Byrådet i den nordirske by Carrickfergus har denne uge stemt for at omdøbe en vej opkaldt efter den tidligere prins Andrew.

Byrådet, som hedder Mid and East Antrim, bliver dermed ifølge nyhedsbureauet AFP det første britiske byråd, som dropper prins Andrew som vejnavn, efter at kong Charles officielt fratog Andrew prinsetitlen.

Beslutningen skyldes de forbindelser, som Andrew - nu kendt som Andrew Mountbatten Windsor - havde til den afdøde seksualforbryder Jeffrey Epstein.

- Andrew Mountbatten repræsenterer ikke længere Carrickfergus' værdier, siger det lokale byrådsmedlem Aaron Skinner tirsdag til AFP.

Byrådet vedtog mandag enstemmigt navneændringen.

- Efter at kongehuset har fjernet nogle af hans titler, så mente vi, at det var på tide at gøre dette, siger Skinner.

- Hvis det er godt nok til kongen, så er det godt nok til os.

Carrickfergus ligger omkring 16 kilometer nordøst for Belfast og har cirka 28.000 indbyggere.

Blandt lokale udtrykkes der generelt opbakning til navneændringen, men nogle undrer sig over, at det ikke skete tidligere.

- Vejen skulle være blevet omdøbt, så snart Virginia Giuffres bog blev udgivet, siger 41-årige Lesley Rockett.

- Jeg har netop læst den, og den er meget belastende for ham, som jeg ser det.

I oktober udkom Virginia Giuffres erindringer, "Nobody's Girl: A Memoir of Surviving Abuse and Fighting for Justice".

I den fortæller Giuffre, der døde tidligere i år, om misbrug og udnyttelse under Epstein. Hun retter også på ny anklager mod den tidligere prins om flere gange under pres at have haft sex med ham, første gang som 17-årig i 2001.

Det er anklager, som eksprinsen konsekvent har benægtet.

Et af vejskiltene i Carrickfergus blev allerede for flere måneder siden malet med sort maling, siger borgerne.

Skinner siger, at byrådet nu overvejer at opkalde vejen efter andre kongelige. Her vil offentligheden blive taget med på råd, og der ventes en ny afstemning i de kommende måneder.

Flere byråd i England har givet udtryk for, at de overvejer på lignende vis at omdøbe veje opkaldt efter eksprinsen.

/ritzau/AFP

Rasmus Tantholdt rejser kloden rundt som korrespondent, når han dækker verdens brændpunkter. Men 17. december har han dansk jord under fødderne, når han skuer ud.

Den kendte journalist bliver vært på programmet "De største øjeblikke", hvor TV 2 kigger tilbage på det forgangne år på både godt og ondt.

Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.

- Det føles helt særligt at skulle være vært på "De største øjeblikke". En sjov og krævende opgave i mere glamourøse omgivelser end dem, jeg normalt arbejder i, siger Rasmus Tantholdt i pressemeddelelsen og fortsætter:

- Jeg har i mange år stået midt i nogle af de historier, der former verden. Nu får jeg lov til at være med til at samle trådene op, se på året udefra og give danskerne et fælles tilbageblik på, hvad vi har oplevet sammen.

TV 2 tilføjer, at der er nok at tage fat på i årets tilbageblik og nævner blandt andet Donald Trumps tilbagevenden som præsident i USA, den fortsatte krig i Ukraine, konflikten i Mellemøsten, kommunalvalget i Danmark og USA's interesse i Grønland.

2025 har været et år med store forandringer og voldsomme begivenheder i verden, men også et år med håb og handlekraft, mener Rasmus Tantholdt.

- Jeg tror, vi har brug for både eftertanke og perspektiv - og det er netop det, jeg håber, vi kan give med "De største øjeblikke", siger han.

Mellem indslagene og besøg af nogle af årets hovedpersoner på scenen hos Rasmus Tantholdt er der musikalsk underholdning fra blandt andre Christopher og Aphaca.

"De største øjeblikke" optages i Dansehallerne i København 17. december og sendes på TV 2 og TV 2 Play 29. december.

/ritzau/

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/