Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2024 - 08:00

TV 2-stjerne: Troen og tvivlen har altid gået hånd i hånd

Præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann appellerede til, at hendes mand, instruktør Thomas Vinterberg, skrev håbet ind i serien "Familier som vores".

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Instruktøren Thomas Vinterberg var i Paris og ringede hjem til sin hustru, Helene Reingaard Neumann.

Han havde skrevet et digt, fortalte han hende.

- Det har han ellers aldrig gjort før, fortæller hun nu her syv år efter.

- Han har lidt med vilje, tror jeg, smidt det væk. Det er ikke noget, han vil stå særlig meget ved, fortæller Helene Reingaard Neumann med et stille grin.

Digtet dannede konturerne i det, der siden er blevet til tv-serien "Familier som vores", som netop nu strømmer over skærmen på TV 2.

Den udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne af klimaforandringerne, og alle skal evakueres.

- Allerede da krigen i Syrien brød ud, talte vi ekstremt meget derhjemme om de, der flygtede. Hvor katastrofalt det var. Og hvordan man aldrig måtte blive vant til som menneske at tale om det på en ikkemenneskelig måde. Og tænk, hvis det var os.

- Vi har talt enormt meget om, at vi er så privilegerede i vores land. Vi er ikke vant til at se os som dem, der flygter. Det kunne være interessant at vende på hovedet.

Det har Thomas Vinterberg nu gjort i serien, hvori Helene Reingaard Neumann også medvirker sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Thomas Bo Larsen.

De har alle tråde ind i den familie, som er central for fortællingen i serien. Selv om de er forbundne, er fundamentet forskelligt.

De, der har råd, kan genhuse sig i velhavende lande, mens mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem hen, hvor der er plads.

Op til evakueringen afholdes der tv-transmitterede gudstjenester som en del af afskeden med det Danmark, der er ved at forsvinde i vandet.

De prædikener har Helene Reingaard Neumann faktisk været med til at skrive - den autodidakte skuespiller blev uddannet præst fra Københavns Universitet i 2017 og er i dag gæsteprædikant i Marmorkirken i København, som også er central i flere scener i "Familier som vores".

- Jeg tror, jeg har læst alle de udkast, der har været af manuskriptet, og er kommet med kommentarer. Der var specielt et tidspunkt - for fire år siden - hvor det hele var meget, meget mørkt. Der havde vi en samtale om, at jeg syntes, det var vigtigt, at der kom håb ind i fortællingen. For det har vi brug for, siger Helene Reingaard Neumann.

- Alle mennesker har brug for håb. Også hvis man skal håndtere meget alvor, må vi have håbet i hånden. Ellers bliver alt meningsløst ... Jeg oplever som præst, at den allerstørste misforståelse, hvad angår tro, er, at man ikke kan tvivle.

Men det er en ekstremt forældet måde at se det på, mener Helene Reingaard Neumann.

- Troen og tvivlen har gået hånd i hånd, altid, og hvis man ikke åbner sig for tvivlen, kan det gå hen og blive fundamentalistisk. Det er noget af det, jeg håber, man kan få med fra serien: at man ikke nødvendigvis behøver at være 100 procent sikker på alt. For med de største ting i livet kan vi ikke være sikre, siger hun.

- Vi kan ikke være sikre på kærligheden. Vi kan ikke være sikre på, at vores venskaber holder for evigt. Men vi kan jo tro, og vi kan håbe. Det er troens DNA.

Tro og videnskab kan sagtens sameksistere, understreger Helene Reingaard Neumann og citerer digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen.

- Tro og teologi, viden om Gud, håndterer alt det, vi ikke kan vide noget om. Det synes jeg, er enormt smukt sagt, siger hun og uddyber:

- Videnskaben håndterer det, vi kan vide noget om. Og troen håndterer det, vi ikke kan vide noget om. For eksempel døden eller mysterier i livet... Det er, som om folk glemmer den skillelinje.

Helene Reingaard Neumann kommer ikke selv fra en særligt troende familie. Men troen har altid været et stenkast fra hende fysisk såvel som åndeligt.

Der blev sunget morgensang i hendes folkeskole, og mange forskellige verdensreligioner var repræsenteret hos hendes klassekammerater.

Hun er opvokset i indre København med Marmorkirken lige rundt om hjørnet.

- Jeg har altid haft det sådan, når jeg trådte ind i det rum, at der var noget der, jeg længtes efter på en eller anden måde ... Men det har ikke været så formuleret før.

- Jeg var forholdsvis ung, da jeg mødte Thomas, og overvejede, om jeg skulle søge ind på teaterskolen. Men jeg havde bare en længsel efter at vide noget mere om tro.

Helene Reingaard Neumann endte med at begynde at studere teologi. Sideløbende er hun dog fortsat med filmroller.

Det var også det, der tilbage i 2006 førte til mødet med Thomas Vinterberg, da hun medvirkede i filmen "En mand kommer hjem", som han instruerede.

Siden 2007 har den 37-årige præst og skuespiller og den 55-årige instruktør dannet par professionelt og privat, og "Familier som vores" er også blevet et familieprojekt.

Parrets søn, Albert på 12, har også haft en lille rolle i serien.

Sammen har Helene Reingaard Neumann og Thomas Vinterberg også datteren Lily på ni år og lille Leonora, der kom til verden i sommer.

Det er Thomas Vinterbergs håb, at Leonora efter et godt og langt liv i 2124 kan overvære serien blive taget op af den tidskapsel, som den daværende fungerende kulturminister Christina Egelund, puttede den ned i i anledning af grundstensindsættelsen til genopbygningen af den brændte del af Børsen i København i september.

Tidskapslen skal tages op om 100 år - det er overvældende at tænke på, siger Helene Reingaard Neumann.

- Bare hvis vi kigger 20 år tilbage i tiden, er der mange ting, vi ikke havde. Menneskeheden bliver ved med at udvikle sig. Men samtidig er der noget, der er helt fundamentalt for det at være menneske. Det er at elske. At bygge et liv op. At skabe familie. At have venner. Det kommer også til at være det vigtigste i vores liv om 100 år, siger hun.

- Jeg håber, at Leonora tager med sig, at "Familier som vores" er skabt for at undersøge, hvad der sker med mennesker, når alt materielt bliver taget fra os. Og at det er kærligheden, og det er vores relationer til hinanden, der er det bærende i livet.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 og sendes på TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 02/12/2025 - 08:23

Grev Nikolai får skuespillerdebut i skandinavisk thriller

Danske biografgængere kan få et glimt af grev Nikolai, når filmen "Doktor Glas" får biografpremiere til april.

Grev Nikolai får sin skuespillerdebut i den psykologiske thriller "Doktor Glas", der har biografpremiere i Danmark til april næste år.

Det oplyser filmselskabet SF Studios, der er en af flere parter bag projektet, i en pressemeddelelse.

Han medvirker i en mindre rolle.

- At træde ind i skuespillet for første gang og arbejde tæt sammen med så stærke nordiske talenter har givet mig stor respekt for faget og mange erfaringer, siger han i meddelelsen.

Filmen er baseret på en roman skrevet af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg.

Den handler om den unge læge Gabriel Glas, der spilles af svenske Isac Calmroth. Han ender i et trekantsdrama med modedesigneren Helga Gregorius og hendes mand.

/ritzau/

Læs Mere >>

Teheran, 01/12/2025 - 19:35

Iransk guldpalmevinder er idømt et års fængsel

Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Den iranske instruktør Jafar Panahi har før været fængslet i sit hjemland. Denne gang lyder dommen på et år.

Iran har idømt den guldpalmevindende filminstruktør Jafar Panahi et års fængsel samt et indrejseforbud for "propagandaaktiviteter" mod landet.

Det fortæller Panahis advokat Mostafa Nili til nyhedsbureauet AFP.

Rejseforbuddet gælder i to år, fortæller advokaten og tilføjer, at de vil anke dommen.

Han er blevet dømt in absentia, hvilket betyder, at Panahi ikke var til stede under domshandlingen.

Instruktøren er en af Irans mest internationalt anerkendte filmskabere.

Tidligere på året vandt filmen "It Was Just an Accident", som er instrueret af Jafar Panahi, Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes.

Filmen er inspireret af historier, som den 65-årige instruktør har hørt fra medfanger under sine tidligere fængselsophold i Iran.

Panahi har flere gange været fængslet i sit hjemland, ligesom han har været underlagt indrejseforbud.

Advokaten Mostafa Nili siger til AFP, at anklagerne mod Jafar Panahi drejer sig om involvering i "propagandaaktiviteter" mod staten Iran, men han uddyber ikke yderligere.

- Hr. Panahi befinder sig uden for Iran lige nu, tilføjer advokaten.

Den iranske instruktør har vundet en række priser på europæiske filmfestivaler. Blandt andet vandt hans debutfilm "The White Balloon" i 1995 i Cannes en pris for bedste debutfilm.

I 2010 blev Panahi forbudt at lave film i Iran, ligesom han heller ikke måtte forlade landet, fordi han havde støttet masseprotester mod regeringen et år tidligere og lavet en række film, der kritiserede det moderne Irans tilstand.

Gennem årene er det alligevel lykkedes at få vist Panahis film uden for Iran.

Den britiske avis The Guardian har blandt andet beskrevet, hvordan en af Jafar Panahis tidligere film "This Is Not a Film" blev smuglet ud af Iran til Cannes gemt på et USB-stik, som var skjult i en kage.

Ifølge mediet Deadline forsøgte politiet i Iran også at få adgang til alle optagelserne fra den seneste film, "It Was Just an Accident".

Filmen er blevet indsendt som Frankrigs bidrag til næste års Oscars.

Iranske filmskabere, fremtrædende mediefigurer og berømtheder overvåges nøje i Iran, og deres arbejde gennemgås for indhold, der anses for at være kritisk over for den islamiske republik, skriver AFP.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

FAKTA: En både priset og billig spise

* Suppe kan både være en luksusret og den billigste ret overhovedet og er derfor altid blevet spist af høj som lav.

* I løbet af 1800-tallet blev det efter fransk forbillede udbredt i det fine danske borgerkøkken at servere suppe som en optakt til middagen. En af de fineste af slagsen var skildpaddesuppe.   

* Til hverdag spiste man ofte supper drøjet med gryn, brød, tørrede ærter eller bælgfrugter.  

* I Skandinavien var det før i tiden også normalt at spise søde supper, men den skik er stort set forsvundet nu. Det var for eksempel sødsuppe, der bestod af frugtsaft, gryn, rosiner, svesker og kanel.

Kilde: Danmarks Nationalleksikon, lex.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 02/12/2025 - 08:00

Dine rester kan koges til lækre supper

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Der er både penge at spare og delikate måltider i vente, hvis du kaster dig over suppegryderne denne vinter.

Alt fra slatne grøntsager til skroget fra lørdagskyllingen kan forvandles til en slubrende smagsoplevelse.

Så tøv en kende, inden du kyler resterne i skralderen, siger kokkelærer Thomas Rønsch Toftdahl fra Hotel- og Restaurantskolen.

- Man kan virkelig få nogle smage frem i supper, fordi de er så koncentrerede. Smagfuldheden øger mæthedsfølelsen, og så er det bare en god udnyttelse af råvarerne, fastslår han.

Stort set alle grøntsagsrester kan bruges til at kreere en grøntsagsfond. Kog dem blot i vand i halvanden times tid. Herefter sigter du grøntsagerne fra, og så har du en fond, der danner base for en lækker omgang suppe.

Det samme gælder for skroget fra en kylling, fiskeben og de forskellige suppeben, det er muligt at købe til en god pris ved slagteren.

Kog for eksempel kyllingeskroget sammen med løg og nogle gulerødder.

Kyllingeskrog og andre suppeben skal helst have lov til at koge i omkring tre og en halv time. Fiskeben skal ikke have mere end en halv times tid.

Til de cremede supper kan hjemmelavede pureer være et hit. Har du for eksempel nogle lidt trætte tomater liggende, kan de hakkes og koges i saltet vand, til de er helt møre, og til allersidst blendes de.

- Tomat har ret meget umami (den femte grundsmag, red.) i sig, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl, der gerne bruger tomatpuré som smagsgiver i en græskarsuppe.

Mens tomatpuré skal opbevares i desinficerede patentglas, kan du sagtens fryse dine hjemmelavede fonder ned.

- Jeg kender til folk, der bruger isterningebakker. Så hælder de den koncentrerede fond ned i bakken og smider den i fryseren. Det er helt genialt, siger kokkelæreren.

Laver du store suppeportioner, kan de også opbevares på frys. Her kan du bruge plastikbeholdere eller fødevareegnede fryseposer.

- Med supper er det bare vigtigt at huske, at de skal være kølet ned, før du fryser dem. Ellers kan der meget nemt gå bakterier i, siger Thomas Rønsch Toftdahl og fortsætter:

- Hvis man har lavet en suppe med meget fløde i, så kan den godt skille lidt, når man luner den op igen. Det sker der ikke noget ved. Man kan bare samle den igen med en lille smule maizena.

Savner du lidt knas som topping på suppen, kan du også kreere den af, hvad du allerede har i køkkenet.

Har du nogle løg, der synger på sidste vers, kan du dehydrere dem i ovnen. Det gør du ved at skære dem ud i løgringe og bage dem ved ovnens laveste varme (cirka 50-60 grader) i en god rum tid - for eksempel natten over.

- Så bliver de helt sprøde og hårde og smager meget koncentreret af løg, fortæller Thomas Rønsch Toftdahl.

Er du frisk på at nørde lidt mere igennem, kan du koge skræl fra grøntsager i en gryde med lidt vand. Kog, indtil du står med en smattet masse, som du blender. Lad puréen stå og trække natten over.

- Dagen efter smøres det helt tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og så bages det ved 100 grader i et par timer, til det er helt tørt og fast.

Nu kan du knække stykker af grøntsagspuréen og friturestege dem én efter en.

- Så får man de lækreste chips, der smager af grøntsager, siger Thomas Rønsch Toftdahl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek