Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 04/07/2024 - 10:50

Hver femte DSB-passager blev forsinket mere end tre minutter

Banedanmark glæder sig over, at der var mange tog til tiden i første halvår af 2024 og varsler banearbejde.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Af: /ritzau/

Der var masser af tog til tiden, konstaterer Banedanmark i en pressemeddelelse om tog på de danske jernbanestrækningen for det første halvår af 2024.

Sæsonen for sommertrafik er så småt i gang og senere på året følger en række store projekter på banen, som betyder ændringer i trafikken og muligvis forsinkelser.

- Jeg er tilfreds med, at togtrafikken i det seneste halve år har kørt godt - også i sammenligning med flere andre lande, siger trafikdirektør Peter Svendsen i meddelelsen.

78,5 procent af DSB's passagerer nåede frem til tiden, hvilket er et stykke over målet på 75 procent. Det er et krav, som løbende er blevet lempet.

Det betyder, at hver femte blev forsinket mere end tre minutter.

Over 90 procent af passagererne ankom inden for ti minutter af planlagt tid.

Professor i transportøkonomi på Københavns Universitet Mogens Fosgerau hæfter sig ved, at relativt mange forsinkes, men blot en smule.

- Det er en relativ høj andel, der bliver forsinket, selv om tre minutter ikke er meget. Ti minutter gør mere ondt. Men det er et problem, fordi det er træls at blive forsinket, især hvis man skal have en forbindelse videre, siger han.

Aflysninger, som foretages senere end 72 timer før planlagt afrejse, tæller med som forsinkede ankomster.

Tallene kommer før andet halvår af 2024, hvor der flere steder kommer begrænsninger i trafikken. Det vil give udfordringer for mange passagerer.

Hen over sommeren og efteråret udfører Banedanmark en række store projekter forskellige steder i landet.

Det er nødvendigt for, at spor og signalanlæg ikke bliver så nedslidte, at de ville være endnu mere forstyrrende for kunderne, end de allerede er. Det skal også gøre banen klar til DSB's nye eltog, når de kommer.

- Vi ved, at de store projekter kommer til at give udfordringer i trafikken.

- Det kommer til at kræve lidt ekstra tålmodighed fra passagerernes side, men de mange projekter er nødvendige for, at vi kan fremtidssikre den danske jernbane, siger Peter Svendsen.

I Nordjylland er der flere store projekter med stationer og spor, samtidig med at banen elektrificeres, og et nyt digitalt signalsystem rulles ud.

I Sønderjylland og på Sjælland får sporene en omfattende renovering, hvor gamle skinner, sveller, sporskifter og skærver udskiftes, så banen kommer i bedre form.

Mogens Fosgerau kalder det uomgængeligt.

- Det er træls for dem, der rejser der, men det er ikke de mest befærdede strækninger, så det slår ikke så hårdt ud på det samlede tal.

- Opgraderingerne skal laves, og vi har et efterslæb, vi er ved at indhente. Det kan man mærke på forsinkelser, det gør det ikke sjovere for passagererne, men vi skal igennem det, siger Mogens Fosgerau.

Hvis man forsinkes mere end 30 minutter på rejsen, kan man søge om kompensation.

/ritzau/

København, 14/01/2026 - 06:29

Kong Frederik har selv indtalt sin bog som lydbog

Fra i dag er bogen "Kongeord" frit tilgængelig som e-bog og lydbog, som er indlæst af kongen selv.

Kong Frederik har selv indtalt bogen "Kongeord", som udgives som lydbog på kongehusets platforme og andre platforme for lydbøger og podcasts.

Det skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Både lydbogen og e-bogen er fra onsdag frit tilgængelige.

Det er tidligere blevet meldt ud, at kongehuset har fået overdraget rettighederne til at distribuere den digitale udgave af bogen.

Bogen er skrevet af forfatter Jens Andersen og blev oprindeligt udgivet af Politikens Forlag i 2024.

Den trykte udgave af bogen vil fortsat kunne købes som hidtil, skriver kongehuset.

Det samme vil den oprindelige udgave af lydbogen, som er indtalt af Sigurd Holmen le Dous.

Kong Frederik har indtalt den originale udgave af bogen, hvori kongen deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen.

Han har indtalt bogen på Amalienborg i slutningen af 2025 og starten af 2026, lyder det.

"Kongeord" udkom få dage efter tronskiftet 14. januar 2024. Her overtog kong Frederik tronen fra sin mor, dronning Margrethe.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 01/01/2026 - 20:27

OVERBLIK: Det nye år fejres med en stribe kongelige nytårskure

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

I det nye år er kongeparret vært for en række nytårskure på Amalienborg og Christiansborg.

Kong Frederik og dronning Mary har fortsat traditionen efter dronning Margrethe og markerer det nye år ved at afholde en række nytårskure og -tafler.

Selv om dronning Margrethe ikke har været regent i de sidste to år, afholder hun også en enkelt officiel nytårskur.

Her kan du læse om de kongeliges nytårsprogram:

* 1. januar: Klokken 20 afholder kongeparret nytårskur og -taffel for regeringen, Folketingets formand, andre repræsentanter for det officielle Danmark og hoffet.

Nytårskuren finder sted i Christian VII's Palæ på Amalienborg.

Fra kongehuset deltager - ud over kongeparret - kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim, prinsesse Marie og prinsesse Benedikte.

* 5. januar: Klokken 09.30 holder kongeparret nytårskur for landets højesteretsdommere, Den Kongelige Livgarde og Gardehusarregimentets officerskorps i Christian VII's Palæ.

Som noget nyt afholder kongeparret senere samme dag klokken 10.30 i Christian VIII's Palæ nytårskur for borgmestre og regionsrådsformænd.

Senere på dagen klokken 14 er det diplomatiske korps inviteret til kur på Christiansborg Slot.

* 6. januar: Fra klokken 09.30 afholder kongeparret nytårskur for officerer fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen og indbudte repræsentanter for større landsorganisationer og de kongelige protektioner.

Nytårskuren afholdes på Christiansborg Slot.

* 9. januar: Klokken 15 afholder dronning Margrethe nytårskur for dronning Margrethes protektioner. Det sker i Christian IX's Palæ på Amalienborg.

* De kongeliges tradition med at holde nytårskur er gammel. Man skal helt tilbage til kong Frederik III, der var konge fra 1648 til 1670.

* Fra hans tid - og måske endnu tidligere - blev der holdt offentligt kongeligt taffel nytårsaften. Det indebar, at alle var velkomne på det daværende kongeslot, Københavns Slot.

* De indbudte borgere deltog dog ikke i spisningen, men måtte stående overvære, at kongefamilien og hoffet spiste nytårsmiddag.

Kilde: Kongehuset.

/ritzau/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek