Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2024 - 08:00

TV 2-stjerne: Troen og tvivlen har altid gået hånd i hånd

Præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann appellerede til, at hendes mand, instruktør Thomas Vinterberg, skrev håbet ind i serien "Familier som vores".

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Instruktøren Thomas Vinterberg var i Paris og ringede hjem til sin hustru, Helene Reingaard Neumann.

Han havde skrevet et digt, fortalte han hende.

- Det har han ellers aldrig gjort før, fortæller hun nu her syv år efter.

- Han har lidt med vilje, tror jeg, smidt det væk. Det er ikke noget, han vil stå særlig meget ved, fortæller Helene Reingaard Neumann med et stille grin.

Digtet dannede konturerne i det, der siden er blevet til tv-serien "Familier som vores", som netop nu strømmer over skærmen på TV 2.

Den udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne af klimaforandringerne, og alle skal evakueres.

- Allerede da krigen i Syrien brød ud, talte vi ekstremt meget derhjemme om de, der flygtede. Hvor katastrofalt det var. Og hvordan man aldrig måtte blive vant til som menneske at tale om det på en ikkemenneskelig måde. Og tænk, hvis det var os.

- Vi har talt enormt meget om, at vi er så privilegerede i vores land. Vi er ikke vant til at se os som dem, der flygter. Det kunne være interessant at vende på hovedet.

Det har Thomas Vinterberg nu gjort i serien, hvori Helene Reingaard Neumann også medvirker sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Thomas Bo Larsen.

De har alle tråde ind i den familie, som er central for fortællingen i serien. Selv om de er forbundne, er fundamentet forskelligt.

De, der har råd, kan genhuse sig i velhavende lande, mens mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem hen, hvor der er plads.

Op til evakueringen afholdes der tv-transmitterede gudstjenester som en del af afskeden med det Danmark, der er ved at forsvinde i vandet.

De prædikener har Helene Reingaard Neumann faktisk været med til at skrive - den autodidakte skuespiller blev uddannet præst fra Københavns Universitet i 2017 og er i dag gæsteprædikant i Marmorkirken i København, som også er central i flere scener i "Familier som vores".

- Jeg tror, jeg har læst alle de udkast, der har været af manuskriptet, og er kommet med kommentarer. Der var specielt et tidspunkt - for fire år siden - hvor det hele var meget, meget mørkt. Der havde vi en samtale om, at jeg syntes, det var vigtigt, at der kom håb ind i fortællingen. For det har vi brug for, siger Helene Reingaard Neumann.

- Alle mennesker har brug for håb. Også hvis man skal håndtere meget alvor, må vi have håbet i hånden. Ellers bliver alt meningsløst ... Jeg oplever som præst, at den allerstørste misforståelse, hvad angår tro, er, at man ikke kan tvivle.

Men det er en ekstremt forældet måde at se det på, mener Helene Reingaard Neumann.

- Troen og tvivlen har gået hånd i hånd, altid, og hvis man ikke åbner sig for tvivlen, kan det gå hen og blive fundamentalistisk. Det er noget af det, jeg håber, man kan få med fra serien: at man ikke nødvendigvis behøver at være 100 procent sikker på alt. For med de største ting i livet kan vi ikke være sikre, siger hun.

- Vi kan ikke være sikre på kærligheden. Vi kan ikke være sikre på, at vores venskaber holder for evigt. Men vi kan jo tro, og vi kan håbe. Det er troens DNA.

Tro og videnskab kan sagtens sameksistere, understreger Helene Reingaard Neumann og citerer digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen.

- Tro og teologi, viden om Gud, håndterer alt det, vi ikke kan vide noget om. Det synes jeg, er enormt smukt sagt, siger hun og uddyber:

- Videnskaben håndterer det, vi kan vide noget om. Og troen håndterer det, vi ikke kan vide noget om. For eksempel døden eller mysterier i livet... Det er, som om folk glemmer den skillelinje.

Helene Reingaard Neumann kommer ikke selv fra en særligt troende familie. Men troen har altid været et stenkast fra hende fysisk såvel som åndeligt.

Der blev sunget morgensang i hendes folkeskole, og mange forskellige verdensreligioner var repræsenteret hos hendes klassekammerater.

Hun er opvokset i indre København med Marmorkirken lige rundt om hjørnet.

- Jeg har altid haft det sådan, når jeg trådte ind i det rum, at der var noget der, jeg længtes efter på en eller anden måde ... Men det har ikke været så formuleret før.

- Jeg var forholdsvis ung, da jeg mødte Thomas, og overvejede, om jeg skulle søge ind på teaterskolen. Men jeg havde bare en længsel efter at vide noget mere om tro.

Helene Reingaard Neumann endte med at begynde at studere teologi. Sideløbende er hun dog fortsat med filmroller.

Det var også det, der tilbage i 2006 førte til mødet med Thomas Vinterberg, da hun medvirkede i filmen "En mand kommer hjem", som han instruerede.

Siden 2007 har den 37-årige præst og skuespiller og den 55-årige instruktør dannet par professionelt og privat, og "Familier som vores" er også blevet et familieprojekt.

Parrets søn, Albert på 12, har også haft en lille rolle i serien.

Sammen har Helene Reingaard Neumann og Thomas Vinterberg også datteren Lily på ni år og lille Leonora, der kom til verden i sommer.

Det er Thomas Vinterbergs håb, at Leonora efter et godt og langt liv i 2124 kan overvære serien blive taget op af den tidskapsel, som den daværende fungerende kulturminister Christina Egelund, puttede den ned i i anledning af grundstensindsættelsen til genopbygningen af den brændte del af Børsen i København i september.

Tidskapslen skal tages op om 100 år - det er overvældende at tænke på, siger Helene Reingaard Neumann.

- Bare hvis vi kigger 20 år tilbage i tiden, er der mange ting, vi ikke havde. Menneskeheden bliver ved med at udvikle sig. Men samtidig er der noget, der er helt fundamentalt for det at være menneske. Det er at elske. At bygge et liv op. At skabe familie. At have venner. Det kommer også til at være det vigtigste i vores liv om 100 år, siger hun.

- Jeg håber, at Leonora tager med sig, at "Familier som vores" er skabt for at undersøge, hvad der sker med mennesker, når alt materielt bliver taget fra os. Og at det er kærligheden, og det er vores relationer til hinanden, der er det bærende i livet.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 og sendes på TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 08:00

FAKTA: Prøv lækre dunser med kikærter

Du kan både booste sundheden i dine frikadeller og spare penge på kød, hvis du blander kikærter i din fars.

* Til 16 frikadeller skal du bruge 250 gram hakket svinekød, 200 gram kogte kikærter, to æg, et løg, to spiseskefulde rasp, salt og peber samt smør til stegning.

* Kom de kogte kikærter i en skål, og mos dem med en gaffel. Tilsæt det hakkede svinekød, og rør det godt sammen. Riv løget, og put det i farsen sammen med æg, og rør det hele godt sammen. Tilsæt rasp, havsalt og friskkværnet peber.

* Varm en pande op med smør, og steg cirka 16 frikadeller i cirka fem-seks minutter, til de er gyldne på begge sider.

* Hvis du ikke har kikærter, så kan du sagtens bruge andre bælgfrugter til farsen, for eksempel hvide bønner eller Ingrid-ærter.

Kilde: kogebogsforfatter og madblogger Ditte Ingemann.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 11/12/2025 - 08:00

Giv mormormaden en makeover og spar på madbudgettet

Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Kød, kartofler og sovs passer sammen som fod i hose, men du kan give både sundhed og pengepung et boost ved at krydre klassikerne denne vinter.

Frikadeller med sovs og kartofler samt bøf stroganoff har det til fælles, at de er tunge og klassiske danske retter, der gør sig godt i de kolde måneder.

Hvis du er i det opfindsomme hjørne denne vinter, kan du prøve at give dine gamle favoritter et sundt og forfriskende løft, som ikke går på kompromis med smagen.

Det fortæller madblogger og kogebogsforfatter Ditte Ingemann, der er medforfatter til bogen "Moderne mormormad".

- Der er mange retter, hvor det giver mening at peppe tingene op med nogle grøntsager. Det gælder især gryderetter, supper og farsretter, hvor du kan snige grøntsager ind uden at ændre på smagen, siger hun.

- Og så bliver det endda både sundere og billigere på samme tid.

Ifølge hende giver det god mening at eksperimentere lidt, ikke mindst fordi kød er en dyr råvare.

- Det er en god måde at få kødet til at række længere. Du behøver nemlig ikke den samme mængde kød i en fars, hvis du spæder op med nogle grøntsager, der er lige så gode til at binde farsen sammen og samtidig er fulde af proteiner, siger hun og fortsætter:

- Rod- og bælgfrugter, der er i sæson lige nu, er virkelig gode til formålet. Hvis du smider en håndfuld kikærter i frikadellefarsen eller nogle pastinakker i bøf stroganoffen, kan du måske gemme halvdelen af kødet til en anden gang.

Hun peger på, at svampe, selleri og pastinak har en struktur, der minder om kød, og derfor klæder de mormormaden rigtig godt.

Den samme tankegang kan bruges, når det kommer til sovsen, fortæller hun. Du kan nemlig også sagtens sende den på en lille diæt uden at tabe på smagen.

- Du kan snildt lave en god sovs uden al den smør og fløde. Brug noget fond i stedet og smag til med nogle krydderurter. Det kan godt lade sig gøre at lave en smagfuld sovs, selv om den er en anelse tyndere, fastslår hun.

- Prøv eventuelt at lave en kold sovs eller yoghurtdressing rørt sammen med masser af urter og lidt citronsaft. Det giver en dejlig friskhed til den ellers tunge vintermad.

Ifølge Ditte Ingemann kan det traditionelle danske køkken godt have tendens til at savne syre og friskhed.

- Det er godt at huske grøntsagerne som tilbehør, fordi det klassiske køkken er så rigt på salt og fedme. Jeg synes godt, at der kan mangle lidt af den friskhed, som er et must, når jeg sammensætter et måltid, siger hun.

Et af hendes bud er en salat med syltede radiser. Et friskt alternativ til den mere gængse rødbede- og spidskålssalat.

- Skyl radiser, og skær dem i tynde skiver, inden de puttes i et sylteglas. Fyld op med en lage af æblecidereddike, salt, sukker og peber, og sæt på køl.

- Riv nogle salatblade i grove stykker, og læg dem på et fad med fintsnittede sukkerærter og de syltede radiser. Du kan spæde til med en dressing lavet på fløde, citronsaft og lidt sukker, som du kan hælde oven på.

Men for Ditte Ingemann handler det bare om at turde prøve sig frem.

- Kødretter smager af noget, fordi kødet har umami, men du kan også finde de smage i planteriget. Det handler bare om at eksperimentere, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek