikke bare kan lade på batteriet, men også trække strøm ud igen.

Og det kan du få stor glæde i en krisesituation, fortæller Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør hos medlemsmagasinet Motor, som udgives af bilejernes interesseorganisation, FDM.

- Man trækker strøm ud af bilen ved at sætte en adapter i ladestikket. De fleste elbiler, der har den mulighed, bliver solgt med en adapter. Ellers kan du tilkøbe en, men det er kun fabrikkens egen, der virker, forklarer han.

Med adapteren i ladestikket kan du oplade mobiltelefonen eller powerbanken. Men den har også effekt nok til at koge vand i en elkedel til kaffen.

- Vi har set eksempler, hvor man har koblet en elektrisk grill til, så man kan lave mad med strøm fra grillen. Det kan man bruge, hvis det værst tænkelige sker, hvor al strøm og forsyning bryder sammen, siger Søren W. Rasmussen.

Du kan ikke holde hele huset kørende på elbilens batteri, men hvis du bruger det til "need to have" og ikke "nice to have", burde du fint kunne være forsynet med strøm i tre døgn, vurderer han.

- At preppe går i den sammenhæng ud på at købe adapteren, prøve den og finde ud af, hvordan den virker. Så når situationen opstår, ved man, hvor adapteren er, hvordan den virker, og man kender dens muligheder og begrænsninger, siger Søren W. Rasmussen.

/ritzau fokus/

København, 27/12/2025 - 08:32

Niels Krause-Kjær skal stå i spidsen for Statens Kunstfond

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Danmarks største kunstfond får Niels Krause-Kjær som bestyrelsesformand. 29 nye medlemmer er også udpeget.

Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær træder fra årsskiftet ind i rollen som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Krause-Kjær overtager tjansen fra forfatter Merete Pryds Helle.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, som hvert år uddeler omkring 680 millioner kroner til forskellige kunstprojekter. De findes inden for blandt andet musik, billedkunst og litteratur.

- Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej, lyder det fra Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten, vært på P1 og vært på DR2 Deadline.

I dag arbejder han som forfatter på fuld tid. Han har blandt andet skrevet den politiske thriller "Kongekabale", som blev filmatiseret i 2004.

Niels Krause-Kjær bliver ikke det eneste nye ansigt i Statens Kunstfond i det nye år.

Også 29 andre nye medlemmer er blevet udpeget.

Blandt dem er skuespiller Nicolaj Kopernikus, musiker Sigurd Barrett og bestyrelsesleder for festivalen SPOT Lena Brostrøm.

Også forfatter og forlægger Noa Kjærsgaard Hansen samt forfatter og oversætter Lotte Kirkeby Hansen er at finde blandt de nye navne.

I alt består fonden af 54 personer, som er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Alle medlemmer er udpeget for en periode på fire år. Bestyrelseslederen udpeges for en toårig periode.

Medlemmerne er fordelt på 16 kunstfaglige udvalg. De tildeler kunststøtten på baggrund af ansøgninger til cirka 65 forskellige puljer.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 27/12/2025 - 08:16

Niels Krause-Kjær skal stå i spidsen for Statens Kunstfond

Danmarks største kunstfond får Niels Krause-Kjær som bestyrelsesformand. 29 nye medlemmer er også udpeget.

Forfatter og journalist Niels Krause-Kjær træder fra årsskiftet ind i rollen som bestyrelsesformand for Statens Kunstfond.

Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Krause-Kjær overtager tjansen fra forfatter Merete Pryds Helle.

Statens Kunstfond er Danmarks største kunstfond, som hvert år uddeler omkring 680 millioner kroner til forskellige kunstprojekter. De findes inden for blandt andet musik, billedkunst og litteratur.

- Vi oplever i øjeblikket store kulturelle, politiske og teknologiske forandringer i både Danmark og i den øvrige verden. I sådan en tid er den frie og utæmmede kunst særlig vigtig for både at udfordre og vise vej, lyder det fra Niels Krause-Kjær i pressemeddelelsen.

Niels Krause-Kjær er uddannet journalist og har været ansat på Jyllands-Posten, vært på P1 og vært på DR2 Deadline.

I dag arbejder han som forfatter på fuld tid. Han har blandt andet skrevet den politiske thriller "Kongekabale", som blev filmatiseret i 2004.

Niels Krause-Kjær bliver ikke det eneste nye ansigt i Statens Kunstfond i det nye år.

Også 29 andre nye medlemmer er blevet udpeget.

I alt består fonden af 54 personer, som er udpeget af kulturministeren og Statens Kunstfonds repræsentantskab.

Alle medlemmer er udpeget for en periode på fire år. Bestyrelseslederen udpeges for en toårig periode.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 26/12/2025 - 10:00

Vi favoriserer danske aktier: Husk spredning som investor

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Spredning er redning. Sådan lyder en gammel læresætning om investering, men vi er glade for hjemlige aktier, og det kan gøre opsparingen mere sårbar.

Danske aktier fylder fortsat meget i danskernes investeringer.

Selv efter et år med markante kursfald i C25-indekset, der består af de 25 største danske selskaber, har knap hver sjette planer om at øge andelen af danske aktier næste år.

Det viser en ny undersøgelse fra Norstat foretaget for investeringsselskabet Norm Invest.

Og netop den såkaldte hjemlandsbias er en risikabel strategi for investorer, advarer selskabets administrerende direktør Anders Hartmann.

- Som professionel investeringsrådgiver er det min vurdering, at det er for risikabelt at have en stor andel investeret i danske aktier, siger han.

- Det siger jeg med tanke på, at investeringer er blevet en folkesport herhjemme. Derfor er der flere, der kan brænde nallerne, hvis de ikke sørger for at sprede deres risiko mere.

Han står ikke alene med den vurdering.

Copenhagen Business School og Danske Bank kom frem til en lignende konklusion på baggrund af en undersøgelse i 2022. De estimerede, at danske investorer på grund af manglende spredning samlet taber mellem seks og otte milliarder kroner om året i mistet afkast.

I august havde danske private investorer investeret 348 milliarder kroner i danske aktier ud af en samlet investering på 751 milliarder kroner. Det viser tal fra Danmarks Nationalbank.

Også investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen vurderer, at hvis målet er at få et globalt afkast og sprede risikoen, opnår man det ikke ved at investere i 25 store danske selskaber.

- De danske selskaber afspejler nemlig ikke verdensmarkedet - blandt andet fordi C25-indekset har en overvægt af life science-virksomheder og består af selskaber, der har fokus på hjemmemarkedet, såsom banker og forsikringsselskaber. Til gengæld er C25 tyndt inden for AI og it, siger han.

- I en global portefølje fylder it-sektoren normalt mere, især fordi flere af de største amerikanske virksomheder ligger inden for tech.

Når du går i gang med at sammensætte en global portefølje, vil du opleve, at amerikanske aktier fylder en del, fordi USA spiller en stor rolle på de finansielle markeder, fortæller Anders Hartmann.

- Her er det vigtigt at sørge for at sprede sine investeringer både geografisk og på tværs af brancher. Afhængigt af ens risikoprofil skal man også tage stilling til, hvor meget obligationer skal fylde i forhold til aktier, siger han.

Aktier svinger normalt mere i værdi end obligationer, og derfor reducerer man typisk risikoen i sine investeringer ved at have en andel i obligationer.

Før du begynder at investere, råder Anders Hartmann til, at du gør op med dig selv, hvor risikovillig du er, og hvornår du forventer at skulle bruge de investerede penge.

Du skal altså mærke efter, hvordan det føles i maven, når aktierne falder meget, for det kommer til at ske.

- Danske investorer har været heldige i mange år, men de har taget en risiko undervejs ved at have investeret så meget i danske aktier, siger han.

- Jeg vil til enhver tid anbefale, at man spreder sine investeringer mere. Det er måske tydeligere end nogensinde, hvorfor hjemlandsbias er et problem, når man investerer.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 26/12/2025 - 08:00

FAKTA: Vi er vilde med danske aktier

* 52 procent af danskerne mener, at deres investeringer er godt spredt.

* Men danske aktier udgør i gennemsnit 21 procent af danskernes investeringer. Globalt set fylder det danske aktiemarked omkring én procent.

* Knap hver sjette af de adspurgte - 17 procent - forventer at øge deres beholdning af danske aktier næste år.

* 31 procent mener, at udviklingen af danske aktier i år har været overvejende eller meget positiv. Men C25-indekset med de 25 største danske selskaber er faldet knap to procent år til dato. 

Kilde: undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Norm Invest i perioden 20. til 27. november.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek