Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 08/11/2019 - 10:54

Første gang nogensinde: Flere bor på Sjælland end i Jylland

Især København og omegnskommunerne har været med til at øge den sjællandske befolkning de seneste år.

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

For første gang nogensinde bor der flere på Sjælland end i Jylland.

Ifølge Danmarks Statistik bor der nu 2.642.180 mennesker i Jylland. Det er lidt færre end på Sjælland, hvor indbyggerantallet er oppe på 2.646.379.

Udviklingen har baggrund i, at den sjællandske befolkning er vokset med cirka 190.000 personer de seneste ti år. Det er over dobbelt så mange som i Jylland.

Ifølge økonomisk konsulent Jacob Hangaard fra Dansk Byggeri er det særligt i og omkring de større byer, at der er sket en befolkningstilvækst.

- På Sjælland er befolkningen vokset i rigtig stor grad i København og i omegnskommunerne. Det skyldes især, at der bliver født flere børn, og at der sker en tilflytning fra udlandet, fortæller Jacob Hangaard.

Alene i Københavns Kommune er antallet af indbyggere vokset med 106.103 i de seneste ti år.

Det er en større befolkningstilvækst end i hele Jylland set over samme periode.

I Jylland skyldes væksten i befolkningen næsten udelukkende udviklingen i Østjylland. Her har byer som Randers, Aarhus, Silkeborg, Skanderborg og Horsens fået flere indbyggere.

I fremtiden forventer Jacob Hangaard, at der vil flytte endnu flere til de større byer og også de mindre hovedbyer - både i Jylland og på Sjælland.

Det begrunder han med, at der er bedre muligheder for at studere og arbejde i de områder end i landets yderkommuner.

- Hele urbaniseringstendensen, hvor folk flytter til de større byer, vil fortsætte i de kommende år, siger Jacob Hangaard.

I Danmarks Statistiks seneste opgørelse er den samlede befolkning opgjort til 5.827.463.

Ud fra befolkningstallet er København den største by, mens Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg følger efter i nævnte rækkefølge.

Målt på kommunerne er København den befolkningsmæssigt største, mens Aarhus er næststørst, Aalborg er tredjestørst, og Odense er fjerdestørst.

Femtepladsen tilfalder Vejle Kommune, der har marginalt flere indbyggere end Esbjerg Kommune.

/ritzau/

København, 24/05/2024 - 16:59

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste mad fra fast food-kæden McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Eksperimentet blev til dokumentaren "Super Size Me" fra 2004.

I den undersøgte Morgan Spurlock, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

En del af eksperimentet gik ud på, at han skulle sige ja, hvis McDonalds-medarbejderen spurgte, om han ville have en ekstrastor portion - såkaldt Supersize.

Dokumentaren blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

Efter "Super Size Me" fulgte blandt andet dokumentaren "Where in the World Is Osama bin Laden" i 2008. Her drog Morgan Spurlock til Mellemøsten for at finde den dengang levende al-Qaeda-stifter.

Men Spurlocks karriere har også ridser i lakken.

I 2017 indrømmede han i et opslag på Facebook, at han havde krænket en række kvinder seksuelt.

Instruktøren beskrev blandt andet, at han i sin ungdom havde været sammen en kvinde, der senere beskyldte ham for voldtægt.

Spurlocks indrømmelser medførte, at han forlod sit job i produktionsselskabet Warrior Poets.

Han havde været med til at grundlægge selskabet i 2004.

2017 var også året, hvor Spurlock igen kastede sit blik på fast food.

Han udsendte dokumentaren "Super Size Me 2: Holy Chicken", en efterfølger til succesen fra 2004.

Denne gang undersøgte han, hvordan fast food industrieni årene efter hans første film har forsøgt at markedsføre sig selv som sundere.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 16:30

Dokumentarist bag fast food-dokumentaren "Super Size Me" er død

Evan Agostini/Ritzau Scanpix

Morgan Spurlock døde torsdag som følge af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom, oplyser familien.

Den amerikanske dokumentarist, der særligt er kendt for sit McDonalds-eksperiment i dokumentaren "Super Size Me", Morgan Spurlock er død i en alder af 53 år.

Det oplyser familien ifølge ABC News.

Ifølge mediet døde han torsdag som følge af komplikationer fra en kræftsygdom.

- Morgan gav så meget gennem sin kunst, sine idéer og sin generøsitet, lyder det fra hans bror, Craig Spurlock i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Morgan Spurlock har gennem sin karriere lavet et hav af dokumentarer. Men da han placerede sig selv i hovedrollen og spiste McDonalds-mad hver dag i en måned, blev han for alvor kendt.

Det var netop dette eksperiment, som den amerikanske filminstruktør og dokumentarist Morgan Spurlock afprøvede i dokumentaren " Super Size Me " fra 2004.

Han ville undersøge, hvilke konsekvenser fast food har for helbredet.

Det blev en megasucces, der skabte gennembruddet for Spurlock.

Spurlock oplevede tilmed den glæde at få en pris ved Sundance Film Festival samt en Oscar-nominering.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

FAKTA: Dine kort kan koste dig penge på ferien

* Pas på dine kort på ferien, og beskyt din pinkode. Mister du kortet undervejs, skal du tage kontakt til din bank med det samme, så de kan spærre det - og eventuelt minimere et tab.

* Vær opmærksom på, at det koster penge at betale med dine kort i udlandet. Banken opkræver typisk 1 procent af beløbet, hvis du er på ferie inden for EU, og 1,5 procent, hvis du er på ferie uden for EU. Det skal sikre banken mod udsving i valutakurser.

* Det koster dig typisk et gebyr at hæve kontanter i hæveautomater i udlandet.

Kilde: raadtilpenge.dk, som drives af Finanstilsynet.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 24/05/2024 - 10:00

Sørg for at tøjle budgettet før sommeren er løs

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Når alt fra restaurantbesøg til souvenirs indgår i budgettet, undgår I dyre overraskelser og en forbrændt økonomi på ferien.

Vaffelis, forlystelsesparker, nyt badetøj og lækre restaurantbesøg.

Sommeren byder på masser af herlige oplevelser. Og det er nemt at blive grebet af den gode stemning og lade sig rive med.

Derfor skal du lave et budget for sommerens udskejelser, inden der er gået ferie og fornøjelser i den.

- Det er lettere at overholde, når der på forhånd er sat en grænse eksempelvis for seværdigheder og mad. Det kan godt skride lidt, når man er på ferie, siger Louise Skjødsholm, som er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk, der hører under Finanstilsynet.

Sæt dig jer ned, og tænk igennem, hvilke ekstraudgifter der venter hen over sommeren. Det er nok særligt forberedelse til sommerferien. Hvis man har store børn, kan der også ligge store poster til studenterfester.

Find ud af, hvilken type sommerferie I vil holde. Ud fra det kan i lægge jeres budget.

- Læg fast, hvad der er det overordnede budget. Og så kan man begynde at dele det op: Hvor meget er der til transport, rejseudgifter, mad, fornøjelser og oplevelser, siger Louise Skjødsholm.

Medtag det hele - plads til souvenirs og shopping skal også være regnet ind i budgettet.

Dermed undgår I at komme hjem fra solen til en forbrændt bankkonto.

- Laver man et overforbrug, kan det godt blive dyrt bagefter, hvis man er nødt til at låne, siger Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

- Feriebudgettet behøver ikke at være skrabet. Men det er godt med et overslag over, hvad der skal bruges på diverse ting. Man kan jo også blive kreativ og måske gøre noget lidt anderledes, siger han.

Det kan for eksempel være, at udgiften til et feriehus fylder uforholdsmæssigt meget i budgettet. Så er det måske værd at overveje, om huset kunne ligge i et billigere område, nævner Morten Bruun Pedersen som eksempel.

- Man kan justere hist og her. Måske kan man spare på nogle forlystelser og gå i skoven i stedet, siger han.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

Nyhedsarkiv

TjekDet - faktatjek