Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/10/2023 - 10:00

Spark gang i gode samtaler med din tavse teenager

Lad dit barn vide, at du altid er lutter øren, og forsøg at være nysgerrig i stedet for dømmende, når du tager initiativ til en snak.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Engang fortalte hun dig alt, men nu trækker din teenagedatter bare på skuldrene, når du spørger, hvad hun mon går og tænker på.

Det kan være svært at få hjemmets store barn i tale.

I en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen lavede i 2021, svarede hele 95 procent af de adspurgte forældre, at de i en eller anden udstrækning oplever det som udfordrende at have en god samtale med teenageren.

For at få snakken mellem jer i gang er det først og fremmest afgørende, at du væbner dig med tålmodighed.

Det siger Stina Grøn, der er direktør i ngo'en Mot, der arbejder for at fremme unges trivsel, og er medforfatter til den nye bog "Lyt til din teenager".

- De fleste unge mennesker gider ikke lange snakke. Det oplevede jeg selv i en periode med min egen datter, da hun var teenager, siger hun.

Det betyder ikke, at du skal give op og vente på, at dit barn kommer til dig og betror sig.

- Du skal aldrig bare afvente, men tale om det uden at gøre dig selv til et offer, lyder rådet fra Stina Grøn.

Spørg for eksempel din datter eller søn, om hun eller han har nogle at tale med om, hvad der rører sig i livet.

- Man kan lige så vel have en venindes mor som en troværdig samtalepartner, som man kan have sin egen mor, siger Stina Grøn og tilføjer:

- Det kan være enormt sårbart som forælder at opleve.

Den sårbare følelse bør du dog ifølge hende ikke belemre dit barn med.

Den kan du vende med en god ven eller din partner, mens du til dit barn kan sige: "Du skal bare vide, at jeg er her også, men jeg er rigtig glad for, at du har andre, som du snakker med".

Prøv at gå positivt til problematikken, og forsøg at være så rummelig og åben som muligt, lyder hendes råd.

- De unge mennesker suger alt til sig. Så hvis du for eksempel siger: "Jeg kan mærke, at du ikke taler med mig så meget mere", kan de opfatte det som en bebrejdelse, og det kan gøre, at de lukker endnu mere ned.

Det kan være en stor hjælp, hvis du og dit barn har en fælles fritidsinteresse eller noget særligt, I begge går op i, der kan fungere som en samtaleåbner.

- Nogle gange skal du som forælder så at sige have sat lidt ind på kontoen, før I kan komme i gang med at tale om noget, der kan være potentielt konfliktoptrappende, siger Stina Grøn.

Er du decideret bekymret for dit barn eller har brug for at tage et svært emne op, handler det om at være så klar i din kommunikation som muligt.

- Som forældre er vi nødt til at være modige og ikke pakke tingene ind i vat. Du kan sige: "Jeg har brug for at snakke med dig om den måde, du taler til mig på". Eller: "Jeg har brug for, at vi snakker om, at det virker, som om du ikke trives", foreslår Stina Grøn.

Forvent dog ikke, at I får klaret problemet i én samtale, understreger hun.

- Vælg tre hovedpunkter, og bring dem på banen i samtalen inden for de første fem minutter, og vær så tydelig som muligt.

Fortvivl endelig ikke, hvis I går skævt af hinanden. For det er en naturlig del af jeres vej mod at opbygge en god relation, siger Stina Grøn.

- De unge kan meget mere, end vi tror, de kan - hvis vi møder dem med åbenhed og nysgerrighed og ikke dømmer deres valg, siger hun og fortsætter:

- Vi skal forstå, at de unge er på en træningsbane, hvor de er i gang med at blive de mennesker, de nu engang bliver. Og som forældre kan vi stå ved sidelinjen og klappe og hjælpe og lade dem vide, at vi er der.

/ritzau fokus/

København, 18/09/2025 - 16:42

Dansk musiker udgiver ny bog: Det er et smertefuldt skrig fra et barn

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Thomas Buttenschøn beskriver sin nye bog som et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene som brun, hiv-positiv og forældreløs i en lille jysk by.

Musikeren Thomas Buttenschøn har skrevet en bog til sit eget otteårige jeg, "Nu skriger jeg i stilhed", som udkommer 22. september.

Det oplyser Forlaget 28B i en pressemeddelelse og kalder bogen for et opgør med barndommens tavshed og tabuer.

- Thomas Buttenschøns nye bog er ikke et glat selvportræt. Det er et smertefuldt skrig fra et barn, der blev efterladt alene - som brun, hiv-positiv, forældreløs i en lille jysk provinsby. Et barn, der lærte at smile, mens det råbte indeni.

Ifølge forlaget har Thomas Buttenschøn skrevet bogen for alle de børn og voksne, der står udenfor - de oversete, de tavse, de forkerte.

- Det er en bog, der nægter at pakke noget ind eller lægge fingre imellem. En bog, der kræver retten til at være vred, til at fylde, til at eksistere på egne vilkår, skriver forlaget.

40-årige Thomas Buttenschøn kom til verden i Zambia som søn af en zambisk mor og en dansk far.

Da han var spæd, flyttede familien til Danmark nær Gylling ved Odder.

Han er født hiv-positiv og mistede begge sine forældre til aids, da han var barn.

Efter sine biologiske forældres død boede han ved en plejefamilie.

De oplevelser har han delt i bogen "I begyndelsen var døden", som udkom i 2019. I bogen reflekterer han over livets skrøbelighed og styrken i at overkomme modgang.

Thomas Buttenschøn har været en del af musikscenen i snart 20 år.

I 2006 fik han sit store gennembrud med nummeret "Fantastiske mandag" fra albummet af samme navn.

Siden er det blevet til et hav af plader og hits som "Smukkere end smuk".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 18/09/2025 - 16:19

TV 2-vært mistede sin mand: Han nåede at sætte mig fri

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Peter Christensen vidste, at han skulle dø af kræft, og insisterede på, at familien skal leve videre, fortæller hans hustru, Josefine Kofoed, i Alt for damerne.

Efter fire års sygdom døde den tidligere forsvars- og skatteminister Peter Christensen af kræft i februar og efterlod sig sin hustru, TV 2-vært Josefine Kofoed, parrets søn og hans to døtre fra sit første ægteskab.

I et stort interview med Alt for damerne sætter Josefine Kofoed ord på tabet af sin mand, som hun blev gift med i 2016.

Her fortæller hun, at Peter Christensen inden sin død gjorde det klart for hende, at hun skulle huske at leve sit liv.

- Det var vigtigt for Peter, at jeg kunne give plads til, at der kunne komme kærlighed ind i mit liv igen. Og at Niels Bjørn fik en faderfigur, siger hun til Alt for damerne og fortsætter:

- På den måde nåede han at sætte mig fri, og det var enormt vigtigt, at han gjorde det, for ellers tror jeg godt, at jeg kunne være blevet enken med stort E. Som ville være bange for at ødelægge mindet om Peter, siger hun til magasinet.

Peter Christensen fortalte i 2011 til DR, at han som ung var tæt på at miste livet, da han som 16-årig fik konstateret kræft.

Ifølge Politiken fik han konstateret sygdommen igen for fire år siden.

Han blev 49 år gammel.

Peter Christensen var folketingsmedlem for Venstre fra 2001 frem til 2015, hvor han ikke genvandt sit mandat i Sønderjylland ved folketingsvalget samme år.

Efter tre måneder væk fra dansk politik blev han igen minister, da han afløste Carl Holst som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Det skete i september 2015 og varede frem til november året efter.

Inden tiden i Folketinget var Peter Christensen landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

FAKTA: KRAM spiller en vigtig rolle

* KRAM-faktorerne er en forkortelse for kost, rygning, alkohol og motion.

* Det er fire livsstilsfaktorer, der har stor indflydelse på det fysiske helbred, risikoen for sygdom og evnen til at restituere efter sygdom og operationer.

* Hvis KRAM-helbredsrådene følges, nedsættes risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk.

* Rådene omfatter blandt andet at være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, at spise planterigt, varieret og ikke for meget samt at have et moderat indtag af alkohol.

Kilder: Rigshospitalet og Region Midtjylland.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 18/09/2025 - 10:00

Omfavn kropslige forandringer og pust nyt liv i træningen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Motivationen og træningsglæden kan genfindes, hvis du lærer at rumme frustrationen og justerer dine forventninger, siger en sportspsykolog og en fysioterapeut.

For bare et par år siden kunne du måske løbe ti kilometer uden at tænke over det. Nu føles selv en kort tur tung og din gamle træningsplan som et fjernt minde.

Det kan være en skade, operation eller noget helt tredje, der har bremset dig, og det kan være forbundet med stor frustration.

Hvis du oplever en nedgang i kapacitet eller en funktionsnedsættelse, er det helt naturligt, at du får en reaktion, siger sportspsykolog ved Team Danmark Anders Flemming Bendixen.

- For rigtig mange vil der være et element af ærgrelse, tristhed eller frustration. Det er meget normalt, forklarer han.

Ifølge sportspsykologen handler det om at være åben for den følelsesmæssige reaktion.

- Det er min erfaring, at det er mere hensigtsmæssigt at øve sig i at acceptere, at sådan er det. Derfor kan det være nederen alligevel, siger han og fortsætter:

- Men det bliver måske nemmere, hvis man prøver at rumme det i stedet for at forandre noget, der er svært eller måske ligefrem umuligt at forandre, siger Anders Flemming Bendixen.

En erkendelsesfase er meget individuel, og der er som sådan ikke noget "quickfix", påpeger sportspsykologen.

Det kan til gengæld være en god idé, at du sætter nogle nye mål for din træning, hvis du gerne vil bevare motivationen.

- Hvis du før var på niveau ti, skal du ikke bare gå ned til niveau ni. Det kan være, du skal ned på niveau fire og arbejde dig opad. På den måde undgår du bedre frustrationen, siger Anders Flemming Bendixen.

Har du svært ved at overskue nye træningsformer, og hvad din krop kan, er det måske en løsning at søge hjælp hos for eksempel en personlig træner, foreslår fysioterapeut og idrætscoach Heidi Kynde Nielsen.

- Det kan være, at han eller hun kan hjælpe med nye programmer eller øvelser. For der er typisk noget at skrue på, så du kan optimere din tilstand, siger hun.

Når du finder ind i en ny rytme med træning, kan du sagtens begynde at skrue op for både mængde og distance, hvis du er klar til det, siger Heidi Kynde Nielsen.

- Kroppen kan ofte meget mere, end vi tror. Den er faktisk designet til at hele sig selv og langt hen ad vejen tilpasse sig til det, den bliver budt, siger hun.

Ifølge fysioterapeuten og idrætscoachen handler det at acceptere kroppens nye kunnen også om at nyde det, du kan - i stedet for at være hård ved dig selv.

- Du skal simpelthen ud og sanse og stimuleres, siger Heidi Kynde Nielsen og fortsætter:

- Kom ud, og mærk blæsten, solen, varmen og kulden. Hvis du bruger dine sanser, mætter du også kroppen, og det hjælper meget på at bygge det mentale overskud op.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek