Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 27/11/2022 - 08:00

Andreas Bo: Jeg skriver mig ind i historien

Andreas Bo er en del af det hold, der skal genrejse Tivolirevyen, og det er et privilegeret job, understreger den prisvindende skuespiller og komiker.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Af: Af Ritzau Fokus

Andreas Bo har fuld knald på karrieren, og nu kan han sætte endnu et flueben på sit farverige cv.

Den 55-årige komiker skal nemlig være en del af holdet, der skal genrejse Tivolirevyen, og han har masser af erfaring at trække på.

- Man kan godt lige få tanken: "Så skal jeg bare ind og sige noget sjovt, som jeg plejer". Men det er klart, at det på et eller andet tidspunkt går op for en, at jeg qua det skriver mig ind i historien, siger Andreas Bo på pressemødet og fortsætter:

- I Cirkusrevyen har jeg haft samme garderobe som Dirch Passer og siddet ved siden af Ulf Pilgaard. Helt krukket synes jeg, det er fedt at kunne sige. Tænk sig at have fået lov til at prøve det, lille tykke Andreas fra Nørre Lyndelse. Men det handler jo ikke om mig - det handler om publikum.

Andreas Bos arbejde er at underholde andre, når de har fri og nyder en stund væk fra dagligdagens trummerum for at hengive sig til grinet.

Det er et enormt privilegie, men også et, der engang slog ham omkuld.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde en stressnedsmeltning for mange år siden. Jeg var lige brudt igennem med "Live fra Bremen" og sad inde i Parken og kiggede rundt på de knap 40.000 sæder. Jeg havde lige solgt 55.000 billetter til mit første soloshow, hvor jeg ikke anede, hvad jeg skulle sige.

- Og så rammer det, når man står ude bag Aarhus Musikhus med en smøg og ser 1000 Fiat Punto'er komme kørende, som alle er kommet for at se en.

Andreas Bo blev til sidst sygemeldt med stress.

- Det kan være fuldstændig lammende at tænke: "Hvad fanden bilder du dig ind at tro, du kan få folk til at hive en aften ud af kalenderen, tage pænt tøj på og måske skal ud at spise og bruge for en husstand 1000-1500 kroner".

- Men så kommer der simpelthen et punkt, hvor man er nødt til at sige: "Det er deres valg, og de har sgu valgt mig", siger Andreas Bo.

Af og til kan tankerne, som engang overmandede ham, godt ulme lidt igen, og det kræver en peptalk at psyke sig selv op og få tvivlen til at forsvinde.

- Når jeg går ind på en scene, vil jeg gerne udstråle: "I skal bare være helt rolige og trygge - jeg har den. Læn jer tilbage, og hav det fedt".

- Jeg har nogle gange siddet i bilen på vej til et sjov-mand-efter-hovedretten-job og simpelthen sagt til mig selv: "Jeg er faktisk en lille gave til dem. De skal være glade for, at jeg kommer", selv om jeg godt ved, at det ikke er sådan, det er. Men den indstilling bliver du simpelthen nødt til at have. Ellers så glem det. Så kan det være skideligemeget, siger Andreas Bo.

Lige så vigtigt det er at gå på scenen med stor selvtillid, kan det være lige så destruktivt, hvis det kammer over i storhedsvanvid, tilføjer den erfarne komiker.

- Det går galt, hvis det stiger dig til hovedet, og du tænker: "Så er jeg jo noget helt specielt". For det er vi ikke. Der er ikke forskel på mig og en, der arbejder i Netto. Det her er bare mit job, siger han.

Når folk har valgt at spendere deres aften i hans selskab, har Andreas Bo tre dogmer, han skal efterleve.

Han skal virkelig ville det.

Så skal han være ædru, som han beskriver det. Det betyder, at han skal være i form til at yde det, der skal til på scenen.

Det sidste og altafgørende, der skal være opfyldt, er, at han skal være forberedt og ovenpå.

- Det er den gamle historie om revyskuespillere og afdankede koryfæer, som er gået til i druk af nervepres. De nye standuppere er opdraget på en helt anden måde, siger Andreas Bo og uddyber:

- De har fået at vide, at det var fantastisk, bare de lagde en lort hjemme på kakkelbordet i stuen. "Hvor er det flot! Ind på scenen med dig".

- Men uanset om du har den fra fødslen til indkøbspris, eller man som mig har fået at vide af min mor gennem hele min barndom: "Hvis du stiller dig op på en scene, har du kraftedeme at være forberedt", så er du under alle omstændigheder nødt til at komme overens med det.

Med sine tre dogmer opfyldt, er det et enormt berigende job at entertaine andre.

Det handler om at finde balancen mellem ydmyghed og selvtillid, så man kan give sit publikum en ordentlig en på opleveren.

- Når jeg skal have et par nye bukser og går hen til ekspedienten, som bare begynder at grine, kan jeg godt tage mig selv i først at blive lidt irriteret og tænke: "Nu er det dig, der er på arbejde. Jeg skal bare have et par bukser. Jeg skal ikke underholde lige nu."

- Men så tænker jeg: Tænk sig, at når folk ser mit fede fjæs, tænker de: "Nu skal vi have det sjovt". Det er fantastisk. Vi lever simpelthen af at få folk til at grine. Hvor fucking privilegeret kan man være?, lyder det fra Andreas Bo.

Tivolirevyen får premiere i Glassalen i Tivoli 1. juni 2023.

/ritzau/

København, 26/11/2025 - 17:05

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

Kammerherre og hofjægermester er ærestitler, som tildeles af den siddende regent.

Med titlerne følger eksempelvis bestemte uniformer, brocher eller en symbolsk nøgle, som indikerer, at man er bærer af de kongelige titler.

Hofjægermestertitlen tildeles til udvalgte godsejere, mens titlen som kammerherre eller -dame oprindeligt var til en fremtrædende embedsmand med adgang til kongens gemakker - det er dog i nutiden blot en ærestitel.

Hans Henrik Algreen-Ussing er ikke den eneste, der har måtte vinke farvel til sine titler.

Erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 også strippet for sine titler som hofjægermester og kammerherre samt sin titel som ridder af første grad af Dannebrogsordenen.

Det var den daværende siddende regent, dronning Margrethe, der fratog ham titlerne.

Det skete, kort efter at Kjær blev dømt for at have påkørt en trafikofficial, der holdt vagt ved et lokalt cykelløb i Hørsholm.

Christian Kjær nægtede sig skyldig og hævdede, at det var ham, der var blevet angrebet med en stav.

Lige meget hjalp det. Kongehuset besluttede at fratage ham titlerne, og dermed var han ikke længere selvskreven til dronningens selskaber.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 16:51

Godsejer mister kongelige ærestitler efter voldsdom

Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på ærestitler. Kongehuset havde frataget dem uanset, lyder det.

Godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing har givet afkald på sine kongelige ærestitler som hofjægermester og kammerherre.

Det skriver kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Det sker, efter at Algreen-Ussing, der har ejet Tirsbæk Gods i mere end 20 år, i sidste uge blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel.

Straffesagen mod Hans Henrik Algreen-Ussing skyldes en episode, hvor han ville gribe ind over for en 16-årig dreng, der kørte ulovligt på godsejerens private grund.

Den 63-årige begik grov vold og gjorde sig skyldig i vanvidskørsel, slog Vestre Landsret fast onsdag i sidste uge.

Dommen var en skærpelse i forhold til en tidligere afgørelse fra Retten i Kolding.

I april 2024 mente byretten, at tre måneders betinget fængsel var det rigtige resultat.

Det lyder desuden fra kongehuset, at det ville have frataget ham ærestitlerne "under alle omstændigheder".

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

FAKTA: Den nemme gæsteret

Det skal du bruge til en budgetvenlig tomatrisotto (2 personer): 

* 1 dåse hakkede tomater.

* 7 deciliter grøntsagsbouillon.

* 2 løg.

* 2 fed hvidløg.

* Olivenolie.

* 3 deciliter grødris.

* 2 deciliter prosecco eller hvidvin (kan udskiftes med grøntsagsbouillon) .

* 100 gram parmesan.

* Salt og friskkværnet peber.

Sådan gør du: 

* Stavblend hakkede tomater, og vend dem sammen med grøntsagsbouillon. 

* Svits løg og revet hvidløg i olivenolie, tilsæt grødris efter tre minutter. 

* Tilsæt efter yderligere tre minutter prosecco eller hvidvin, og lad risene absorbere al væsken. 

* Tilsæt tomatbouillonen lidt efter lidt og rør, indtil risene er kogt. Det tager mellem 15 og 25 minutter. 

* Vend til sidst revet parmesan i, smag til med salt og peber, og top risottoen med friske cherrytomater skåret i kvarte. 

Kilde: Gadtoft.dk. 

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

København, 26/11/2025 - 08:00

Mange dropper at invitere gæster: Mindre pres giver mere nærvær

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Halvdelen af danskerne inviterer kun gæster til spisning omkring hvert halve år. Men det behøver ikke at være dyrt og stressende at fylde hjemmet med mennesker.

Lange indkøbslister og mange timer med oprydning, rengøring og madlavning.

Der kan være længe mellem middagsselskaberne rundt om i de danske hjem.

Næsten hver fjerde dansker inviterer aldrig eller meget sjældent gæster på mad, medmindre det gælder særlige anledninger som jul eller fødselsdag.

Det viser en måling, som Megafon har lavet for TV 2 og Politiken.

44 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de bekymrer sig over klargøring af hjemmet, når de inviterer gæster hjem til spisning.

Tilberedning af mad og udgifter er også på listen over, hvad udsigten til et middagsselskab kan give af panderynker.

Karen-Elisabeth Gadtoft udvikler opskrifter og står blandt andet bag kogebogen "Luksus på budget".

Når hun inviterer gæster til mad, kan det både være til rester med kort varsel eller til kaffebar for alle veninderne, der inviteres flere uger i forvejen.

- Jeg holder lige meget af begge dele. Det generer mig ikke at servere rester eller lave noget mere simpel mad, ud fra hvad vi allerede har i skuffer, skabe og fryseren herhjemme, siger hun.

For Karen-Elisabeth Gadtoft handler det mest af alt om at skabe rum til samvær, og det sætter hun en ære i at gøre i sit eget hjem.

Har du inviteret til middag, så anbefaler metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt, at du sætter tid af til at planlægge besøget.

- Så skal man spørge sig selv: "Hvad vil gøre det nemt?", siger psykologen.

Hvis du ikke elsker at stå i køkkenet og lave mad, kan du foreslå, at I laver et sammenskudsgilde.

Det kan også være, at du på forhånd sætter et sluttidspunkt for besøget.

- Det handler om at gøre det let og invitere folk inden for nogle rammer, der gør, at man har lyst, siger Zinaida Riisfeldt.

Når Karen-Elisabeth Gadtoft står over for en større middag, bestiller hun næsten altid sine varer over nettet.

- Det er virkelig dejligt ikke at skulle stå for det store arbejde, der kan være ved at tage ud og handle, holde overblikket i et stressende supermarked, pakke alle varerne, fragte dem hjem og op på fjerde sal, hvor vi bor, siger hun.

Kogebogsforfatteren foretrækker at servere mad, der kan laves på forhånd, når hun får gæster til spisning.

- Det kan være en lækker pastasauce, jeg har lavet i forvejen, så alt, jeg skal inden servering, er at koge pasta og vende det sammen.

- Jeg køber eller bager også tit brød, da det er billigt og mætter meget, fortæller Karen-Elisabeth Gadtoft.

For nogle kan det at invitere til et stort middagsselskab sætte gang i stribevis af tanker, fortæller metakognitiv psykolog Zinaida Riisfeldt.

Hvad skal jeg servere? Hvad hvis folk ikke svarer, om de deltager? Kommer gæsterne til at hygge sig?

Overtænkningen kan ifølge Zinaida Riisfeldt blive til en frygt for eksempelvis at tabe ansigt eller en ulyst, hvis man ikke orker besværet.

- Først og fremmest skal man lægge mærke til, at man får de her negative tanker, når man overvejer at invitere folk.

- Og så kan man eksperimentere med at udskyde det at bekymre sig og flytte fokus tilbage på det, man er i gang med, siger hun.

På den måde kan frygten eller ulysten få mindre indflydelse på, om du ender med at sende en invitation afsted.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek