Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/09/2022 - 11:00

Statsministeren vil give løn til sosu-studerende

Det skal være økonomisk mere attraktivt at læse til sosu-hjælper eller -assistent, mener statsministeren.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Ifølge statsministeren skal det være mere økonomisk attraktivt at læse til social- og sundhedshjælper eller -assistent. Det siger hun til DR.

Det skal ske ved, at studerende, der er ved at uddanne sig som såkaldte sosuer, skal have løn frem for SU i den anden del af deres uddannelse.

- Det er først og fremmest for at sikre, at vi får uddannet nogle flere sosuhjælpere. Det har vores ældre og folk i psykiatrien behov for, siger Mette Frederiksen (S) til DR.

- Vi har også behov for samtidigt at sende mere anerkendelse som samfund. Vi kan ikke undvære sosuerne. Det er dem, der passer på os, når vi skal herfra, og når vi er syge. Og derfor det her forslag.

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) ved man, at tiltaget vil virke.

- Vi ved, at det virker, hvis man giver løn under uddannelsen. Simpelthen fordi vi har gjort det for sosu-assistenter over 25 år efter vores trepartsaftale tilbage fra 2020.

- Og der er faktisk sket et løft på intet mindre end 20 procent i antallet af sosu-assistenter, der gennemfører deres uddannelse, efter vi har givet løn under uddannelse, siger hun.

Hvor mange flere man forventer at kunne tiltrække til faget, kommer Pernille Rosenkrantz-Theil ikke ind på.

Hun understreger, at et af de største problemer på sosu-området er, at frafaldet er "kæmpestort".

- Derfor er det at kunne nedbringe frafaldet næsten lige så godt et bidrag som det at lokke folk til, siger hun.

DR skriver, at en beregning fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at det vil betyde mellem 5942 og 7213 kroner mere om måneden i indtægt for en sosu-elev på anden del af af uddannelse, hvis forslaget bliver til noget.

Et sådan forslag vil skulle aftales med arbejdsmarkedet parter - altså arbejdsgivere og fagbevægelsen.

Det er ikke svært at finde forskellige analyse, der er peger på, at sosu-hjælpere og sosu-assistenter i fremtiden bliver eftertragtede.

Kommunernes Landsforening udsendte i januar en analyse, der anslog, at vil mangle 16.000 sosu'er i 2030, hvis man skal have lige så mange sosu'er per ældre, som i dag.

Det skyldes næsten udelukkende, at der bliver flere ældre de kommende år, og selv hvis man tager højde for, at flere ældre lever sundere, vil det kræve mere pleje fra kommunerne.

Hvis ikke der skal blive færre sosu'ere per ældre, skal der uddannes omkring 8000 nye sosuer hvert år. I 2017 blev der uddannet 5200.

Modsat mener Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at det vil svække det, der betegnes som den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere forhandler løn uden politisk indblandingen.

- Det er ren gift for den danske model på arbejdsmarkedet, at statsministeren nu udpeger en særlig gruppe som sosu-elever, som skal have en lønstigning.

- Det vil DA meget stærkt advare imod, siger DA-direktør Jacob Holbraad i en skriftlig kommentar.

Hos Dansk Industri (DI) stemmer viceadministrerende direktør Kim Garugaard i og kalder forslaget et "frontalt angreb" på den danske model.

- Regeringen viser virkelig, at de er klar til at gamble med den gængse løndannelse i Danmark. Kernen i modellen er jo netop, at løndannelsen ikke skal være et politisk anliggende, siger han.

/ritzau/

København, 16/12/2025 - 13:00

Ny DR-serie dykker ned i Mærsk-dynastiets begyndelse

Silas Stein/Ritzau Scanpix

"Dynastiet Mærsk" får premiere 28. december på DRTV og 1. januar på DR1. Serien består af tre afsnit i alt.

En ny dramadokumentar fra DR skildrer virksomheden A.P. Møller-Mærsks spæde begyndelse i slutningen af 1920'erne.

Serien får premiere 28. december klokken 6.00 på DRTV og 1. januar klokken 20.00 på DR1.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Serien, der har fået navnet "Dynastiet Mærsk", vil bestå af tre afsnit.

Jacob Lohmann indtager rollen som A.P. Møller, mens Oscar Giese indtager rollen som en ung Mærsk Mc-Kinney Møller.

Serien dykker ned i perioden omkring Wall Street-krakket i 1929, hvor mange danske virksomheder gik nedenom og hjem.

A.P. Møller havde i 1928 ekspanderet sin rederivirksomhed gennem nye og store investeringer, hvilket serien dykker ned i.

Serien vil blandt andet centrere sig om, hvordan A.P. Møller vil investere sig gennem krisen ved blandt andet at se muligheder i transport af olie og fossile brændstoffer, der på dette tidspunkt ikke var den primære energikilde i verden, skriver DR.

A.P. Møller-Mærsk er i dag verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe og aktiviteter i 130 lande.

Anne Garlichs, der er chef for eksternt tv i DR, fortæller, at ambitionen med historieformidlingen er at dyrke de fortællinger, der har påvirket danmarkshistorien.

- Med "Dynastiet Mærsk" fortæller vi historien om begyndelsen på det, der ikke bare bliver en af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også familier, i Danmark.

- Gennem fortællingen om A.P. Møller giver serien et billede af, hvad årene op mod Anden Verdenskrig betød for danske erhvervsdrivende, siger hun.

Anne Garlichs fortæller, at serien vil skildre de dilemmaer, danske erhvervsdrivende stod med under den tyske besættelse, samt hvordan denne periode formede erhvervslivet i Danmark i flere årtier efterfølgende.

Sonja Richter indtager rollen som A.P. Møllers hustru, Chastine.

Erhvervsmanden H.N. Andersen spilles af Jesper Christensen, mens den tidligere socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning spilles af Preben Kristensen.

Alle afsnit kan ses 28. december på DRTV.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 16/12/2025 - 08:00

TV 2-kendis: Løsningen er kommet hver gang jeg har tvivlet

Henrik Vestergaard, der spiller familiefaren Morten i "Valdes jul - vintermiraklet", har flere gange tvivlet på, om skuespillet var den rigtige levevej for ham.

Med sine 53 år har skuespilleren Henrik Vestergaard med egne ord brændt mere af livets store kalenderlys, end der er tilbage.

- Så er det også meget menneskeligt, at man reflekterer over, hvad man skal bruge resten af den tid på, uddyber han.

- Jeg har flere gange oplevet at tænke: "Er det nu, jeg skal noget andet?".

Men hans talent - og en vis portion held - har holdt ham fra at skifte spor.

- Det er blevet løst på den måde, at hver gang jeg har tvivlet på, om jeg skulle være skuespiller, har jeg pludselig landet store roller, fortæller han.

Henrik Vestergaard er egentligt uddannet cand.mag. i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og så har han en baggrund som officer fra Forsvaret.

Men han har også gået på skuespillerskole.

Henrik Vestergaard har blandt andet medvirket i seriesucceser som "Den som dræber - Fanget af mørket" og "Ditte & Louise" og film som "Underverden 2", "Hvidsteen Gruppen" og filmatiseringen af Afdeling Q-thrilleren "Journal 64".

Netop nu kan han ses i "Valdes jul - vintermiraklet" på TV 2.

For skuespilleren skal det gode job kunne opfylde to særlige behov.

- Helt overordnet set skal det være meningsfyldt, men det må også gerne være sjovt, siger han.

Og netop det meningsfulde har Henrik Vestergaard fundet som skuespiller.

- At fortælle historier giver mening, siger han.

- Jeg tror, vi lever vores liv gennem historier. Gode historier får os til at reflektere over, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen.

Julekalenderen kan ses på TV 2 hver aften, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

FAKTA: Cashback kan være svær at gennemskue

* Du skal normalt tilmelde dig, før du kan optjene og få cashback.

* De vilkår, du får præsenteret, bør du nærlæse ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her vil der blandt andet fremgå, hvordan du optjener og får cashback, samt hvordan dine data bliver behandlet.

* Det kan være en betingelse, at du skal have optjent et bestemt beløb, før pengene kan blive udbetalt.

* Hvis du returnerer et køb, kan den optjente cashback blive annulleret.

Kilder: Visa, MasterCard og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 16/12/2025 - 10:00

Cashback er blevet populært - men vær opmærksom på ulemperne

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Der er forskel på cashback-ordninger, og hvordan du kan få glæde af penge eller point, du optjener, når du handler. Derfor bør du sætte dig ind i vilkårene.

Få penge tilbage, når du handler. Det lover flere udbydere, der tilbyder såkaldt cashback, hvor du får noget af dit købsbeløb tilbage, hvis du handler med et bestemt betalingskort eller bruger en specifik app.

Men der er i bund og grund tale om et loyalitetsprogram, som ikke nødvendigvis er gratis. Det fortæller forbrugerpolitisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann.

- Det er nok et lidt klassisk forbrugerråd, men det er altså vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i vilkårene for cashback, før man tilmelder sig. For det er meget forskelligt, hvilke rabatter man får, og hvordan man kan indløse en eventuel besparelse, siger hun.

Hun anbefaler blandt andet, at du ikke stirrer dig blind på en rabat, da du måske kan finde bedre tilbud andre steder.

- Optjente point har til formål at skabe loyale kunder. Når man bruger sine point, sparer man måske lidt i den butik, hvor man indløser dem, men varen kan sagtens være billigere et andet sted. Vi opfordrer derfor til, at man altid undersøger markedet og priserne i andre butikker, siger hun.

Du bør også være opmærksom på, at du i nogle tilfælde betaler med data om din købsadfærd, som kan deles med tredjepart.

Desuden bør du undersøge, om du får cashback tilbage som rede penge på dit betalingskort, eller om du optjener point, som du kan bruge til at købe mere.

- Vi har også set eksempler på, at cashback bliver givet som rabat på et kreditlån, så det bliver nedskrevet, siger Susanne Aamann.

De to store kortudbydere Visa og MasterCard tilbyder eksempelvis cashback.

Hvis der er udgifter forbundet med at have bestemte betalingskort, risikerer du, at en eventuel rabat bliver spist op.

- Koster det for eksempel 500 kroner årligt, og man får 200 kroner tilbage i cashback, ender man med at have betalt 300 kroner for kortet, siger hun.

Der er også en anden relevant overvejelse. For hvis cashback er knyttet til et bestemt betalingskort, bliver både butikken og forbrugeren fastholdt, og det kan i nogle tilfælde betyde, at forbrugeren kommer til at betale mere.

Det vurderer Henrik Sedenmark, der er fagchef for betalinger og detailhandelsikkerhed i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- For langt de fleste butikker vil det være dyrere at modtage betaling med for eksempel visakort end med dankort. Den ekstra udgift er der kun én til at betale, og det er forbrugeren, siger han.

- Det samme gælder, når forbrugeren får en rabat. Så må den erhvervsdrivende typisk enten skrue på prisen eller hente pengene hjem på anden vis.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek