Butikkernes køleskabe bugner med farverige drikke, der reklamerer med, at de for eksempel kan modvirke træthed eller booste præstationer.

De såkaldte isotoniske drikke er stormet frem de seneste år, og der kommer flere nye varianter til. Men hvad er en isotonisk drik, og hvem kan den gavne?

- En isotonisk drik har i bund og grund samme saltsammensætning som menneskets kropsvæske. Drikken stammer fra sportens verden, hvor tanken har været, at det er nemmere for kroppen at optage en væske, hvis den matcher kroppens egen væske, siger Lars Nybo, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

- Men jeg vil mene, at isotoniske drikke er overflødige for langt de fleste danskere.

Det skyldes, at der er tale om en drik, som kan bruges af nogle sportsfolk i bestemte situationer, tilføjer han. Det kan for eksempel være, hvis man skal løbe maraton i høj sommervarme, hvor man mister meget væske og kropssalte.

- Men det er individuelt, hvor meget salt kroppen mister gennem sved, og hvis alle får den samme isotoniske drik, vil nogle få for lidt salt, mens andre vil få for meget, siger Lars Nybo.

Det vil oftest være langt mere effektivt at få dækket sit behov gennem kosten, forklarer han.

Nogle isotoniske drikke indeholder også sukker. Og hvis målet er at få tilført mere energi i form af sukker under en sportspræstation, er der andre muligheder.

- I dag kan man få små gelpakker, der meget hurtigt kan give koncentreret sukkerenergi til for eksempel maratonløbere og cykelryttere, siger han og tilføjer:

- Hvis man er almindelig motionist, eller man bare skal have dækket sit væskebehov på en varm sommerdag, er det overkill at indtage en isotonisk drik. Helt almindeligt vand er tilstrækkeligt.

Fødevarestyrelsen anbefaler også at slukke tørsten i vand.

Anbefalingen er, at man bør drikke en hel til halvanden liter vand om dagen. Andre drikkevarer som kaffe, te, mælk og juice tæller også med i det regnskab.

- Er man meget fysisk aktiv, kan man have behov for at drikke mere, siger Charlotte Kølln, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen.

Læskedrikke og energidrikke bør man begrænse, da de typisk indeholder en del sukker og koffein. Børn bør holde sig helt fra energidrikke, lyder opfordringen fra styrelsen.

Hun peger på, at søde drikkevarer kan bidrage til, at man får for mange kalorier, som øger risikoen for overvægt.

- Vores anbefaling er, at man drikker maksimalt en halv liter læskedrikke om ugen. Og det kommer faktisk bag på mange, siger Charlotte Kølln.

Flydende kalorier er ikke den eneste udfordring med læske- og energidrikke. For det er heller ikke godt for tandsundheden, hvis tænderne ofte bliver badet i sukkersødet vand, tilføjer hun.

/ritzau fokus/