Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Kolding, 24/09/2021 - 10:51

Mand sigtes for drabsforsøg efter stik med skruetrækker

31-årig blev stukket i kroppen med en skruetrækker. Politiet har anholdt en mand, der nu fremstilles.

Af: /ritzau/

En 27-årig mand fra Aarhus fremstilles fredag formiddag i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding sigtet for drabsforsøg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev anholdt sent torsdag aften på baggrund af en episode på Vestergade i Vejle, hvor en 31-årig mand blev stukket i siden af kroppen med en skruetrækker. Politiet mener altså, at han var gerningsmanden.

Under overfaldet blev offeret ifølge politiet truet med ordene: "Jeg skal dræbe dig".

Sydøstjyllands Politi formoder, at de to mænd kendte hinanden i forvejen.

Den ramte har ikke været i livsfare, men kom lettere til skade.

Anmeldelsen kom ind klokken 16.45, og gerningsmanden var forsvundet, da politiet nåede frem til gerningsstedet.

Grundlovsforhøret begynder klokken 11.30. Anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre. Bliver det tilfældet, vil kun sigtelsen blive læst højt for offentligheden.

Af hensyn til efterforskningen og med begrundelsen om, at "retsmødet formentligt bliver holdt for lukkede døre", vil politiet ikke sige yderligere om sagen på nuværende tidspunkt.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek