Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2024 - 08:00

TV 2-stjerne: Troen og tvivlen har altid gået hånd i hånd

Præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann appellerede til, at hendes mand, instruktør Thomas Vinterberg, skrev håbet ind i serien "Familier som vores".

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Instruktøren Thomas Vinterberg var i Paris og ringede hjem til sin hustru, Helene Reingaard Neumann.

Han havde skrevet et digt, fortalte han hende.

- Det har han ellers aldrig gjort før, fortæller hun nu her syv år efter.

- Han har lidt med vilje, tror jeg, smidt det væk. Det er ikke noget, han vil stå særlig meget ved, fortæller Helene Reingaard Neumann med et stille grin.

Digtet dannede konturerne i det, der siden er blevet til tv-serien "Familier som vores", som netop nu strømmer over skærmen på TV 2.

Den udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne af klimaforandringerne, og alle skal evakueres.

- Allerede da krigen i Syrien brød ud, talte vi ekstremt meget derhjemme om de, der flygtede. Hvor katastrofalt det var. Og hvordan man aldrig måtte blive vant til som menneske at tale om det på en ikkemenneskelig måde. Og tænk, hvis det var os.

- Vi har talt enormt meget om, at vi er så privilegerede i vores land. Vi er ikke vant til at se os som dem, der flygter. Det kunne være interessant at vende på hovedet.

Det har Thomas Vinterberg nu gjort i serien, hvori Helene Reingaard Neumann også medvirker sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Thomas Bo Larsen.

De har alle tråde ind i den familie, som er central for fortællingen i serien. Selv om de er forbundne, er fundamentet forskelligt.

De, der har råd, kan genhuse sig i velhavende lande, mens mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem hen, hvor der er plads.

Op til evakueringen afholdes der tv-transmitterede gudstjenester som en del af afskeden med det Danmark, der er ved at forsvinde i vandet.

De prædikener har Helene Reingaard Neumann faktisk været med til at skrive - den autodidakte skuespiller blev uddannet præst fra Københavns Universitet i 2017 og er i dag gæsteprædikant i Marmorkirken i København, som også er central i flere scener i "Familier som vores".

- Jeg tror, jeg har læst alle de udkast, der har været af manuskriptet, og er kommet med kommentarer. Der var specielt et tidspunkt - for fire år siden - hvor det hele var meget, meget mørkt. Der havde vi en samtale om, at jeg syntes, det var vigtigt, at der kom håb ind i fortællingen. For det har vi brug for, siger Helene Reingaard Neumann.

- Alle mennesker har brug for håb. Også hvis man skal håndtere meget alvor, må vi have håbet i hånden. Ellers bliver alt meningsløst ... Jeg oplever som præst, at den allerstørste misforståelse, hvad angår tro, er, at man ikke kan tvivle.

Men det er en ekstremt forældet måde at se det på, mener Helene Reingaard Neumann.

- Troen og tvivlen har gået hånd i hånd, altid, og hvis man ikke åbner sig for tvivlen, kan det gå hen og blive fundamentalistisk. Det er noget af det, jeg håber, man kan få med fra serien: at man ikke nødvendigvis behøver at være 100 procent sikker på alt. For med de største ting i livet kan vi ikke være sikre, siger hun.

- Vi kan ikke være sikre på kærligheden. Vi kan ikke være sikre på, at vores venskaber holder for evigt. Men vi kan jo tro, og vi kan håbe. Det er troens DNA.

Tro og videnskab kan sagtens sameksistere, understreger Helene Reingaard Neumann og citerer digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen.

- Tro og teologi, viden om Gud, håndterer alt det, vi ikke kan vide noget om. Det synes jeg, er enormt smukt sagt, siger hun og uddyber:

- Videnskaben håndterer det, vi kan vide noget om. Og troen håndterer det, vi ikke kan vide noget om. For eksempel døden eller mysterier i livet... Det er, som om folk glemmer den skillelinje.

Helene Reingaard Neumann kommer ikke selv fra en særligt troende familie. Men troen har altid været et stenkast fra hende fysisk såvel som åndeligt.

Der blev sunget morgensang i hendes folkeskole, og mange forskellige verdensreligioner var repræsenteret hos hendes klassekammerater.

Hun er opvokset i indre København med Marmorkirken lige rundt om hjørnet.

- Jeg har altid haft det sådan, når jeg trådte ind i det rum, at der var noget der, jeg længtes efter på en eller anden måde ... Men det har ikke været så formuleret før.

- Jeg var forholdsvis ung, da jeg mødte Thomas, og overvejede, om jeg skulle søge ind på teaterskolen. Men jeg havde bare en længsel efter at vide noget mere om tro.

Helene Reingaard Neumann endte med at begynde at studere teologi. Sideløbende er hun dog fortsat med filmroller.

Det var også det, der tilbage i 2006 førte til mødet med Thomas Vinterberg, da hun medvirkede i filmen "En mand kommer hjem", som han instruerede.

Siden 2007 har den 37-årige præst og skuespiller og den 55-årige instruktør dannet par professionelt og privat, og "Familier som vores" er også blevet et familieprojekt.

Parrets søn, Albert på 12, har også haft en lille rolle i serien.

Sammen har Helene Reingaard Neumann og Thomas Vinterberg også datteren Lily på ni år og lille Leonora, der kom til verden i sommer.

Det er Thomas Vinterbergs håb, at Leonora efter et godt og langt liv i 2124 kan overvære serien blive taget op af den tidskapsel, som den daværende fungerende kulturminister Christina Egelund, puttede den ned i i anledning af grundstensindsættelsen til genopbygningen af den brændte del af Børsen i København i september.

Tidskapslen skal tages op om 100 år - det er overvældende at tænke på, siger Helene Reingaard Neumann.

- Bare hvis vi kigger 20 år tilbage i tiden, er der mange ting, vi ikke havde. Menneskeheden bliver ved med at udvikle sig. Men samtidig er der noget, der er helt fundamentalt for det at være menneske. Det er at elske. At bygge et liv op. At skabe familie. At have venner. Det kommer også til at være det vigtigste i vores liv om 100 år, siger hun.

- Jeg håber, at Leonora tager med sig, at "Familier som vores" er skabt for at undersøge, hvad der sker med mennesker, når alt materielt bliver taget fra os. Og at det er kærligheden, og det er vores relationer til hinanden, der er det bærende i livet.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 og sendes på TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek