Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 11/12/2022 - 10:53

Topskattelettelser var en af årsagerne til SF-exit fra forhandlinger

Pia Olsen Dyhr skriver på Facebook, at topskattelettelser var del af aftaletekst, da SF forlod forhandlinger.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Det ser ud til at være lykkedes for Venstre at få topskattelettelser som en del af et nyt regeringsgrundlag i den mulige brede regering.

I et opslag på Facebook skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr, at topskattelettelser var en del af den aftaletekst, der var på bordet, da SF forlod forhandlingerne for fire dage siden.

- Nu er der gået fire dage, efter SF forlod regeringsforhandlingerne, fordi de var for blå. Jeg håber fortsat på, at noget af det vi forhandlede ind i teksten om børn og unges trivsel, om natur og klima, og ligeløn overlever. Det vil være godt for Danmark.

- Men der er så også elementer i teksten, der gik i den helt forkerte retning blandt andet topskattelettelser, skæve arbejdsudbudsreformer, og derfor forlod vi forhandlingerne. Vi kunne ikke længere genkende SF i det, skriver Pia Olsen Dyhr på Facebook.

Hverken Venstre eller Socialdemokratiet gik til valg på at sænke skatten i toppen.

Men emnet kom pludselig på bordet i november, da der lød nye toner fra Jakob Ellemann-Jensen (V) efter et forhandlingsmøde med kongelig undersøger Mette Frederiksen (S).

- Det handler også om at justere på topskattegrænsen. At rykke den, så det for flere kan betale sig at yde en ekstra indsats, sagde Ellemann 23. november.

Mette Frederiksen har heller ikke afvist, at topskattelettelser kan blive aktuelle.

Regeringsforhandlinger fortsætter ifølge TV 2 søndag.

Lørdag var der fælles forhandlinger mellem Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og De Radikale.

Hvis det bliver en regering med Socialdemokratiet og Venstre, er det nødvendigt at have minimum Moderaterne som parlamentarisk grundlag.

Med Moderaterne som en del af regeringen kan det blive en flertalsregering med 89 mandater.

Da de fire nordatlantiske mandater traditionelt ikke blander sig i dansk indenrigspolitik, kan regeringen reelt være en flertalsregering uden at have 90 mandater.

Skulle forhandlingerne bryde sammen, står SF klar igen.

- Og hvis nu det politiske projekt hen over midten bryder sammen, kære socialdemokrater, så er vi også klar til nye forhandlinger, skriver Pia Olsen Dyhr.

/ritzau/

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:08

Dronning Margrethe bærer grønlandsk guld på hovedet ved nytårstaffel

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Kong Frederik er torsdag vært for den traditionsrige nytårskur for anden gang, efter at hans mor abdicerede.

Politikerne ankommer torsdag aften i en lind strøm til den traditionsrige nytårskur på Amalienborg i det indre København.

Det gælder blandt andre SVM-regeringens tre hovedpersoner, Lars Løkke Rasmussen (M), Troels Lund Poulsen (V) og statsminister Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke bliver af DR foreholdt de dårlige meningsmålinger, der i øjeblikket kredser om hans parti.

- Jeg går ind i et arbejdsår, siger han og understreger, at han vil arbejde på at bevise sit partis berettigelse.

Mette Frederiksen bliver spurgt ind til den nytårstale, som hun har holdt forud for taflet.

Her blev der blandt andet lovet fødevarechecks til udvalgte grupper for at imødekomme de stigende fødevarepriser.

Om der er tale om valgflæsk forholder hun sig ikke direkte til.

- Der er altid kritik. Jeg gør det, der er bedst for vores land, siger hun til DR.

Næste folketingsvalg skal senest være afviklet til efteråret i år.

Gæsterne deltager alle i kong Frederiks anden nytårstaffel, hvor han er i værtsrollen. Den tjans overtog han fra dronning Margrethe, der abdicerede for knap to år siden.

Som en af de sidste gæster ankommer dronning Margrethe lidt før klokken otte foran Christian VII's palæ.

På hovedet har hun diademet "Naasut", som er af grønlandsk guld.

Kongeparret ankommer få minutter efter som de sidste til taflet.

Traditionen med et nytårstaffel stammer helt tilbage fra 1600-tallet.

Her blev det afholdt nytårsaften, hvor folk stillede sig op i rækker langs væggene for at overvære, at den kongelige familie og hoffet spiste nytårsmiddag.

Torsdag er der blomkålssuppe, grønlandsk snekrabbe og vildandebryst på menuen.

Amalienborg slår dørene op for indbudte gæster igen den 5. januar, hvor der afholdes nytårskur for blandt andre højesteretsdommere og Den Kongelige Livgardes og Gardehusarregimentets Officerskorps.

Dagen efter danner Christiansborg Slot ramme om nytårskur for officerer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og repræsentanter for større landsorganisationer.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek