Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 20/01/2024 - 10:00

Hold øje med ørerne: Høretab skader trivslen på jobbet

Din hjerne kommer på overarbejde, hvis du i dagligdagen kæmper med at fange, hvad kollegerne siger. Forening håber, at flere med høretab søger hjælp.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Af: Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus

Din hørelse spiller en rolle for din trivsel på arbejdet. Derfor er det ifølge Høreforeningen afgørende, at du reagerer, hvis den vigtige sans begynder at svigte.

Ifølge rapporten "Høreproblemer i arbejdslivet", som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet for Høreforeningen, angiver hver femte erhvervsaktive dansker mellem 18 og 64 år, at de har problemer med hørelsen.

- Jeg tænker, at der må være nogle derude, der virkelig kæmper sig gennem arbejdsdagene med de høreudfordringer, siger Majbritt Garbul Tobberup, der er Landsformand for Høreforeningen.

Rapporten viser, at folk, der har en del vanskeligheder med at høre, hvilket er 2,2 procent, arbejder mindre end andre. Og det kan Majbritt Garbul Tobberup godt forstå.

- Når du har et høretab, bliver du meget træt, fordi du bruger meget energi på at høre, fortæller hun.

Samme pointe kommer fra Tine Eltang, der er audiologopæd hos Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, som tilbyder specialundervisning og specialrådgivning til mennesker med nedsat funktionsevne.

- Vi oplever, at mange bliver meget udmattede af hele tiden at skulle høre og forstå det, der foregår omkring dem, siger hun og tilføjer, at det samtidig skaber udfordringer, at høretab er et usynligt handicap.

- Mange oplever, at deres kolleger glemmer, at de ikke hører så godt, og det er ikke af ond vilje, men det kan være frustrerende.

Derudover opstår der nemt misforståelser, hvis du ikke tydeligt kan høre, hvad folk omkring dig siger. Og det kan ligeledes føre til frustrationer hos både dig selv og dine kolleger.

Er du en af dem, der har det sådan, har Majbritt Garbul Tobberup et klart råd:

- Gå til ørelægen og få tjekket hørelsen. Jo før, jo bedre. Jeg plejer at sige, at det ikke er en skam at høre dårligt, men det er en skam ikke at gøre noget ved det, siger landsformanden.

Tine Eltang gør klart, at du ikke behøver en henvisning fra din egen læge for at få en tid hos din lokale ørelæge.

- Hos ørelægen får du lavet en høreprøve, og så vurderer ørelægen, om der er tale om et høretab, og om det giver mening at afprøve et høreapparat.

Anbefales et høreapparat, er det bare om at sige "ja tak", understreger hun.

- Ubehandlet høretab kan godt hænge sammen med angst og depression, og nyere forskning viser, at der på den lange bane kan være en sammenhæng med demens, siger Tine Eltang og understreger, at det også giver en gevinst her og nu at få hjælp til hørelsen.

- Du er kognitivt på overarbejde, når du hører dårligt. Derfor kan du aflaste dig selv en hel del ved at få høreapparat eller andre hjælpemidler.

Problemet er dog, at høretab kan være skamfuldt, påpeger hun.

- Vi opfordrer altid til, at man er åben omkring sit høretab, men høretab er desværre stadig ret tabubelagt. Hvis kollegerne ved det, kan de bedre tage hensyn til dig, og du kan tage dig de rette forholdsregler og få hjælp.

Hjælpen kan du for eksempel få ved at kontakte din kommunes hørekonsulent. Alle kommuner herhjemme har nemlig en ansat tilknyttet, som står klar til gratis at rådgive borgere, der oplever høreproblemer på jobbet.

/ritzau fokus/

Luxembourg, 27/11/2025 - 11:35

Svensker får otte års fængsel for terrorplan mod Eurovision

Svensk teenager havde laboratorie i hjemmet og terrorplaner på computeren. Eurovision i Holland var målet.

En domstol i Luxembourg har torsdag idømt en 23-årig svensker otte års fængsel for at planlægge et angreb mod Eurovision Song Contest i 2020.

Det skriver den hollandske avis Het Parool.

Sangkonkurrencen skulle have været afholdt i Rotterdam i Holland, men blev aflyst på grund af coronapandemien.

Den 23-årige er født af svenske forældre, men er vokset op i Luxembourg. Det var i familiens hjem, at han i februar 2020 blev anholdt af Luxembourgs politi.

I hjemmet fandt politiet et kemilaboratorie, hvor manden - på det tidspunkt en teenager - havde fremstillet livsfarlige sprængstoffer.

På hans computer var der hundredvis af dokumenter med forskellige terrorplaner, og hvad der beskrives som højreekstremt indhold.

I retten i Luxembourg er han blevet dømt for terrorvirksomhed og for brud på lovgivning om besiddelse af våben og sprængstoffer.

Ud af de otte års fængsel skal svenskeren som udgangspunkt afsone to år. De resterende år er betingede. Han skal gennemføre et afradikaliseringsprogram. Hvis han ikke gør det inden for fem år, skal han seks år i fængsel.

Det samme bliver tilfældet, hvis han bliver anholdt igen i de kommende år.

/ritzau/TT

Læs Mere >>

København, 27/11/2025 - 10:48

DR løfter sløret for næste års julekalender

I DR's julekalender, der får premiere i 2026, bliver julen sat i fare, da to venner finder en magisk bog.

Næste år kommer DR med en ny julekalender, der har titlen "Den Store Julefortælling".

Julekalenderen får premiere 1. december 2026, skriver DR torsdag i en pressemeddelelse.

Julekalenderen handler om drengen Aksel, der 1. december flytter hjem til sin mormor i den lille by Vester Kløjs sammen med sin søster.

Her bliver han hurtigt venner med Vigga, der bor i byen.

Da de to finder den magiske bog "Den Store Julefortælling", kommer både byen og julen i fare, da nissen Rolfe ved en fejl trylles ud af bogen.

Sammen må de tre stå sammen for at redde Vester Kløjs og julen, som vi kender den.

Ifølge chef for DR Drama, Henriette Marienlund, er temaet i den nye julekalender "de historier, der binder os sammen som mennesker".

- Fortællinger er julens hjerte, og julekalenderen minder os om, at det er vigtigere end nogensinde at bevare og dele de fortællinger, der skaber nærvær, underholdning og identitet, siger hun i meddelelsen.

Optagelserne gik i gang i september og fortsætter hen over vinteren.

DR optager både i DR Byens studier på Amager i København, i Birkerød, på Frilandsmuseet og i Den Gamle By i Aarhus.

- DR står på en stolt julekalendertradition, og med "Den Store Julefortælling" bygger vi videre på den med et nyt magisk univers for hele familien, siger Henriette Marienlund.

"Den Store Julefortælling" er skrevet af Lars T. Therkildsen og Uffe Rørbæk, der sammen står bag "Julemandens Datter"-filmene.

Uffe Rørbæk står desuden bag julekalenderne "Ludvig og Julemanden" samt "The Julekalender".

I sidstnævnte spiller han rollerne som nissen Hansi og Benny Jensen.

Den nye DR-julekalender instrueres af Morten Boesdal Halvorsen, som blandt andet har instrueret julekalenderne "Valdes Jul - Skovens Vogter" og "Valdes Jul - Vintermiraklet", der i år har premiere på TV 2.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

FAKTA: Lad krystalservicen blive i skabet

* En julefrokost kan føles som en oplagt mulighed for at bruge dit gamle krystalservice. Men mange af de gamle skåle og glas indeholder bly, som kan skade centralnervesystemet.

* Når servicen kommer i kontakt med for eksempel sild og snaps, kan der ske en afsmitning af bly til fødevarerne, som du indtager.

* Hos børn kan selv små mængder bly påvirke indlæringsevnen og intelligensen, mens det hos voksne kan skade nyrerne og øge blodtrykket. 

* Hovedparten af det krystalservice, du kan købe i dag, er blyfrit. Har dit service et blåt skær, når du kigger igennem det i dagslys, kan det skyldes bly.

* Julens sure fødevarer som rødbeder, citron og sild kan også opløse aluminium i bakker og sølvpapir. Varerne opbevares bedst i porcelæn, plastskåle eller glas.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 27/11/2025 - 08:00

Undgå at rester fra julebordet giver dig mavepine

Nicoline Kjems-Krognos/Ritzau Scanpix

Tjek temperaturen på dit køleskab, og varm retterne godt igennem. Med få huskeregler kan du sikre, at hverken du eller dine gæster ender med ondt i maven.

Langbordet fra julefrokosten efterlader ofte en del rester, som til stor fornøjelse kan nydes i dagene efter.

Men rester af sildesalat, tarteletfyld og risalamande kan give din mave store problemer, hvis maden ikke håndteres korrekt.

Det fortæller Sørine Quaade Møller, der er sektionsleder i Foder- og Fødevaresikkerhed i Fødevarestyrelsen.

En grundig rengøring, et temperaturtjek og oprydning i køleskabet er ifølge sektionslederen gode steder at starte.

Temperaturen i dit køleskab bør være maksimalt fem grader.

- Der kommer rigtig meget mad ind, og meget af det er måske tilberedt og har høje temperaturer.

- Så er det godt, at der er lidt ekstra plads i køleskabet, så der kan være noget luft omkring maden. På den måde kan man sikre, at temperaturfaldet sker på en fornuftig måde, siger Sørine Quaade Møller.

En tommelfingerregel er, at maden skal ned fra 65 grader til en kernetemperatur på under 10 grader over maksimalt fire timer, forklarer hun.

Laver du tarteletfyldet, den brune sovs eller risengrøden til juledesserten i dagene op til servering, kan et simpelt tip mindske bakterievæksten.

- Det er en virkelig god idé at dele maden op i nogle mindre portioner og smide dem i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Under tilberedningen af julebordets uendelige retter er det vigtigt, at du holder råt kød og kødsaft helt adskilt fra alt andet.

Så kan bakterier som for eksempel salmonella og campylobacter ikke sprede sig til den færdiglavede mad og gøre dig syg.

Når retterne skal på bordet, så server lidt ad gangen for at undgå, at store mængder af den lækre mad står ude i mange timer og må ende i skraldespanden.

- Server maden, når gæsterne har sat sig til bords og er klar til at spise. Og tag den væk, så snart I er færdige, og kom den i køleskabet, siger Sørine Quaade Møller.

Det gælder især for røget laks, sildesalater og kødpålæg. Særligt rullepølse og rejesalater, der indeholder friske krydderurter, er ofte mindre holdbare.

Det er ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier fra maden, der kan udfordre dit helbred i juledagene.

Norovirusinfektion, der også kaldes roskildesyge, florerer især i vintermånederne, og det forebygges bedst med god håndhygiejne.

- Med varmt vand og sæbe kommer man virkelig langt. Håndsprit virker ikke på norovirus, fortæller Sørine Quaade Møller.

Sørg desuden for at bruge skeer og tænger til at tage maden. Hold på brødet med et klæde, og opdager du, at skeen er druknet i sovsen, så skift den ud med en ren, lyder hendes opfordring.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek