Det stikker i hjertet, når lyden af klikkende hundepoter forstummer, eller kattens sagte spinden fra lænestolen nu kun findes i din hukommelse.
Sorg over kæledyr er ganske normalt og temmelig udbredt. Alligevel er det noget, som vi tilsyneladende har svært ved at forholde os til. Det fortæller lektor i psykologi Tia Hansen fra Center for Menneske-dyr-psykologi på Aalborg Universitet.
- Mange af dem, der ringer til os, spørger, om det virkelig er normalt. De er overraskede over, at de føler sorgen så stærkt, fortæller hun og henviser til Aalborg Universitets hotline "Sorg over Dyr"-linjen, hvor man kan ringe ind og tale om sit tab.
Men du har intet at være flov over, hvis tristheden hænger ved, efter at du har sagt farvel til din højtelskede hund, kat eller undulat, understreger Tia Hansen.
- Sorg er helt basalt det, der sker, når du har knyttet et følelsesmæssigt bånd til nogen, og den nogen forsvinder - så bliver du ked af det, siger hun.
Derfor råder hun dig til at give dig selv lov til at sørge og til at tale om, hvordan du har det. I den forbindelse er det vigtigt ikke at forvente, at sorgen skal følge et bestemt forløb, eller at den rammer på samme måde hos andre, som den gør hos dig.
- Sorgen har to spor. Det følelsesmæssige spor, hvor man er ked af det, man har mistet. Så er der handlingssporet, som handler om at genoprette en hverdag, hvor man skal gøre nogle ting på nye måder. Her skal du give dig selv lov til at svinge frem og tilbage mellem de to spor, lyder det fra Tia Hansen, der understreger, at det også er vigtigt, at sorgen ikke kommer til at fylde det hele.
Måske har du et bestemt sted, du går hen for at mindes dyret, du har mistet. Og måske kan du på et tidspunkt begynde at betragte din sorg som noget smukt. Sådan lyder det fra Lise Lotte Christensen, som er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.
- Man skal huske på, at sorgen er en spejling af den glæde og den kærlighed, man har følt til et andet væsen. Der kan man være megastolt over, at man har haft succes med at forme så tæt en relation med en anden art, siger hun.
For Lise Lotte Christensen virker det altid godt at dele anekdoter om den afdøde kat eller hund med andre, der også kendte den.
- Jeg husker de gode stunder og får familien til at dele sjove historier, fortæller hun og tilføjer, at det også kan være en fin måde at mindes på at få printet og indrammet nogle fotos af dyret.
/ritzau fokus/
