Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 24/11/2024 - 08:00

TV 2-stjerne: Troen og tvivlen har altid gået hånd i hånd

Præst og skuespiller Helene Reingaard Neumann appellerede til, at hendes mand, instruktør Thomas Vinterberg, skrev håbet ind i serien "Familier som vores".

Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Instruktøren Thomas Vinterberg var i Paris og ringede hjem til sin hustru, Helene Reingaard Neumann.

Han havde skrevet et digt, fortalte han hende.

- Det har han ellers aldrig gjort før, fortæller hun nu her syv år efter.

- Han har lidt med vilje, tror jeg, smidt det væk. Det er ikke noget, han vil stå særlig meget ved, fortæller Helene Reingaard Neumann med et stille grin.

Digtet dannede konturerne i det, der siden er blevet til tv-serien "Familier som vores", som netop nu strømmer over skærmen på TV 2.

Den udspiller sig i et Danmark, der er ved at drukne af klimaforandringerne, og alle skal evakueres.

- Allerede da krigen i Syrien brød ud, talte vi ekstremt meget derhjemme om de, der flygtede. Hvor katastrofalt det var. Og hvordan man aldrig måtte blive vant til som menneske at tale om det på en ikkemenneskelig måde. Og tænk, hvis det var os.

- Vi har talt enormt meget om, at vi er så privilegerede i vores land. Vi er ikke vant til at se os som dem, der flygter. Det kunne være interessant at vende på hovedet.

Det har Thomas Vinterberg nu gjort i serien, hvori Helene Reingaard Neumann også medvirker sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen og Thomas Bo Larsen.

De har alle tråde ind i den familie, som er central for fortællingen i serien. Selv om de er forbundne, er fundamentet forskelligt.

De, der har råd, kan genhuse sig i velhavende lande, mens mindre velstillede er afhængige af det statsfinansierede program, der sender dem hen, hvor der er plads.

Op til evakueringen afholdes der tv-transmitterede gudstjenester som en del af afskeden med det Danmark, der er ved at forsvinde i vandet.

De prædikener har Helene Reingaard Neumann faktisk været med til at skrive - den autodidakte skuespiller blev uddannet præst fra Københavns Universitet i 2017 og er i dag gæsteprædikant i Marmorkirken i København, som også er central i flere scener i "Familier som vores".

- Jeg tror, jeg har læst alle de udkast, der har været af manuskriptet, og er kommet med kommentarer. Der var specielt et tidspunkt - for fire år siden - hvor det hele var meget, meget mørkt. Der havde vi en samtale om, at jeg syntes, det var vigtigt, at der kom håb ind i fortællingen. For det har vi brug for, siger Helene Reingaard Neumann.

- Alle mennesker har brug for håb. Også hvis man skal håndtere meget alvor, må vi have håbet i hånden. Ellers bliver alt meningsløst ... Jeg oplever som præst, at den allerstørste misforståelse, hvad angår tro, er, at man ikke kan tvivle.

Men det er en ekstremt forældet måde at se det på, mener Helene Reingaard Neumann.

- Troen og tvivlen har gået hånd i hånd, altid, og hvis man ikke åbner sig for tvivlen, kan det gå hen og blive fundamentalistisk. Det er noget af det, jeg håber, man kan få med fra serien: at man ikke nødvendigvis behøver at være 100 procent sikker på alt. For med de største ting i livet kan vi ikke være sikre, siger hun.

- Vi kan ikke være sikre på kærligheden. Vi kan ikke være sikre på, at vores venskaber holder for evigt. Men vi kan jo tro, og vi kan håbe. Det er troens DNA.

Tro og videnskab kan sagtens sameksistere, understreger Helene Reingaard Neumann og citerer digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen.

- Tro og teologi, viden om Gud, håndterer alt det, vi ikke kan vide noget om. Det synes jeg, er enormt smukt sagt, siger hun og uddyber:

- Videnskaben håndterer det, vi kan vide noget om. Og troen håndterer det, vi ikke kan vide noget om. For eksempel døden eller mysterier i livet... Det er, som om folk glemmer den skillelinje.

Helene Reingaard Neumann kommer ikke selv fra en særligt troende familie. Men troen har altid været et stenkast fra hende fysisk såvel som åndeligt.

Der blev sunget morgensang i hendes folkeskole, og mange forskellige verdensreligioner var repræsenteret hos hendes klassekammerater.

Hun er opvokset i indre København med Marmorkirken lige rundt om hjørnet.

- Jeg har altid haft det sådan, når jeg trådte ind i det rum, at der var noget der, jeg længtes efter på en eller anden måde ... Men det har ikke været så formuleret før.

- Jeg var forholdsvis ung, da jeg mødte Thomas, og overvejede, om jeg skulle søge ind på teaterskolen. Men jeg havde bare en længsel efter at vide noget mere om tro.

Helene Reingaard Neumann endte med at begynde at studere teologi. Sideløbende er hun dog fortsat med filmroller.

Det var også det, der tilbage i 2006 førte til mødet med Thomas Vinterberg, da hun medvirkede i filmen "En mand kommer hjem", som han instruerede.

Siden 2007 har den 37-årige præst og skuespiller og den 55-årige instruktør dannet par professionelt og privat, og "Familier som vores" er også blevet et familieprojekt.

Parrets søn, Albert på 12, har også haft en lille rolle i serien.

Sammen har Helene Reingaard Neumann og Thomas Vinterberg også datteren Lily på ni år og lille Leonora, der kom til verden i sommer.

Det er Thomas Vinterbergs håb, at Leonora efter et godt og langt liv i 2124 kan overvære serien blive taget op af den tidskapsel, som den daværende fungerende kulturminister Christina Egelund, puttede den ned i i anledning af grundstensindsættelsen til genopbygningen af den brændte del af Børsen i København i september.

Tidskapslen skal tages op om 100 år - det er overvældende at tænke på, siger Helene Reingaard Neumann.

- Bare hvis vi kigger 20 år tilbage i tiden, er der mange ting, vi ikke havde. Menneskeheden bliver ved med at udvikle sig. Men samtidig er der noget, der er helt fundamentalt for det at være menneske. Det er at elske. At bygge et liv op. At skabe familie. At have venner. Det kommer også til at være det vigtigste i vores liv om 100 år, siger hun.

- Jeg håber, at Leonora tager med sig, at "Familier som vores" er skabt for at undersøge, hvad der sker med mennesker, når alt materielt bliver taget fra os. Og at det er kærligheden, og det er vores relationer til hinanden, der er det bærende i livet.

Næste afsnit af "Familier som vores" kan ses på TV 2 og sendes på TV 2 Play søndag.

/ritzau/

København, 10/12/2025 - 23:15

Humoren svigter i komedie om mandekamp mod kvindelig dominans

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Satiren rammer langtfra rent i Frederikke Aspöcks sorte komedie om kønsroller, mener anmeldere.

Der er for få gode grin i den nye komediefilm "Mand op!" fra instruktør Frederikke Aspöcks hånd.

Det mener en række anmeldere, som kvitterer med mellem to og fire stjerner ud af seks.

Filmen beskrives som en sort komedie om en gruppe mænd, der er frustrerede over, at kvinder i deres øjne har fået alt for meget magt i samfundet.

I løbet af filmen bliver deres mandekamp mere og mere voldsom, og temaet rammer noget i tidsånden, mener flere af anmelderne.

Men satiren rammer ikke rent, skriver Børsens anmelder, som giver filmen tre stjerner.

- Man griner ikke nok af de eskalerende handlinger, som de frustrerede mænd sætter i gang. De er gennemgående utroværdige, ligegyldige og uforstående.

Filmen ender med at sætte sig mellem to stole - satire og alvor - og svigter på begge fronter, lyder det fra Filmmagasinet Ekko. Her har anmelderen også givet tre stjerner til filmen, der får premiere torsdag.

Berlingske er helt nede på to stjerner.

- Komikken er fortvivlende lav, skriver avisens anmelder.

Mere tilfredse er man hos Politiken og Kristeligt Dagblad. Politiken kalder det modigt at stikke hånden ned i den hvepserede, som en diskussion om kønsroller kan være, mens Kristeligt Dagblad skriver, at filmen er et velkomment forsøg på at tale om et giftigt emne.

Men Kristeligt Dagblads anmelder bemærker også, at filmen mangler gode grin.

- Et langt stykke hen ad vejen er svagheden ved "Mand op!", at Frederikke Aspöck og Lars Husum virker mere interesseret i at debattere end i at være sjove. Filmen savner de to-tre-fire velorkestrerede scener, som løfter resten og kan sælge filmen til et bredt publikum, lyder det.

Lars Husum har skrevet manuskriptet til filmen. Det gjorde han også til Aspöcks komedie "De frivillige" om fængselsindsatte fra 2019, som fik en bedre medfart hos anmelderne.

I denne omgang er de ikke lige så imponerede af duoen, men til gengæld får Mikkel Boe Følsgaard, som spiller hovedrollen Rasmus, ros for sit skuespil.

/ritzau/

Læs Mere >>

Reykjavik, 10/12/2025 - 18:12

Island slutter sig til boykot af Eurovision med israelsk deltagelse

Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

Island vil ikke deltage ved Eurovision 2025. Det vil Holland, Irland, Spanien og Slovenien heller ikke.

Island vil ikke deltage i næste års Eurovision.

Det skriver landets public service-kanal RUV, efter at mediets bestyrelse har taget beslutningen på et møde.

Beslutningen er blevet truffet, efter at European Broadcasting Union (EBU), der arrangerer Eurovision, torsdag afgjorde, at Israel godt kunne deltage i konkurrencen.

I en pressemeddelelse skriver RUV, at den offentlige debat i Island har gjort det klart, at hverken glæde eller fred vil vinde frem, hvis tv-stationen deltager i Eurovision.

- Sangkonkurrencen og Eurovision har altid haft til formål at forene den islandske nation, men det står nu klart, at dette mål ikke kan opnås, og det er på dette programrelaterede grundlag, at beslutningen er taget, skriver RUV.

Israels deltagelse i sangkonkurrencen har været omstridt på grund af krigen i Gaza.

Efter EBU's afgørelse har tv-stationer i Holland, Irland, Spanien og Slovenien også besluttet at boykotte konkurrencen, så den ikke vises i de pågældende lande.

Det er tv-stationerne, der er medlemmer af EBU, som afgør, om deres lande deltager i Eurovision.

Det er ikke besluttet om den islandske sangkonkurrence Söngvakeppnin vil blive afholdt i 2026. Det er normalt vinderen af den konkurrence, som repræsenterer Island ved Eurovision.

I Danmark er det DR, som afholder Dansk Melodi Grand Prix, hvor den danske repræsentant til Eurovision findes.

DR har tidligere oplyst, at man ikke har planer om at boykotte Eurovision fra dansk side.

DR har dog hele tiden sagt, at mediets deltagelse er betinget af en række forhold, herunder et "stærkt internationalt fællesskab", sikkerhed og en apolitisk ramme om konkurrencen.

Næste års Eurovision skal afvikles i maj i Østrigs hovedstad, Wien.

Israel har deltaget i Eurovision i mere end 50 år, siden landet fik sin debut i 1973.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

FAKTA: Emojis i retssager

* Flere retssager i udlandet og herhjemme har vist, at emojis kan spille en stor rolle, når domstole vurderer intentioner og handlinger.

* I 2023 blev en landmand i Saskatchewan i Canada idømt en bøde, fordi han havde svaret med en tommel op-emoji, efter at han havde fået tilsendt en kontrakt via sms. Landmanden hævdede, at han blot bekræftede modtagelsen. Men en dommer vurderede, at emojien udgjorde en juridisk bindende aftale. Han blev dømt til at betale 82.000 canadiske dollar - omkring 350.000 kroner - for ikke at have leveret korn som aftalt.

* 29. oktober 2024 fik en 16-årig pige 30 dages betinget fængsel ved Retten i Aalborg for billigelse af et terrorangreb, fordi hun i en kommentar på Facebook skrev "Yass" med en smiley med hjerteøjne og et palæstinensisk flag til Ekstra Bladets opslag om Hamas' angreb på Israel 7. oktober 2023.

Kilder: Ritzau, CBC og BBC.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 10/12/2025 - 08:00

Vær varsom: Emojis kan tolkes forskelligt

Matthias Balk/Ritzau Scanpix

Emojis er blevet et internationalt sprog i den digitale tidsalder, men de tilsyneladende uskyldige ikoner kan opfattes forskelligt.

For mange, der modtager en snemand-emoji på Snapchat, betyder den typisk bare vinter. Men for en pusher handler det om forretning, for snemanden er en kode for kokain.

Små ikoner kaldet emojis kan gøre beskeder og opslag på sociale medier mere levende og personlige. De udtrykker følelser og stemninger.

Men afhængigt af blandt andet alder, kontekst og kulturelle forskelle kan en emoji tolkes forskelligt af afsender og modtager.

En tommel op kan for nogle signalere opbakning, mens andre opfatter den som et dovent og dermed uhøfligt svar. Derfor kan det være en god idé at spørge, hvordan en emoji fortolkes, hvis du er i tvivl.

Sådan lyder rådet fra Sandra Halskov, der er fagkonsulent med speciale i destruktive digitale fællesskaber og online risikoadfærd hos Center for Digital Pædagogik.

- Hvis vi betragter emojis som et sprog, fungerer de på samme måde som andre sprog. Betydningen afhænger af kontekst, kulturelle normer og relationen mellem afsender og modtager, siger hun og fortsætter:

- Et eksempel er emojien, der forestiller et dødningehoved. For en midaldrende person betyder den typisk død. Men for en yngre person betyder emojien, at noget er dødsens sjovt.

Andre bruger en emoji, der illustrerer, at man griner så meget, at man får tårer i øjnene, for at vise, at noget er virkelig sjovt.

Men ifølge Sandra Halskov opfatter de unge den typisk som en boomer-emoji. En boomer betegner oprindeligt en person, der er født under det store babyboom i årene efter Anden Verdenskrig, men bruges i dag uformelt om nogen, der virker gammeldags.

- På samme måde som en emoji kan ord også betyde noget forskelligt, afhængigt af hvor gammel man er, og i hvilken kontekst ordet bliver brugt, siger hun.

Hvis du vil være sikker på, at du har tolket en emoji rigtigt, kan du altså spørge afsenderen nysgerrigt, hvordan vedkommende forstår den.

Sandra Halskov vurderer, at denne nysgerrighed især kan være vigtig mellem forælder og barn:

- Et godt eksempel på misforståede emojis var efter Netflix-serien "Adolescence", hvor 100-emojien blev gjort til noget, der har at gøre med incel-miljøet.

Incels betegner mænd, der hader kvinder, fordi de typisk ikke har haft succes med det modsatte køn.

Men det er ikke nødvendigvis sådan, et barn bruger den emoji.

- Flere forældre blev bekymrede for, om deres børn var blevet eksponeret for kvindehadske incel-miljøer, hvis barnet brugte de samme emojier som i serien. Men det var jo slet ikke tilfældet, siger Sandra Halskov.

Mere generelt betyder 100-emojien blot "helt sikkert" eller "helt enig", tilføjer hun.

Hun understreger, at man aldrig bør bruge tilstedeværelsen eller fraværet af en bestemt emoji til at be- eller afkræfte en bekymring for eksempel om radikalisering.

Selv om det kan hjælpe at søge en definition af en emoji på nettet, vurderer hun, at det ikke nødvendigvis er den rigtige fortolkning, da betydningen kan variere. Ifølge Sandra Halskov vil det bedste derfor være at spørge afsenderen, hvis man kommer i tvivl.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek