Krak - Opdag nærheden - Søg lokalt.

København, 17/08/2023 - 08:00

Ny bolig til studiestart? Det skal du huske ved flytningen

Denne tid står i flytningens tegn for mange unge, der skal til at studere efter sommeren. Her får du en guide til, hvad du skal tjekke.

Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Af: Af Henriette Brøndum Neimann, Ritzau Fokus

Om lidt begynder tusindvis af unge på en videregående uddannelse landet over, og det betyder, at mange skal flyve fra reden og have nyt tag over hovedet.

Og der er flere ting, man bør få styr på, når man flytter hjemmefra for første gang. Det siger Susanne Aamann, der er forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

1) Registrer flytningen.

Du har pligt til at meddele de offentlige myndigheder, at du flytter. Glemmer du det, kan du blive pålagt en bøde, forklarer Susanne Aamann.

Flytningen skal meldes til folkeregisterkontoret i den kommune, du flytter til, senest fem dage efter flytningen.

2) Hvad skal du forsikre?

Hvis du ønsker at forsikre dit indbo, kan det være givet godt ud at sammenligne forsikringsselskabernes priser på indboforsikringer. For ofte vil der være ret stor prisforskel, og mange selskaber tilbyder rabat til studerende, siger Susanne Aamann.

Hun råder også til, at du tjekker op på, hvad du bør få forsikret.

- Måske har man ikke behov for at få så meget indbo forsikret, hvis man er studerende og bor i et kollegieværelse med en masse gamle møbler. Så kan man måske nøjes med en ganske billig indboforsikring, som er rar at have, hvis uheldet er ude.

- Har man en lidt dyr cykel, skal man måske overveje at tilkøbe en lidt dyrere cykelforsikring, siger hun.

Derudover bør du kigge på, hvad forsikringen rent faktisk tilbyder, og om den for eksempel også indeholder en rejseforsikring, så du undgår at skulle tilkøbe en sådan forsikring, når du skal ud at rejse.

Det samme gælder for elektronik som en computer eller mobiltelefon, som tit vil være billigere at forsikre gennem indboforsikringen i stedet for at gøre det i butikken.

3) Hvad tilbyder abonnementerne?

Det kan også være, at du i forbindelse med flytningen skal ud at have nye abonnementer - for eksempel til fitness eller mobilen.

Her skal du tjekke vilkårene - for eksempel om du frit kan opsige det, eller om der er binding. For ved eksempelvis mobilabonnementer er man oftest bundet i seks måneder.

- Hvis man har fået et billigt abonnement og vil udnytte det, så skal man huske at opsige det efter fem måneder med en måneds varsel, hvis man vil skifte, siger Susanne Aamann.

Flytter du sammen med andre, kan I også undersøge, om I kan deles om abonnementerne. Det kan også være, at du flytter ind i en boligforening, som tilbyder noget, der kan dække dine behov.

4) Tjek acontoberegningen.

I din nye bolig skal du formentlig betale aconto, når det kommer til el, da forsyningsselskaberne ofte bruger acontoregninger, forklarer Susanne Aamann.

Beregningerne kan dog være sat efter den tidligere ejers forbrug, selv om dit måske er lavere.

- Der vil gå noget tid, før den nye acontoberegning indfinder sig, siger Susanne Aamann.

Derfor kan du kontakte selskabet for at ændre dit forventede forbrug.

Selskabet er dog ikke forpligtet til at ændre beregningen, men det skal kunne dokumentere, at den er berettiget.

Der er dog også elselskaber, hvor du i stedet betaler for dit faktiske månedlige forbrug.

/ritzau fokus/

København, 13/12/2025 - 08:00

BLÅ BOG: Ulver Skuli Abildgaard

* Ulver Skuli Abildgaard blev født 26. juni 1955.

* Den 70-årige skuespiller blev færdiguddannet fra Odense Teater i 1984

* Han særlig kendt for sin rolle som Ulrik i komedieserien "Hjem til fem" fra 1995.

* Har spillet roller i tv-serier som "Taxa", "Sommerdahl" "Badehotellet", "De forbandede år", "Nordkraft" og Thomas Vinterberg-filmen "Kollektivet".

Kilder: DR, IMDB. 

/ritzau/

Læs Mere >>

København, 13/12/2025 - 08:00

TV 2-stjerne: Folk bliver helt bange for mig

Ulver Skuli Abildgaard, der spiller morfar Jens i "Valdes jul - vintermiraklet", er så buldrende positiv, at folk finder det uhyggeligt, fortæller han.

God julestemning kan bringe det positive frem i selv den mest forbitrede vinterhader.

Men det kan også blive for meget af det gode, hvis man spørger Ulver Skuli Abildgaard, der er aktuel som morfaren Jens i TV 2-julekalenderen "Valdes jul - vintermiraklet".

Han er selv så positivt anlagt, at det næsten er uhyggeligt, mener han.

- Jeg buldrer nogle gange frem af positivisme - folk bliver helt bange for mig, fortæller skuespilleren, der har spillet med i tv-serier som "Taxa" og "Badehotellet".

Ifølge Ulver Skuli Abildgaard er det til tider lidt for positive sind er noget, som han har måttet arbejde med for ikke at træde sine medmennesker over tæerne.

- Fordi jeg er så buldrende, kommer jeg til at dæmpe alle mulige andre - jeg giver jo ikke andre lov. Der skal også være plads til, at andre har det, som de har, siger Ulver Skuli Abildgaard.

Det er dog noget, som er blevet bedre med alderen, fortæller den 70-årige skuespiller.

Det positive og lyse sind er også gældende for hans karakter i julekalenderen, morfaren Jens, der så småt begynder at falde for Berit, der spilles af Ina-Miriam Rosenbaum, da hun skal arbejde på den gård, han bor på.

Privat er skuespilleren godt gift på fyrretyvende år, som han selv beskriver det.

Han og konen Inger har sammen tre voksne børn, der tilsammen har seks børnebørn.

Jens og Berits juleromance viser sig blandt andet ved kopper af cafe latte, som morfaren serverer.

Og det er et kærlighedssprog, som Ulver Skuli Abildgaard også bruger.

- Hver morgen laver jeg cappuccino til min kone. Min far gjorde det for mig, da jeg var barn.

Ægteparret, der har været sammen siden 1981, har en særlig opskrift til det lange og sunde parforhold.

- Tilgivelse. Og så skal man arbejde for det, lyder det fra Ulver Skuli Abildgaard.

- Man behøver ikke at sige eller gøre noget, man skal bare være der.

Julekalenderen kan ses hver aften frem til 24. december på TV 2, mens dagens afsnit kommer på TV 2 Play fra morgenstunden.

/ritzau/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

FAKTA: Mikrobølgeovnens historie

* Den amerikanske radarforsker Percy Spencer opdagede mikrobølgers opvarmningsevne i 1945, mens han stod nær en aktiv radar på sin arbejdsplads Raytheon, hvor han efter sigende bemærkede, at en plade chokolade smeltede i hans lomme.

* Raytheon indgav en patentansøgning samme år. Et par år senere kom den første kommercielle ovn kaldet Radarange på markedet. Den var 1,8 meter høj og vejede over 300 kilogram. Prisen var 5000 amerikanske dollar, der svarer til omkring 330.000 kroner omregnet til dagens penge.

* I 1950'erne kom de første bordmodeller af mikrobølgeovne på markedet til 495 dollars - omkring 35.000 kroner. 

* Efterhånden som flere producenter kom til, og teknologien blev forbedret, faldt priserne, og mikrobølgeovnen blev en naturlig del af indretningen i mange hjem.

Kilde: American Physical Society.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

, 13/12/2025 - 10:00

Din mikrobølgeovn kan meget mere end at varme rester

Jan Haas/Ritzau Scanpix

Mikrobølgeovnen kan mere end at varme rester. Med de rette effekttrin kan du både optø frossent kød, opvarme væske og tilberede mad.

Mikrobølgeovnen bliver ofte brugt som en hurtig løsning: To minutter på fuld effekt, og så er gårsdagens madrester klar til at blive spist.

Men ovnen kan mere end at varme rester. Den har flere effekttrin, som kan være nyttige til forskellige formål, hvis du ved, hvordan du bruger dem korrekt og sikkert.

Det siger Leif Skibsted, der er professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

- Lav effekt er velegnet til at optø fødevarer fra fryseren. Det kan være nyttigt, når man køber datovarer og fryser dem ned. Så kan mikrobølgeovnen hjælpe med optøningen, hvis man har glemt at tage dem ud af fryseren, siger Leif Skibsted og tilføjer:

- Hvis man varmer madrester, er lav effekt også en god indstilling. Man skal dog lige sikre sig, at maden bliver varmet igennem.

Lav effekt bruger mindre strøm. De fleste mikrobølgeovne kan justeres fra lav til høj effekt, som normalt spænder fra 100 watt til mellem 800 og 1200 watt.

En mikrobølgeovn virker ved at sende elektromagnetiske stråler ind i maden.

- Strålerne får især vandmolekylerne til at bevæge sig, fordi de kan modtage energien fra mikrobølgerne, siger han.

En række fødevarer er også velegnede til at blive tilberedt i mikrobølgeovnen, der altså bruger mindre strøm end en almindelig ovn.

Leif Skibsted fortæller, at han for nylig har tilberedt store bagte kartofler i en times tid på mellem effekt, så de bliver kogt indefra.

Du har måske hørt, at man kan modne en avocado i en mikrobølgeovn. Men ifølge Leif Skibsted er det en myte.

- Avocadoen vil blive blødere, fordi den bliver kogt indefra. Men mikrobølgeovnen kan ikke modne avocadoen, og derfor vil den smage anderledes, siger han.

Når du skal tilberede forskellige retter, skal du i begyndelsen prøve dig lidt frem for at finde ud af, hvor lang tid maden skal have i mikrobølgeovnen.

- Hvis mikrobølgeovnen har en karrusel, skal man sikre sig, at den kører uhindret rundt, da maden ellers kan blive ujævnt opvarmet. Der findes dog nyere mikrobølgeovne uden en karrusel, siger han.

Når du opvarmer væsker som mælk, suppe, kaffe og te i mikrobølgeovnen, skal du passe på, fordi opvarmningen kan være ujævn.

Det kan få væsken til at blive lokalt overophedet, så den pludselig stødkoger og sprøjter voldsomt ud af kruset eller beholderen.

- Det er især ved genopvarmning af udkogte drikke, man risikerer overophedning af væske, fordi al luft er udkogt, siger Leif Skibsted.

- Alt flydende, der opvarmes i en mikrobølgeovn, bør derfor omrøres, før det indtages, for at udligne en uensartet opvarmning og risiko for overophedning. Det gælder ikke mindst for drikke til børn.

Når du varmer mad eller væske op i mikrobølgeovnen, skal du sørge for at bruge et materiale, der er egnet til det.

Det er desuden en god idé at være opmærksom på, hvilken emballage du bruger i mikrobølgeovnen.

Fødevarestyrelsen advarer blandt andet mod melaminservice, fordi materialet kan afgive det kræftfremkaldende stof formaldehyd, når det bliver for varmt.

/ritzau fokus/

Læs Mere >>

TjekDet - faktatjek