København, 25/04/2019 - 10:56
Forening: Ringe behandling presser psykisk syge til kriminalitet
En stor del af kriminaliteten udført af psykisk syge kan muligvis undgås, konkluderer rapport.
ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Af: /ritzau/
Meget kriminalitet begået af psykisk syge kunne muligvis være undgået, hvis de havde fået en ordentlig behandling i psykiatrien.
Det konkluderer en rapport fra januar fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.
Politiken har fået aktindsigt i rapporten.
Resultaterne kommer ikke bag på foreningen Sind.
- Det overrasker mig ikke. Men jeg må sige, at jeg er chokeret over, at vi nu har fået dokumentation for, at man tilbyder nogle af de sygeste så dårlig behandling i almenpsykiatrien, at nogle får det så dårligt, at de ender med at begå noget strafbart, siger Knud Kristensen, formand for SIND, landsforening for psykisk sundhed.
Rapporten har undersøgt i alt 218 sager fra 2016, hvor personer er blevet dømt for kriminalitet, men hvor det i en mentalerklæring er blevet vurderet, at gerningsmanden var sindssyg i gerningsøjeblikket.
Langt hovedparten af sagerne omhandler personfarlig kriminalitet fra vold til voldtægt og drab.
I hele 74 procent af de 218 sager finder rapporten, at vedkommende havde fået en "utilstrækkelig psykiatrisk behandling" forud for den kriminelle handling.
Havde personen fået en tilstrækkelig behandling, havde han eller hun muligvis aldrig begået kriminaliteten, konkluderer rapporten videre.
Heller ikke hos foreningen Bedre Psykiatri overrasker rapportens konklusioner.
- Det afspejler den situation, psykiatrien befinder sig i. Hvor den er voldsomt underfinansieret, hvor der mangler læger mange steder, hvor der mangler veluddannet psykiatrisk personale.
- Og hvor man slet ikke kan håndtere den stigning i patienter, der har været de sidste mange år, siger Knud Aarup, landsformand i Bedre Psykiatri.
Af de 218 sager var det kun 15 personer, der ikke tidligere havde været i kontakt med psykiatrien.
Og der er da også kommet langt flere patienter i psykiatrien siden år 2000, fortæller Knud Kristensen.
- Fra 2001-2016 er der kommet 65 procent flere patienter i behandling, mens der er kommet omkring 30 procent flere ressourcer. Så vi har peget på, at der er et efterslæb på cirka 1,5 til 2 milliarder kroner om året for at komme op på samme niveau som i 2001.
/ritzau/
