' /> '> Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad
Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 28/10/2023 - 08:00

Hop med på airfryer-bølgen og lav nem og hurtig mad

Airfryere er populære som aldrig før. Men hvad er det, de kan og ikke kan? Her får du en kyndig opsummering af de eftertragtede køkkengadgets' muligheder.

Af: Af Lukas Nørgaard Bødiker, Ritzau Fokus

Med en airfryer kan du lave mad stik imod Brødrene Prices anbefaling.

Uden rigeligt smør tilbereder den maden ved at lade varm luft cirkulere rundt.

En airfryer sammenlignes ofte med en frituregryde. Men i stedet for olie er det altså luft, der varmer maden op og skaber en sprød overflade.

Airfryeren er blevet enormt populær de senere år. Både på Pricerunner og Google Trends kan man se, at søgningerne er eksploderet. Og sidste år var airfryer det mest søgte tilbud blandt danskerne under Black Week.

Men hvad er det, den populære gadget kan? Og hvor kommer den til kort? Kogebogsforfatteren og kokkeunderviseren tager dig i hånden gennem det fagre nye airfryerland.

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har brugt min stegepande i de seks år, jeg har haft airfryer, fortæller Britt Andersen.

Hun er forfatter til flere bøger om mad med airfryer, hvor "Airfryer grundbogen" er den seneste i rækken. Hun driver desuden en madblog og en facebookside, der har over 200.000 følgere.

Ifølge hende er det kun fantasien, der sætter grænser. Airfryeren bruger Britt Andersen til både at stege, bage og opvarme mad. Det kan være alt fra lune boller til en flæskesteg.

Kokkeunderviser hos Hotel- og Restaurantskolen Thomas Rønsch Toftdahl kan også få øje på airfryerens potentiale.

- Den er jo smart, når man ikke skal lave så store portioner. Også miljømæssigt er det bedre i forhold til at varme en kæmpestor ovn op, siger han.

Britt Andersen er enig.

- Airfryeren er både hurtigere og billigere i strøm. Man behøver faktisk slet ikke at varme den op. Og derfor plejer jeg at sige, at den er cirka 20 procent hurtigere i tid, fortæller hun.

Kokkeunderviseren ser også airfryeren som et rigtig godt alternativ til mikroovnen, når du skal opvarme maden fra dagen før.

- I mikroovnen bliver maden let slasket og kedelig, men i airfryeren får du en genopfriskning af stegefladen, fordi det er luft og ikke mikrobølger, man arbejder med. Den varme luft bruner og karamelliserer nemlig overfladen, siger han.

Når du så har lavet maden, er der jo altid den trælse rengøring. Den er dejlig nem og bekvem med en airfryer, lyder det fra Britt Andersen.

- De fleste udtagelige dele tåler faktisk at komme i opvaskeren, siger hun.

Ifølge Thomas Rønsch Toftdahl er airfryeren nemmere at rengøre end ovnen, fordi airfryerens bund har en teflonbelægning, som man kender fra stegepander.

- Vi kender alle sammen det med, at man har en ovn, der er fyldt med fedt alle steder, og så steger den ikke ens. Det kræver nogle krasse kemikalier at få den gjort ren.

Men inden du sælger alt i gamle køkkengrej, vil du måske også vide, hvad airfryeren ikke kan?

Både kokkeunderviseren og kogebogsforfatteren peger på størrelsen som airfryerens absolutte akilleshæl.

- Når man skal bage 30 boller, har man stadig brug for sin ovn, siger Britt Andersen.

Thomas Rønsch Toftdahl stemmer i.

- Den har heller ikke samme konveks, der giver ensartethed, som et stort ovnrum. Og jo mere ensartet stegning, der er på eksempelvis en steg, desto bedre er den. Der er airfryerens rum begrænset, siger han.

/ritzau fokus/

København, 20/12/2025 - 13:15

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

Hvor erfaringen fra ejendomsbranchen kommer fra, er ikke uddybet.

Men greven, der er barnebarn af dronning Margrethe, nevø til kong Frederik og søn af prins Joachim, fik i maj et job i den australske storby Sydney.

Et job, der ikke blev nærmere beskrevet, andet end at det var relevant i forhold til hans uddannelse. Det oplyste hans agentur, Social Works, dengang over for Billed-Bladet.

Grev Nikolai har siden 2023 væren en del af influencerholdet hos marketingbureauet Social Works.

Grev Nikolai fik frit lejde til at promovere virksomheder og produkter, efter at han og hans tre søskende, grev Felix, grev Henrik og komtesse Athena, fik frataget deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse af deres farmor, dronning Margrethe, for at tilpasse kongehuset, som det lød.

Ifølge begrundelsen skal de fire børnebørn i langt højere grad kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de hensyn og forpligtelser, et formelt tilhørsforhold til kongehuset som institution indebærer.

Grev Nikolai begyndte at tage sine første skridt mod sin egen formbare fremtid i 2018, da han overraskede på catwalken for det britiske brand Burberry.

Han har også haft job for eksklusive mærker som Dior og Cartier. Og så har han været på forsiden af både den skandinaviske og den ukrainske udgave af modemagasinet Vogue.

Selv om grev Nikolai ikke længere er prins til Danmark, indgår han stadig i arvefølgen og er således den sjette i rækken.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 20/12/2025 - 13:04

Grev Nikolai har landet job som konsulent i Dansk Industri

Fra årsskiftet skal grev Nikolai arbejde med kommercielle opgaver som konsulent i Dansk Industri Ejendom.

Grev Nikolai har landet et job uden for de kongelige rammer som konsulent hos brancheorganisationen Dansk Industri (DI).

Det oplyser DI til Billed-Bladet.

Efter nytår tiltræder den 26-årige greve som konsulent i DI Ejendom, hvor han skal arbejde med kommercielle og datadrevne opgaver.

Sidste sommer fik han sin kandidatgrad i Economics and Business Administration - Sales Management fra Copenhagen Business School (CBS).

Under uddannelsen på CBS læste grev Nikolai et semester i Australien, hvor han var indskrevet på University of Technology Sydney som en del af hans uddannelse på CBS.

Netop hans uddannelsesmæssige baggrund er en af de ting, DI Ejendom har lagt vægt på i ansættelsen, lyder det fra Helle Juhler-Verdoner, der er branchechef for DI Ejendom.

- Nikolai har en kommerciel baggrund via sin CBS-uddannelse og erfaring fra job i ejendomsbranchen, som passer til DI Ejendom, og vi glæder os som altid til at tage imod og arbejde sammen med en ny kollega, siger hun til Billed-Bladet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 11:01

FAKTA: Alternativer til nytårsbordet

* Mens blæksprutten stortrives i det danske farvande, ser det mindre positivt ud for torsken.

* Sidste år opfordrede Verdensnaturfonden (WWF) til, at danskerne sprang nytårstorsken over. WWF anbefalede at gå efter østers, muslinger og blæksprutte som alternativer.

* Torskebestanden i Østersøen er så kritisk, at det er forbudt for lystfiskere at fiske efter den klassiske nytårsfisk her, mens erhvervsfiskeriet i flere år har været begrænset til bifangst.

* EU-landene har indgået en ny aftale, der i 2026 reducerer kvoten for fiskeri af torsk i Nordsøen med 44 procent.

Kilder: WWF og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 19/12/2025 - 08:00

FAKTA: Ulykker ved nytåret 2024-2025

* I nytårsdøgnene 31. december 2024 og 1. januar 2025 kom 209 personer i hele landet i akut behandling for skader forårsaget af fyrværkeri. Af dem var 42 alvorligt tilskadekomne, og én person mistede livet.

* Lovligt fyrværkeri stod for knap 90 procent af skaderne. 59 personer blev skadet af batterier, 47 af raketter og 30 af bomberør, mens 13 personer kom til skade ved brug af ulovligt fyrværkeri som kanonslag, strygere og luftbomber. Resten er blandt andet heksehyl, romerlys og indendørs fyrværkeri.

* Tre ud af ti af de tilskadekomne havde sikkerhedsbriller på.

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital, 2025.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek