' /> '> Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/10/2023 - 08:00

Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad

Airfryere er populære som aldrig før. Men hvad er det, de kan og ikke kan? Her får du en kyndig opsummering af de eftertragtede køkkengadgets' muligheder.

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Med en airfryer kan du lave mad stik imod Brødrene Prices anbefaling.

Uden rigeligt smør tilbereder den maden ved at lade varm luft cirkulere rundt.

En airfryer sammenlignes ofte med en frituregryde. Men i stedet for olie er det altså luft, der varmer maden op og skaber en sprød overflade.

Airfryeren er blevet enormt populær de senere år. Både på Pricerunner og Google Trends kan man se, at søgningerne er eksploderet. Og sidste år var airfryer det mest søgte tilbud blandt danskerne under Black Week.

Men hvad er det, den populære gadget kan? Og hvor kommer den til kort? Kogebogsforfatteren og kokkeunderviseren tager dig i hånden gennem det fagre nye airfryerland.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har brugt min stegepande i de seks år, jeg har haft airfryer, fortæller Britt Andersen.

Hun er forfatter til flere bøger om mad med airfryer, hvor "Airfryer grundbogen" er den seneste i rækken. Hun driver desuden en madblog og en facebookside, der har over 200.000 følgere.

Ifølge hende er det kun fantasien, der sætter grænser. Airfryeren bruger Britt Andersen til både at stege, bage og opvarme mad. Det kan være alt fra lune boller til en flæskesteg.

Kokkeunderviser hos Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl kan også få øje på airfryerens potentiale.

- Den er jo smart, når man ikke skal lave så store portioner. Også miljømæssigt er det bedre i forhold til at varme en kæmpestor ovn op, siger han.

Britt Andersen er enig.

- Airfryeren er både hurtigere og billigere i strøm. Man behøver faktisk slet ikke at varme den op. Og derfor plejer jeg at sige, at den er cirka 20 procent hurtigere i tid, fortæller hun.

Kokkeunderviseren ser også airfryeren som et rigtig godt alternativ til mikroovnen, når du skal opvarme maden fra dagen før.

- I mikroovnen bliver maden let slasket og kedelig, men i airfryeren får du en genopfriskning af stegefladen, fordi det er luft og ikke mikrobølger, man arbejder med. Den varme luft bruner og karamelliserer nemlig overfladen, siger han.

Når du så har lavet maden, er der jo altid den trælse rengøring. Den er dejlig nem og bekvem med en airfryer, lyder det fra Britt Andersen.

- De fleste udtagelige dele tåler faktisk at komme i opvaskeren, siger hun.

Ifølge Thomas Rønsch Toftdahl er airfryeren nemmere at rengøre end ovnen, fordi airfryerens bund har en teflonbelægning, som man kender fra stegepander.

- Vi kender alle sammen det med, at man har en ovn, der er fyldt med fedt alle steder, og så steger den ikke ens. Det kræver nogle krasse kemikalier at få den gjort ren.

Men inden du sælger alt i gamle køkkengrej, vil du måske også vide, hvad airfryeren ikke kan?

Både kokkeunderviseren og kogebogsforfatteren peger på størrelsen som airfryerens absolutte akilleshæl.

- Når man skal bage 30 boller, har man stadig brug for sin ovn, siger Britt Andersen.

Thomas Rønsch Toftdahl stemmer i.

- Den har heller ikke samme konveks, der giver ensartethed, som et stort ovnrum. Og jo mere ensartet stegning, der er på eksempelvis en steg, desto bedre er den. Der er airfryerens rum begrænset, siger han.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek