Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Stockholm, 19/08/2023 - 10:52

Ukraines præsident er på besøg i Sverige

Zelenskyj oplyser, at han i Sverige skal mødes med statsminister Ulf Kristersson og kongefamilien.

Af: /ritzau/TT

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger lørdag, at han er på besøg i Sverige sammen med sin førstedame og skal mødes med statsminister Ulf Kristersson og kongefamilien. Det skriver han på Telegram.

- Det primære formål med besøget er at få styrket de ukrainske landstyrker, at få udviklet det bilaterale samarbejde i navnligt forsvarsindustrien og i den europæiske integration og fælles sikkerhed i det euroatlantiske rum, skriver han på det sociale medie kort efter sin ankomst til landet.

I en pressemeddelelse fra Regeringskancelliet i Stockholm indledes den ukrainske præsidents program i Harpsund, som ligger 120 kilometer sydvest for Stockholm. I løbet af dagen mødes han til drøftelser med repræsentanter for regeringen, Riksdagens formand, forsvarets ledere samt lederne af de politiske partier.

- På møderne vil der være fokus på situationen i Ukraine og på Sveriges fortsatte stærke engagement og støtte til Ukraine, hedder det.

Senere vil kong Carl XVI Gustaf og dronning Silvia tage imod Volodymyr Zelenskyj og hans hustru Olena Zelenska på Stenhammars slot - omkring 120 kilometer sydvest for den svenske hovedstad.

/ritzau/TT

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek