Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

Aalborg, 17/03/2023 - 09:26

Ingen beviser for bedrageri i nordjysk træpillefirma

Nordjyllands Politi er færdig med at vurdere virksomheden Pinnerup Træpiller. Efterforskning siden efteråret.

Af: /ritzau/

Der er ikke grundlag for at stille virksomheden Pinnerup Træpiller for retten i en sag om bedrageri.

Den afgørelse er anklagemyndigheden nået frem til, oplyser Nordjyllands Politi fredag i et opslag på Twitter.

Firmaet har solgt træpiller online, men en mistanke om databedrageri fik politiet til i efteråret at rejse sigtelse mod personerne bag firmaet i efteråret.

Nu har anklagemyndigheden vurderet det materiale, som politiet har indsamlet under efterforskningen, og facit er, at der ikke skal rejses en straffesag.

- De er vores helt klare vurdering, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser til, at de sigtede kan blive dømt ved en domstol for at have villet bedrage køberne af træpiller, udtaler specialanklager Peter Møller Nielsen i en pressemeddelelse.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek