Boligkøb er nok den største investering, du kommer til at lave. Og derfor er der også mange kommende boligejere, der søger tryghed i bolighandlen gennem rådgivning.

Men der er adskillige rådgivere at vælge imellem, og det kan godt forvirre, fordi flere faggrupper som ejendomsmæglere, byggesagkyndige og advokater tilbyder rådgivning.

Formand for Danske Boligadvokater Niels Erlandsen anbefaler boligkøbere at tænke over, hvor uvildig den enkelte rådgiver er.

- Altså hvilke interesser varetager rådgiveren egentlig? Det skal man spørge sig selv om, siger han.

Det fremgår for eksempel af gældende lovgivning, at en ejendomsmægler er sælgers mand og skal varetage sælgerens behov og interesser.

En ejendomsmægler kan også repræsentere køberen som rådgiver, men må - af gode grunde - ikke være repræsentant for både køber og sælger i samme handel.

- Det kommer nok ikke som en overraskelse, at jeg ser boligadvokaten som den helt uvildige part, der er tovholder for køber, siger han.

Niels Erlandsen peger på, at en boligadvokat ved en del om alle de forskellige fagområder i en bolighandel og kan samle rådgivningen.

Advokater har ligesom rådgivere i andre brancher som ejendomsmæglere og byggesagkyndige en lovpligtig ansvarsforsikring i tilfælde af fejl og uagtsom handling.

- En boligadvokats rådgivning starter med købsaftalen og gennemgang af de individuelle vilkår, hvori ejendomsmægleren typisk varetager sælgerens interesser, siger han og fortsætter:

- Derefter gennemgår boligadvokaten alle andre dokumenter og byggesager, før en godkendelsesskrivelse med eventuelle forbehold bliver udarbejdet.

Ifølge Niels Erlandsen skal du forvente, at det koster mellem 8000 og 15.000 kroner at få rådgivning fra en boligadvokat til køb af ejendom.

Den øgede efterspørgsel på rådgivning fra boligkøbere har man i høj grad også mærket i rådgivningsvirksomheden Byggesagkyndig.nu.

Det siger virksomhedens administrerende direktør, Christian Norborg.

- I en tid med stigende priser og renter vil man som boligkøber være sikker på, at man ikke køber katten i sækken. Og flere har fået øjnene op for, at en tilstandsrapport i sig selv ikke yder nogen garantier, siger han.

- Tilstandsrapporten har som oftest en række forhold, som en bygningssagkyndig ikke har kunnet undersøge. Det kan for eksempel være, at boligens gulv er dækket af et tæppe, eller at der ikke har været adgang til loftet.

Bygningssagkyndige og byggesagkyndige har samme kvalifikationer, men det er kun beskikkede bygningssagkyndige, som må udarbejde en tilstandsrapport, forklarer Christian Norborg.

- En tilstandsrapport er et overordnet helbredstjek af boligen, siger han og fortsætter:

- Derfor kan det være en god idé for køber at hyre en uvildig byggesagkyndig til en dybere gennemgang af boligen.

Ifølge Christian Norborg vil det give bedst mening at tage en byggesagkyndig med allerede til fremvisning af en bolig, og det vil koste i omegnen af 4000 til 5000 kroner.

/ritzau fokus/