Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

03/08/2024 - 10:00

Slå havens vilde blomsterflor ned så det kommer igen til næste år

Har du en blomstereng i et hjørne af haven, er det i august, du skal finde le eller kratrydder frem fra skuret. Og har du ikke en eng, kan du så den nu.

John Randeris/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Gennem sommeren har du måske nydt synet af brummende bier og flaksende sommerfugle over lange flagrende græsser og vilde blomster i alskens farver i et vildtvoksende hjørne af din have.

Ønsker du at gentage succesen til næste år, er det en god idé at slå blomsterengen ned her i august.

Det siger Anne Stine Bruun, der er landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver hos Haveselskabet, som er en landsdækkende forening for haveejere.

- Det er bedst at gøre det med en le, men en kratrydder kan også bruges. Du får mere plads til blomsterne ved at slå engen ned en gang om året, fortæller hun og tilføjer, at du også sagtens kan bruge en hækkesaks, hvis du hverken har en le eller en kratrydder til rådighed.

Når de høje græsser, kornblomster og valmuer, og hvad det vilde hjørne af din have ellers rummer, er slået ned, lader du hele molevitten ligge og tørre en uge eller to.

- Når det har ligget og tørret, kan du ryste frøene af planterne ud på jorden, og hvis det er flerårige blomster, hjælper du dem på den måde med at komme op igen til næste år, fortæller Anne Stine Bruun.

Har du ikke en blomstereng i haven, men kunne godt tænke dig en, så er sensommeren også det optimale tidspunkt at anlægge den.

Det fortæller Christian Faurschou, der er gartner og indehaver af Ellengaard Planteskole og Anlægsgartneri.

- Mange af de blomster, du sår, sætter naturligt deres frø her i sensommeren som en del af deres naturlige rytme. Derfor er det et godt tidspunkt, siger han.

Du skal dog forberede dig på, at det er et stort arbejde at give blomsterengen den bedst mulige start. Først og fremmest skal du sørge for, at de vilde blomster, du sår, ikke kommer til at konkurrere med ukrudt eller græs.

Det stykke af din have, du har udset dig, skal derfor skrælles fri for alt, så jorden ligger løsnet og bar.

Dernæst skal du have helt styr på, hvad det er for en jord, du har med at gøre. Vilde blomster trives nemlig bedst i næringsfattig jord. Det vil sige, at sandet jord er perfekt, mens tung lerjord fungerer knap så godt.

Har du det sidste, kan du overveje at blande noget grus i jorden, så den bliver mere næringsfattig. Herfra handler det om at finde lige netop den blomsterfrøblanding, der passer bedst til din haves jordforhold.

- Som udgangspunkt skal man søge rådgivning fra en fagperson for at få et godt resultat, så man ikke bare køber hyldevarer, der er beregnet til let jord, hvis man har tung lerjord, siger Christian Faurschou.

Ønsker du at gøre noget godt for biodiversiteten i haven, bør du ifølge Danmarks Naturfredningsforening gå efter frøblandinger, som rummer vilde hjemmehørende arter. Det vil sige arter, som har tilpasset sig klimaet herhjemme, og som derfor er vigtige for en lang række insekter.

Når du har udvalgt dig lige den blanding, der passer til din have, strør du frøene ud.

Og så er der kun tilbage at vente med spænding til næste år for at se, om kornblomster og valmuer folder blomsterfloret ud.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek