Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 30/10/2023 - 10:00

Spark gang i gode samtaler med din tavse teenager

Lad dit barn vide, at du altid er lutter øren, og forsøg at være nysgerrig i stedet for dømmende, når du tager initiativ til en snak.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Engang fortalte hun dig alt, men nu trækker din teenagedatter bare på skuldrene, når du spørger, hvad hun mon går og tænker på.

Det kan være svært at få hjemmets store barn i tale.

I en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen lavede i 2021, svarede hele 95 procent af de adspurgte forældre, at de i en eller anden udstrækning oplever det som udfordrende at have en god samtale med teenageren.

For at få snakken mellem jer i gang er det først og fremmest afgørende, at du væbner dig med tålmodighed.

Det siger Stina Grøn, der er direktør i ngo'en Mot, der arbejder for at fremme unges trivsel, og er medforfatter til den nye bog "Lyt til din teenager".

- De fleste unge mennesker gider ikke lange snakke. Det oplevede jeg selv i en periode med min egen datter, da hun var teenager, siger hun.

Det betyder ikke, at du skal give op og vente på, at dit barn kommer til dig og betror sig.

- Du skal aldrig bare afvente, men tale om det uden at gøre dig selv til et offer, lyder rådet fra Stina Grøn.

Spørg for eksempel din datter eller søn, om hun eller han har nogle at tale med om, hvad der rører sig i livet.

- Man kan lige så vel have en venindes mor som en troværdig samtalepartner, som man kan have sin egen mor, siger Stina Grøn og tilføjer:

- Det kan være enormt sårbart som forælder at opleve.

Den sårbare følelse bør du dog ifølge hende ikke belemre dit barn med.

Den kan du vende med en god ven eller din partner, mens du til dit barn kan sige: "Du skal bare vide, at jeg er her også, men jeg er rigtig glad for, at du har andre, som du snakker med".

Prøv at gå positivt til problematikken, og forsøg at være så rummelig og åben som muligt, lyder hendes råd.

- De unge mennesker suger alt til sig. Så hvis du for eksempel siger: "Jeg kan mærke, at du ikke taler med mig så meget mere", kan de opfatte det som en bebrejdelse, og det kan gøre, at de lukker endnu mere ned.

Det kan være en stor hjælp, hvis du og dit barn har en fælles fritidsinteresse eller noget særligt, I begge går op i, der kan fungere som en samtaleåbner.

- Nogle gange skal du som forælder så at sige have sat lidt ind på kontoen, før I kan komme i gang med at tale om noget, der kan være potentielt konfliktoptrappende, siger Stina Grøn.

Er du decideret bekymret for dit barn eller har brug for at tage et svært emne op, handler det om at være så klar i din kommunikation som muligt.

- Som forældre er vi nødt til at være modige og ikke pakke tingene ind i vat. Du kan sige: "Jeg har brug for at snakke med dig om den måde, du taler til mig på". Eller: "Jeg har brug for, at vi snakker om, at det virker, som om du ikke trives", foreslår Stina Grøn.

Forvent dog ikke, at I får klaret problemet i én samtale, understreger hun.

- Vælg tre hovedpunkter, og bring dem på banen i samtalen inden for de første fem minutter, og vær så tydelig som muligt.

Fortvivl endelig ikke, hvis I går skævt af hinanden. For det er en naturlig del af jeres vej mod at opbygge en god relation, siger Stina Grøn.

- De unge kan meget mere, end vi tror, de kan - hvis vi møder dem med åbenhed og nysgerrighed og ikke dømmer deres valg, siger hun og fortsætter:

- Vi skal forstå, at de unge er på en træningsbane, hvor de er i gang med at blive de mennesker, de nu engang bliver. Og som forældre kan vi stå ved sidelinjen og klappe og hjælpe og lade dem vide, at vi er der.

/ritzau fokus/

København, 26/11/2025 - 10:33

Zetland opruster med DR-vært

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 10:30

DR-vært bliver undersøgende journalist på Zetland

Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Line Gertsen skifter job fra årsskiftet, oplyser hendes nye arbejdsgiver, Zetland, ifølge Fagbladet Journalisten.

Zetland opruster mediets undersøgende journalistik med ansættelsen af den kendte journalist Line Gertsen.

Det oplyser Zetland i en pressemeddelelse ifølge Fagbladet Journalisten.

Line Gertsen kommer fra en stilling som undersøgende korrespondent på DR og vært på TV Avisen.

Over for Ekstra Bladet bekræfter hun jobskiftet.

- Hvis jeg skal være personlig, så er der sket det, at jeg mistede min mor for godt et år siden. I den sorg har jeg fået tænkt mig godt om og mærket, at jeg har endnu et udbrud i mig. Så opstod muligheden med Zetland, og så sagde det klik, siger hun til Ekstra Bladet.

Line Gertsen tiltræder stillingen i begyndelsen af det nye år. Men inden jul skal hun mødes med sin nye redaktion og tale om, hvordan de bedst formidler de fortællende og undersøgende historier, hun drømmer om at kaste sig over, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Den 52-årige journalist blev uddannet cand.mag. i medievidenskab og journalistik fra Roskilde Universitet i 2006.

Inden hun blev ansat på DR, har hun arbejdet på TV 2.

Hun har været nomineret til den prestigefyldte journalistiske hæder Cavlingprisen flere gange. Prisen har til formål at hædre en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der har udvist initiativ og talent i særlig grad i løbet af året, der er gået.

I 2017 var hun med til at dække meningitissagen om tre teenageres død, der efter alt at dømme kunne være undgået ved rettidig omhu i sundhedsvæsenet.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek