Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

03/08/2024 - 10:00

Slå havens vilde blomsterflor ned så det kommer igen til næste år

Har du en blomstereng i et hjørne af haven, er det i august, du skal finde le eller kratrydder frem fra skuret. Og har du ikke en eng, kan du så den nu.

John Randeris/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Gennem sommeren har du måske nydt synet af brummende bier og flaksende sommerfugle over lange flagrende græsser og vilde blomster i alskens farver i et vildtvoksende hjørne af din have.

Ønsker du at gentage succesen til næste år, er det en god idé at slå blomsterengen ned her i august.

Det siger Anne Stine Bruun, der er landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, som er en landsdækkende forening for haveejere.

- Det er bedst at gøre det med en le, men en kratrydder kan også bruges. Du får mere plads til blomsterne ved at slå engen ned en gang om året, fortæller hun og tilføjer, at du også sagtens kan bruge en hækkesaks, hvis du hverken har en le eller en kratrydder til rådighed.

Når de høje græsser, kornblomster og valmuer, og hvad det vilde hjørne af din have ellers rummer, er slået ned, lader du hele molevitten ligge og tørre en uge eller to.

- Når det har ligget og tørret, kan du ryste frøene af planterne ud på jorden, og hvis det er flerårige blomster, hjælper du dem på den måde med at komme op igen til næste år, fortæller Anne Stine Bruun.

Har du ikke en blomstereng i haven, men kunne godt tænke dig en, så er sensommeren også det optimale tidspunkt at anlægge den.

Det fortæller Christian Faurschou, der er gartner og indehaver af Ellengaard Planteskole og Anlægsgartneri.

- Mange af de blomster, du sår, sætter naturligt deres frø her i sensommeren som en del af deres naturlige rytme. Derfor er det et godt tidspunkt, siger han.

Du skal dog forberede dig på, at det er et stort arbejde at give blomsterengen den bedst mulige start. Først og fremmest skal du sørge for, at de vilde blomster, du sår, ikke kommer til at konkurrere med ukrudt eller græs.

Det stykke af din have, du har udset dig, skal derfor skrælles fri for alt, så jorden ligger løsnet og bar.

Dernæst skal du have helt styr på, hvad det er for en jord, du har med at gøre. Vilde blomster trives nemlig bedst i næringsfattig jord. Det vil sige, at sandet jord er perfekt, mens tung lerjord fungerer knap så godt.

Har du det sidste, kan du overveje at blande noget grus i jorden, så den bliver mere næringsfattig. Herfra handler det om at finde lige netop den blomsterfrøblanding, der passer bedst til din haves jordforhold.

- Som udgangspunkt skal man søge rådgivning fra en fagperson for at få et godt resultat, så man ikke bare køber hyldevarer, der er beregnet til let jord, hvis man har tung lerjord, siger Christian Faurschou.

Ønsker du at gøre noget godt for biodiversiteten i haven, bør du ifølge Danmarks Naturfredningsforening gå efter frøblandinger, som rummer vilde hjemmehørende arter. Det vil sige arter, som har tilpasset sig klimaet herhjemme, og som derfor er vigtige for en lang række insekter.

Når du har udvalgt dig lige den blanding, der passer til din have, strør du frøene ud.

Og så er der kun tilbage at vente med spænding til næste år for at se, om kornblomster og valmuer folder blomsterfloret ud.

/ritzau fokus/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek