Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 26/08/2023 - 08:00

Shu-bi-dua genopstår: Det er bizart

Shu-bi-dua har 50-års jubilæum - eller Shu-bi-læum, som bandet selv kalder det. - Tiden går. Så længe den går med noget godt, er det jo fint, siger Hardinger.

Af: Af Grith Larsen, Ritzau Fokus

Siden Michael Bundesen blev alvorligt syg i 2011, har Michael Hardinger, Jørgen Thorup og Kim Daugaard ikke brugt navnet Shu-bi-dua.

Af respekt for "Bunden" og hans familie har de spillet Shu-bi-dua-sangene under navnet Hardinger Band.

Men nu - 12 år efter - genopstår navnet i en version 2.0 i anledning af Shu-bi-duas 50-års jubilæum, som fejres på Plænen i Tivoli i hjertet af København 26. august til koncertkonceptet LørdagsHits.

- Nikolaj Bundesen og Nanna (Michael Bundesens børn, red.), som jeg jo har kendt, siden de blev født, synes, det er sjovt. Det var dem, der sagde: "Gør det! Kald jer Shu-bi-dua 2.0". Nu skal vi fejre 50-års fødselsdag - så det gør vi, siger guitarist og sangskriver Michael Hardinger.

Michael Bundesen måtte indstille sin musikalske karriere i 2011, efter han blev ramt af to blodpropper i hjernen. Sangeren døde af kræft i 2020, 71 år gammel.

Det er hovedsageligt keyboardspiller Jørgen Thorup, der i dag synger signatursangene som "Vuffeli-Vov", "Danmark" og "Den røde tråd".

- Hver gang jeg går på scenen og synger Shu-bi-dua-sange, er det med stor glæde og ydmyghed, har han tidligere fortalt.

- Jeg har aldrig prøvet at efterligne "Bunden", men jeg har prøvet at gøre det på min egen måde, ligesom vi i bandet spiller Shu-bi-dua-sangene i mere rockede udgaver.

Derfor hedder genrejsningen Shu-bi-dua 2.0 og ikke Shu-bi-dua. For Shu-bi-dua er uløseligt forbundet med "Bunden", tilføjer Michael Hardinger.

- Vi ville ikke lede efter en sanger, der skulle lyde som Bundesen. Han var en enestående sanger med en fantastisk intonation. Hvis man går ud og prøver at finde en, er det jo en kopi. Al ære og respekt for dem, der har gjort det. Men det ville vi ikke. Vi ville gøre det på vores måde, siger Michael Hardinger.

- Når vi i bandet har skrevet sange som "Hvalborg", vil vi fandeme også have lov til at spille dem, som vi vil.

Shu-bi-dua opstod i 1973 i kølvandet på indspilningen af nummeret "Fed rock", som var baseret på Elvis Presleys "Jailhouse Rock".

Bandet begyndte at gøre sig bemærket med humoristiske undersættelser.

Roberta Flacks "Killing Me Softly" blev til "Kylling med softice", Chuck Berrys "Johnny B. Goode" blev til "Lulu rocken går", mens Seals & Crofts "Standin' On a Mountain Top" blev til "Står på en alpetop".

Siden er det blevet til mere end 200 sange, som stadig bliver sunget den dag i dag.

- Hvis vi havde skrevet 240 kærlighedssange, tror jeg ikke, folk ville kunne huske os. Men de kan huske "Costa Kalundborg", "Askepot" og "We Wanna Be Free", funderer Michael Hardinger.

- Det er selvfølgelig bizart, at noget, man har været med til at starte, er 50 år gammelt. Jeg fylder 75 år i år. Så tiden går. Så længe den går med noget godt, er det jo fint, siger han.

Shu-bi-dua blev tildelt Æresprisen ved Danish Music Awards i 2013 for bandets bidrag til den danske sangskat.

Den er nu blevet udvidet med det nye nummer "Guld og grønne skove".

- Vi har ikke skrevet så mange kærlighedsmelodier. Alle andre skriver om kærlighed hele tiden - "det er mig, der står herinde" og "kun for dig, kun for dig".

- Vi vil hellere skrive om en kaffemaskine, vejret eller noget andet. Det synes vi, er sjovere. Det er også derfor, jeg tror, det hænger fast, funderer Michael Hardinger.

Man skal ikke tage fejl af, at de sjove tekster beror på en dyb seriøsitet. Undervejs har kreative uoverensstemmelser, personlige problemer og interne stridigheder ført til, at nogle har holdt pause fra bandet, mens andre helt har forladt det.

Shu-bi-dua 2.0 har heldigvis fundet melodien, lyder det fra Jørgen Thorup.

- Vi går meget op i at have det godt sammen. Det er ikke nok, at det er en god forretning. For det er hårdt. Vi skal være fuldstændig på hele tiden, siger han og fortsætter:

- Det har været meget vigtigt at få personer ind, som man har kunnet arbejde sammen med. Det har ikke været sådan: "Nu skal vi bare have en ind, der kan spille trommer eller klaver", men også at få kreative hjerner ind.

Shu-bi-dua 2.0 består foruden af grundlæggeren Michael Hardinger og Jørgen Thorup, der har været med i 40 års tid, også af Shu-bi-dua-veteranen Kim Daugaard på bas.

Derudover tæller Shu-bi-dua 2.0 B-Joe på guitar, mens Flemming Olsen sidder bag trommesættet.

Derudover har Kim Daugaards søn, Kasper Daugaard, som tidligere har spillet med det verdensberømte danske band Lukas Graham, valgt at hellige sig bandet og er med på klaver.

I anledning af Lørdagsrock flyver guitarist Paul Meyendorff, som var med i Shu-bi-dua i begyndelsen, ind fra Canada, hvor han bor, for at fejre shu-bi-læet.

- Det bliver skidesjovt. Uden ham var vi aldrig genopstået, lyder det fra Michael Hardinger.

Shu-bi-læet falder samtidig med Tivolis 180-års fødselsdag.

- Vi har spillet i Tivoli ti gange cirka. Så det er en tradition, siger Michael Hardinger.

- Vi spillede til deres 150-års fødselsdag, og der sagde jeg på scenen: "Tivoli har allerede spurgt os, om vi vil spille til deres 200-års fødselsdag. Det kan vi jo ikke sige ja til. For vi ved jo ikke, om Tivoli eksisterer til den tid". Vi følges ad ti år ad gangen - og så ser vi, hvem der holder længst.

/ritzau/

København, 19/03/2025 - 23:42

Anmeldere kalder film om Tommy Seebach for tåkrummende og kliché

Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Filmen om Tommy Seebach og mindreværdskomplekser, der ødelægger familielivet, beskrives som en gentagelse.

"Den giver os ikke rigtig noget, vi ikke allerede havde". Sådan lyder nogle af ordene fra Soundvenue om filmen "Under stjernerne på himlen", der handler om Melodi Grand Prix-ikonet Tommy Seebach og hans familie.

Soundvenue, Ekstra Bladet og Filmmagasinet Ekko er enige i bedømmelsen om tre stjerner til filmen. Berlingske kvitterer med to stjerner.

Soundvenue skriver om filmen, at tåkrummende dialog skæmmer filmen om Tommy Seebach.

Generelt er anmelderne enige i, at Anders Matthesen gør det godt i rollen som Tommy Seebach.

Ekstra Bladet skriver, at det første faresignal er, at Tommy Seebachs børn står opført som producere på filmen om deres far, og at det derfor er "kommerciel nostalgi tanket med tunge klichéer".

Filmen begynder i 1979, hvor Tommy Seebach er på toppen af sin karriere med hittet Disko Tango ved Dansk Melodi Grand Prix.

Da 90'erne rammer får Tommy Seebach at vide, at tiderne er skiftet, og tv-seerne vil se unge deltagere ved sangkonkurrencen. Det bringer ham ud i en eksistentiel krise.

Man følger Tommy Seebach i hans musikkarrieres op- og nedture, hvor særligt hans alkoholmisbrug også påvirker familielivet.

Filmmagasinet Ekko skriver, at det er en film, der vil fortælle en mere eller mindre trist historie om en mand, som ofrede sit helbred og hele sin familie på grund af Melodi Grand Prix, men filmen burde folde intentionen bredere ud.

Berlingske skriver, at Anders Matthesen i rollen som Tommy Seebach gør en stor indsats, til trods for at filmen aldrig finder sin melodi.

- Som følge af tidligere lukrative hit kommer film i genren nemt i fare for at virke mere kommercielt beregnende end skabt af kunstnerisk nødvendighed. Det gælder desværre også filmen om Tommy Seebach, skriver Berlingske.

Der er dog ros for, at filmen ikke fortæller om hele Tommy Seebachs liv, men kun har fokus på de år med Dansk Melodi Grand Prix fra det første hit, Disko Tango i 1979.

Information erklærer sig enige i Berlingskes vurdering af, at Anders Matthesen gør en god figur i rollen som Tommy Seebach og kalder filmen for sympatisk.

B.T. skriver, at der er flere rørende og sjove scener i filmen, men at den ikke lever op til de smukke sange og den triste historie.

- "Under stjernerne på himlen", der skildrer grandprixheltens storhed - og ikke mindst fald - gør dig måske ikke klogere, men du er i godt selskab, skriver B.T.

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 19/03/2025 - 17:47

Kendt skuespiller stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år og vil nu ind i kommunalpolitik.

Skuespilleren Bjarne Henriksen stiller op til kommunalvalget 18. november i år. Det gør han i Frederiksberg Kommune for Socialdemokratiet.

Det siger Bjarne Henriksen til TV 2 Kosmopol.

- Nu er jeg 66 år, og i min alder får jeg efterhånden kun tilbudt roller som et af de tre D'er: Død, Døende - eller Dement. Og så er der altså tid til politisk arbejde, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er kendt fra et hav af film og tv-serier såsom "Badehotellet" på TV 2 og DR's "Forbrydelsen".

Bjarne Henriksen har boet på Frederiksberg i København de seneste ti år. Han vil være med til at sikre, at Frederiksberg Kommune forbliver rød. I dag hedder borgmesteren Michael Vindfeldt (S).

Han har været borgmester siden 2022 og stoppede dermed 112 års konservativt styre i kommunen.

- Jeg stiller op til kommunalvalget for Socialdemokratiet, fordi jeg mener, at Frederiksberg skal fortsætte med Michael Vindfeldt som borgmester. Det tror jeg, at vi alle er bedst tjent med, siger Bjarne Henriksen i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Bjarne Henriksen har tre mærkesager. Frederiksberg skal være en blandet by, ikke bare en "rigmandsghetto", Frederiksberg skal have et rigt kulturliv, og han vil gerne tage kampen op mod ensomhed, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han er usikker på, om det er en fordel eller ej at være et kendt ansigt i en valgkamp.

Lidt "erfaring" har Bjarne Henriksen i øvrigt med politik. Han havde rollen som politikeren Hans Christian Thorsen i DR's populære tv-serie "Borgen".

I den rolle var Bjarne Henriksen blandt andet Danmarks forsvarsminister og formand for Arbejderpartiet.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

FAKTA: Lola Jensens råd

* Man skal lære børn at tabe fra allerførste spil. Børn kan allerede spille med i billedlotteri fra de er cirka to år.

* Spillet Vildkatten kan være et godt brætspil, da man nemt kan trække sig som forælder og give barnet mulighed for at komme tilbage i spillet.

* Ludo kan være et svært spil, da man bliver slået hjem. Det kan børn have svært ved.

* At håndtere skuffelsen ved at tabe kræver øvelse.

Kilde: Lola Jensen, familievejleder

/ritzau fokus/

 

Læs Mere >>

, 19/03/2025 - 10:00

Sådan undgår du at dit barn bliver en dårlig taber

Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Børn elsker at spille, og de fleste spil har et konkurrenceelement. Med få råd kan dit barn klare spillets skuffelser og glæder, hvilket skal bruges hele livet.

I løbet af livet vil man både møde nederlag og sejre. Men hvordan lærer man sit barn at tabe og vinde med samme sind?

Lola Jensen, der har været familievejleder i 40 år, er mor til tre og bedstemor til otte, fortæller, at forældres ageren har stor påvirkning på barnets håndtering af nederlag.

- Det er piece of cake at lære sit barn at tabe og vinde med samme sind, hvis man går rart og langsomt til værks uden at pakke barnet ind i vat eller bomuld, men også uden at sige "sådan er det bare", når man slår barnet hjem i for eksempel Ludo, siger hun.

Forældre skal skabe et stærkt fundament for deres børn allerede fra allerførste spil, så barnet langsomt øver at tabe.

- Vælg gerne et spil, hvor man kan få noget sjov ud af det. Det kan blandt andet være Sorteper, hvor det kan være sjovt at få en streg i panden, når man har tabt, siger hun.

Som forælder bør man mestre en balance i at vise spillets mange facetter til barnet, uden at vise for meget hensyn.

- Forældre skal ikke lave om på spillereglerne, da deres børn senere vil spille med jævnaldrende, der så vil sige "sådan er reglerne ikke", siger hun og fortsætter:

- Man kan dog godt skifte mellem at vinde og tabe, så der er en balance, og barnet også ser, at forældrene kan klare at tabe. Barnet må endelig ikke vide, at man nogle gange lader dem vinde, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at forældres sprogbrug kan have stor betydning for barnets opfattelse af spillets mål.

- I stedet for at sige "nu tabte du", så kan man sige til sit barn "målet er, at vi hygger os". Det er noget, de for eksempel kan tage med sig til fodbold, siger hun.

Børn skal starte med at se spillet som et fælles spil, hvor man hjælper hinanden, så bygger man konkurrenceelementet på. I denne fase kan udfordringer opstå både for barnet og forældrene, fortæller Lola Jensen.

- Det er vigtigt, at forældre tør tage den mulige konflikt eller gråd, hvis barnet går totalt i sort over at have tabt, siger hun.

Lola Jensen fortæller, at hvis barnet er i det røde felt, så hjælper det ikke at tvinge barnet til for eksempel at samle en brik, de har smidt, op.

- Man kan spørge en ældre søskende eller den anden forælder, om de vil overtage barnets plads i spillet, så blinker man til hinanden og lader barnets brikker vinde. Så kan barnet i sin frustration høre, at det faktisk var egne brikker, der gik i mål først, siger Lola Jensen.

Lola Jensen fortæller, at tab og vind med samme sind er en tilgang, som man tager med sig hele livet. Jo flere børn, der har lært det, jo færre konflikter vil der også være i skolegården og andre steder i livet.

- Det man lærer i sin barndom, skal man bruge resten af livet. At tabe og vinde med samme sind. Evnen til at magte skuffelsen, afvisning og evnen til, at ikke alt kan gå efter ens eget hoved. Ellers bliver der en kæmpe flok, der render ind og slår dommeren til fodbold, når der dømmes uretfærdigt, siger hun.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek