Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 16/01/2023 - 08:00

TV 2-stjerne: Jeg er allerede blevet James Bond

Skuespiller Afshin Firouzi tror allerede på, at han har vundet ti Oscars og spillet i Batman og Bond. Det hjælper ham til at forblive motiveret i branchen.

Af: Af Tenna Linnet Bork-Larsen, Ritzau Fokus

Der er mange måder at holde sig selv motiveret og realisere sine drømme.

Den fremadstormende skuespiller Afshin Firouzi gør det ved at sætte ekstreme mål.

- Jeg har et mål om at blive den nye James Bond. Eller blive den nye Batman. Lave den næste "Avatar"- eller Star Wars-film, siger han og griner.

- Det er det, der holder mig i gang og sulter mig og motiverer mig. Det synes jeg, at man skal have i en branche, hvor tingene også kan være meget usikre, lyder det fra den autodidakte skuespiller.

Afshin Firouzi er netop nu aktuel i anden sæson af TV 2's thrillerserie "DNA", hvor han spiller side om side med Anders W. Berthelsen, Olivia Joof Lewerissa og Johanne Louise Schmidt.

Det sidste halvandet år har været vildt for Afshin Firouzi.

For ud over "DNA" har han spillet med i tre kortfilm, serien "Dag & nat" og den nye film i serien om Afdeling Q, "Den grænseløse", som får premiere i 2024.

Men skuespil er ikke det eneste, han laver. Ved siden af det arbejder Afshin Firouzi på et opholdssted for udsatte unge.

Det er vigtigt for ham at udvikle sig som menneske. Det gør han ved at være noget for andre - og ikke gennem en skærm, fortæller han.

- Det er det virkelige liv. Det er ikke fiktion. Fiktion er spændende på sin måde, men jeg har brug for at have det virkelige med inde over hele tiden, siger Afshin Firouzi og fortsætter:

- Skuespillet er jo meget glamourøst med rød løber, billeder, interviews og sådan noget. Men det fylder meget. Så hjælper det lige at tage en døgnvagt på opholdsstedet og komme tilbage med god energi. Forfrisket, ny energi, siger han.

Den 42-årige skuespiller har derfor travlt med at få enderne til at hænge sammen. Men han er god til ikke at stresse unødigt.

Han tror nemlig på, at man tiltrækker, hvad man fortæller sig selv.

- Jeg tror på manifestationer. Jeg siger til mig selv, at jeg allerede har vundet det hele, siger Afshin Firouzi og fortsætter:

- Jeg er allerede været James Bond, jeg har allerede lavet "Batman", jeg har allerede vundet ti Oscars. Hvad vil jeg så lave, når jeg har vundet og fået alt det, jeg vil som skuespiller?

- Så vil jeg faktisk bare lave det, jeg elsker. Så hvorfor ikke gå ind i det med det mindset til at starte med?, spørger han.

På den måde går Afshin Firouzi ikke og venter på, at livet går i gang, men er tilfreds og taknemmelig for det, han har.

- Og sjovt nok kommer alting hurtigere, når man bare tænker sådan, siger han og smiler.

Hans råd til andre er derfor meget simpelt:

- Der er noget, jeg siger til mig selv, men det lyder lidt corny, siger han og griner.

- Tro på dig selv. Det siger jeg til mig selv i alt det, jeg laver. Tro på dig selv og på, at alt kan lade sig gøre, for det kan det, siger han.

Afshin Firouzi erkender, at det kan lyde, som om han snyder sig selv.

Men det virker.

- Det holder mig i gang, det holder mig frisk, og det holder min energi kørende. Jeg føler mig stærkere, klogere og dygtigere. Så der må jo være et eller andet i det, tænker jeg.

- Tro på alt, hvad du gør. Så kan det ikke gå galt, lyder det fra Afshin Firouzi.

Anden sæson af "DNA" kan ses på TV 2 hver mandag og streames på TV 2 Play.

/ritzau/

Stockholm, 26/11/2025 - 07:04

Niårig pige med fletninger og fregner har 80-års jubilæum

Pressens Bild/Ritzau Scanpix

Astrid Lindgrens første bog om den sprælske pige Pippi Langstrømpe udkom for første gang for 80 år siden.

Hun er kendt for sine røde fletninger, hun er stærk som en okse, og så er hun ikke bleg for at bryde reglerne.

Den 26. november fylder bøgerne om Pippi Langstrømpe, der er skrevet af den svenske forfatter Astrid Lindgren, 80 år.

Den første bog om Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdatter Langstrømpe udkom i 1945. Det blev til i alt 12 bøger om den fregnede, bomstærke pige, der bor alene med sin hest og abe i sit hus, Villa Villekulla.

Fejringen af jubilæet begyndte tidligere på året med Pippis fødselsdag, der er den 21. maj. Det er også Astrid Lindgrens datter Karins fødselsdag, og på dén dag i 1945 fik Karin det første Pippi-manuskript i gave af sin mor.

Karin var syg, og det er den direkte årsag til, at pigen med de forskelligfarvede strømper og orangefarvede fletninger kom til verden.

For at underholde sin datter fandt Lindgren nemlig på historien om Pippi, der gennem årene er blevet oversat til mindst 80 sprog.

- Jeg er ikke al opmærksomheden værd. Jeg kæmper mod det offentlige billede af mig selv, sagde Lindgren i et interview mange år senere, da hun selv fyldte 80 år i 1987.

Børnene elskede historierne om Pippi, aben hr. Nilsson og hesten. Pippi brød med alle regler og normer ved at sove med fødderne på puden, rulle kagedej ud på gulvet og spise en hel kage på en enkelt aften.

Agnes-Margrethe Bjorvand, der er Pippi- og Astrid Lindgren-ekspert og forsker ved Institut for Nordisk Sprog og Medievidenskab ved Universitetet i Agder i Norge, siger, at bøgerne skabte stor debat i Sverige.

- Der havde været en oplæsning fra bogen i radioen, og en professor kom med skarp kritik. Han mente, at bogen var skadelig for børn, siger hun.

Dengang var holdningen til børneopdragelse, at børn skulle ses, men ikke høres, påpeger Bjorvand.

Pippi blev efterfølgende én af verdens mest kendte børnebogsfigurer og kom i 2005 på Unescos liste over bevaringsværdige værker.

Historierne om Pippi er desuden blevet filmatiseret flere gange, brugt i musik og opført som musical.

- Pippi-bøgerne har holdt ved og er blevet læst af flere generationer af børn. De er blevet klassikere, på samme måde som vi taler om voksenlitteratur som klassikere, siger Bjorvand.

Astrid Lindgren står også bag klassikere som "Ronja Røverdatter", "Børnene i Bulderby" og "Brødrene Løvehjerte".

Astrid Lindgren Company, der er ejet af forfatterens børn og børnebørn, oplyser, at jubilæet har sloganet "Gør som Pippi".

Det henviser til et citat fra den anden bog om Pippi, nemlig "Kender du Pippi Langstrømpe" fra 1947, som lyder, at "Den, der er meget stærk, skal også være meget venlig".

/ritzau/NTB

Læs Mere >>

København, 25/11/2025 - 22:30

TV 2-duo hædret med diversitetspris

Vennerne Rand Jamal og Mohammed Osman har modtaget Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards for at have gjort en særlig indsats for inklusion.

Kortfilm blev hædret ved årets Ekko Shortlist Awards, som løb af stablen på Bremen Teater i København tirsdag aften.

Ekko Shortlist Awards hylder de bedste kortfilm og de største talenter, som det lyder fra Filmmagasinet Ekko, der står bag prisuddelingen.

Der blev uddelt 13 priser til Ekko Shortlist Awards, som blev afholdt for 12. år i træk.

For fire år siden blev Diversitet Prisen indstiftet og uddelt for første gang. I år gik den til barndomsvennerne Rand Jamal og Mohammed Osman, der var blandt deltagerne i årets udgave af TV 2-programmet "Først til verdens ende", hvor fem makkerpar dyster om at nå hurtigst fra a til b i USA.

Diversitet Prisen uddeles af Film&Tvgruppen i Journalistforbundet til en person, gruppe eller organisation, som har gjort noget særligt for mangfoldigheden i dansk film og tv det seneste år.

- På rejsen gennem USA bliver de to danskere med henholdsvis kurdiske og palæstinensisk-libanesiske rødder udsat for en sjældent tydelig racisme og forskelsbehandling, som de klogt og følsomt sætter ord på, lyder det blandt andet fra juryen.

Ud over Diversitet Prisen blev der også uddelt priser til en stribe kortfilm og præstationerne i dem.

Der blev uddelt to hovedpriser. Selve Shortlist Prisen tilfaldt instruktør Astrid Söderberg for kortfilmen "Solo Female", mens Publikumsprisen gik til instruktør Tala Salas for "20.10.20 Flugten fra Herstedvester".

De 20 film, der sammenlagt har haft de bedste placeringer på Filmmagasinet Ekkos ugentlige seerbestemte top-10 over bedste kortfilm, var automatisk nomineret til de to priser.

En jury har valgt vinderen af Shortlist Prisen, mens publikum har stemt om, hvilken film der skulle modtage Publikum Prisen. Vinderen af Shortlist Prisen har ud over statuetten også fået en check på 25.000 kroner.

I de øvrige 11 kategorier har en jury nomineret fem film eller præstationer. Årets nomineringer er fundet iblandt de 153 film, der er kommet ind på Ekko Shortlist det forgangne år.

Efter juryens nomineringer stemmer publikum på deres favoritter. Vinderen findes i en kombination af publikums stemmer og juryens rangering.

Det blev 12-årige talent Reet Garg blev kåret som Bedste Kvindelige Skuespiller for sin præstation i kortfilmen "Etniske smerter".

Juryen består af rutinerede navne fra filmbranchen, i år blandt andre stjerneskuespillerne Lars Ranthe og Neel Rønholt og instruktør Christoffer Boe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek