Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 02/12/2022 - 23:57

G7-lande og Australien tilslutter sig prisloft på russisk olie

G7-landene er fredag aften blevet enige om, at der højst må betales 60 dollar per tønde russisk olie.

Af: /ritzau/

G7-landene og Australien er ligesom EU-landene blevet enige om et prisloft for russisk olie på 60 dollar per tønde.

Det træder i kraft 5. december eller kort derefter, oplyser landene ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Prisloftet kommer, kort efter at EU-landene vedtog det samme prisloft tidligere fredag aften.

Formålet med prisloftet er at presse Ruslands indtægter fra oliesalg og samtidig holde den globale olieforsyning på et stabilt niveau.

G7-landene består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien og USA.

EU er desuden repræsenteret ved EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og EU-præsident Charles Michel ved G7-møder.

/ritzau/

TjekDet - faktatjek